"Folk er vrede. Men de mangler klassebevidsthed"

Astor Garcia kommer til Danmark opfyldt af en god fornemmelse og nærmest med 40.000 underskrifter i baglommen.

Han er medlem af Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE), og partiet har i forbindelse med dets opstilling til valget indsamlet over 40.000 underskrifter.

– Vi har ført valgkamp non-stop i over seks uger, og vi oplever, at den spanske befolkning lytter mere og mere til vores kritik af det kapitalistiske samfund, fortæller han til Arbejderen.

Astor Garcia var gæst i forbindelse med Kommunistisk Partis kongres i sidste weekend, og netop mens han var i Danmark, var der parlamentsvalg i Spanien:

– Jeg har stemt på forhånd, griner han.

Egentligt skulle der først have været parlamentsvalg i Spanien til marts 2012, men den socialdemokratiske regeringsleder José Luis Zapatero fremskyndede valget.

– Socialdemokraternes mulighed for at vinde valget blev mindre og mindre for hver dag der gik, forklarer Astor Garcia. Derfor skiftede de partilederen ud og udskrev valg hurtigt.

Zapatero er meget forhadt i den spanske befolkning og blandt socialdemokratiske vælgere.

– Folk er så vrede, så vrede på socialdemokraterne fordi de under arbejderbevægelsens fane har gennemført de hårdeste angreb på arbejderklassen i årtier. Og under valgkampen, siger de så, at vælgerne skal takke dem for, at de er mindre dårlige end PP, fnyser Astor Garcia.

Han er selv en af de vrede, selvom han aldrig har stemt på Zapatero og det socialdemokratiske parti PSOE og derfor ikke, som millioner af spaniere, føler sig personligt forrådt.

Det PP han henviser til, er det konservative Partido Popular, der vandt en stor valgsejr.

Et svært spørgsmål

Det var ventet. Men hvordan forklarer den spanske kommunist, at de spanske vælgere, i en benhård krisetid fyrer en socialdemokratisk regering og frivilligt vælger en højreorienteret, konservativ regering.

Garcia tøver lidt.

Måske har han ikke et helt godt og dækkende svar på spørgsmålet. Han véd bare fra sin politiske hverdag i hjemlandet, at vælgerne ville have noget nyt.

Og nej, arbejdervælgerne tror ikke på, at det hverken løser krisen eller skaffer dem arbejde endsige velfærd.

– Store dele af befolkningen har allerede nu en mistanke om, at en konservativ PP-regering vil føre en endnu værre politik end socialdemokraterne, vurderer Astor Garcia.

– De kender også det konservative parti fra den politik, som bliver ført i spanske lokalregeringer, hvor PP har magten, og de husker tiden under PP-regeringschefen José Maria Aznar indtil 2004.... og ikke for noget godt!

Dengang var PP-regeringen forhadt, og den blev skiftet ud med en socialdemokratisk regering. Nu svinger pendulet tilbage igen. Fordi spansk politik kun byder på to store partier, der som i USA i store træk fører den samme politik.

De to partier er to alen ud af samme stykke.

– Eller måske er det bedre at betegne dem som to sider af den samme euromønt, smiler den spanske kommunist og EU-modstander.

Astor Garcia sidder og nikker lidt eftertænksomt. Mærker måske efter, om svaret er så godt som han formår.

Mens han kan være usikker på sin forklaring om årsagerne til valgets resultat, så er han fuldstændig sikker på, at heller ikke den nye regering kan løse krisen. De vil fortsætte med at skære ned på de statens udgifter, fyre offentlige ansatte, se passivt til mens familier bliver sat på gaden og sælge ud af statens værdier og virksomheder.

Sådan som EU, Den Internationale Valutafond samt Tyskland og Frankrig har forlangt til gengæld for at opkøbe spanske statsobligationer, og dermed låne Spanien penge.

Og han forudser, at så snart PP-regeringen tager de første initiativer, vil ungdommen og fagbevægelsen gå på gaden og mobilisere til protest. Og det afgående socialdemokratiske regeringsparti vil deltage i protesten. Det kan lamme regeringen.

– Men hvad der så sker om to-tre måneder, det er svært at sige, tilføjer Astor Garcia. Han henviser til Italien og Grækenland.

– Det er muligt, at magthaverne i Spanien Tyer til samme forsøg på løsning som der. Altså at sætte det borgerlige demokrati ud af spil og indsætte en samlingsregering som i Athen eller en regering af bureaukrater som i Rom.

Der forestår nye konfrontationer i Spanien, og dem vil kommunisterne tage del i.

Måske kommer der snart et nyt valg. Det er også en mulighed, vurderer Astor Garcia.

Venstrealliancen IU

Spanien har andre partier end PP og PSOE – blandt andet en venstrealliance, IU – Izquierda Unida, som havde to mandater i det afgående parlament og som får 11 i det nye. Sådan som magten i parlamentet er fordelt får partiet imidlertid ingen direkte indflydelse.

Astor Garcia og PCPE kritiserer IU for at sprede illusioner om, at man kan løse kapitalens krise med en anden politik.

– Der er reformistiske partier, som går lidt længere i deres kritik af samfundssystemet, men i valgkampen taler de alligevel, som om de kan løse problemerne med en anden måde at administrere det kapitalistiske samfund på.

– De vil oprette en statsbank, og de vil ansætte flere i den offentlige sektor. Det er positivt nok.

PCPE kan godt støtte den slags politiske forslag, men partiet understreger igen og igen, at det kun mildner krisens konsekvenser. Krisen kan kun løses med et opgør med det kapitalistiske system.

Det er dette budskab, PCPE har brugt valgkampen til at komme ud med. Og der er nu mange flere som lytter.

– Det var besværligt for vores parti, at der for nyligt blev vedtaget en lov om, at partier, der ikke allerede sidder i parlamentet, skal indsamle et antal underskrifter, der svarer til 0,1 procent af vælgerne i en region for at kunne opstille til valget.

Men det var en udfordring, som medførte, at partiet mobiliserede alle sine ressourcer og gik på gaden for at samle de nødvendige underskrifter. Og i den aktion, som forløb over to-tre uger var kommunisterne i dialog med titusinder af spaniere, som fik forklaret kommunisternes politik. Kommunisternes revolutionære politik.

– Nogle afdelinger blomstrede og voksede med opgaven, andre afslørede organisatoriske svagheder, som vi nu arbejder med, fortæller Garcia.

Unge i aktion

Særlig begejstret er han for, at mange af partiet unge medlemmer har overvundet en en barriere og nu langt mere offensivt går i clinch med andre mennesker i politisk debat.

– Det har været en lærerig proces, og de unge har vist, at de kan, og samtidigt har de oplevet, at der bliver lyttet til partiets politik.

Resultatet var, at Spaniens Folks Kommunistiske Parti, kunne stille kandidater op i 28 regioner, hvor der tilsammen lever omkring 80 procent af den spanske befolkning.

Desværre blev PCPE afvist i Barcelona, som er Spaniens næststørste by. Myndighederne påstod, at der ikke var underskrifter nok.

– Men det passer ikke, og vi fører nu retssag mod myndighederne om sagen, der først bliver afgjort længe efter valgdagen, fortæller Astor Garcia.

– Det er et meget vigtigt valg for vores parti. Ikke på grund af resultatet, altså ikke på grund af antallet af stemmer til PCPE, for det bliver ikke stort, og langt fra er nok til at vinde pladser i parlamentet. Men på grund af den politiske kampagne, som er partiet har gennemført.

Spanien, Grækenland og Italien

Spanien er et af en række lande i Sydeuropa, som er hårdt ramt af krisen.

Befolkningen kæmper imod at betale krisens regning, og Astor Garcia understreger, at hans parti henter værdifuld inspiration og erfaring ikke mindst fra Grækenland.

– Men det er fordi vi har vores egne direkte forbindelser til de græske kommunister – til PAME og KKE, understreger Astor Garcia.

De store medier i Spanien formidler ikke arbejderklassens kamperfaringer fra Grækenland til Spanien. Tværtimod spreder de en lang række fordomme og løgne om Grækenland og grækerne.

– De fortæller, at den græske regering er uduelig. De skriver, at grækerne ikke gider arbejde. De fortæller om de socialdemokratiske fagforbund GSEE og ADEDY og ikke om at det er kommunisterne og den militante faglige front PAME, der mobiliserer.

Der er en tone af foragt i stemmen, når han fortæller om de borgerlige medier i Spanien:

Giftige medier

– Medierne har forgiftet befolkningens forståelse af Grækenland, konkluderer han. De fleste spaniere tror på, at befolkningen selv har skylden for problemerne.

Han ryster opgivende på hovedet.

Partiet udsender sin avis »Unidad y Lucha« – Enhed og kamp –  engang om måneden. Heri bringer PCPE naturligvis informationer og analyser. Men langt, langt, langt de fleste spaniere er overladt til giften fra de borgerlige medier.

Det gælder også i forhold til forståelsen af EU, euroen og hele grundlaget for krisen.

– Der er vel en voksende EU-skepsis i Spanien, vurderer Astor Garcia lidt tøvende. Mennesker oplever jo de hårde konsekvenser af EU og euroen. Men mange forstår ikke sammenhængene og årsagerne.

Og historisk er spanierne glade for EU.

De er glade for EU på et kulturelt og idealistisk plan. Rejsemuligheder, ingen visum, ingen veksling af valuta...

De husker også, at der er kommet mange store investeringer til Spanien efter optagelsen i EU.

– Nu hører de i radioen, at den spanske stat skal betale 7,5 procent i rente for sine lån. De hører, at det er fem gange så høj en rente som tyskerne skal betale. Og de forstår ikke.

– De forstår ikke, at det hjælper på problemerne, at folk bliver fyret og holder op med at arbejde. De forstår ikke, at det skulle hjælpe, at husene står tomme og folk lever på gaden. Den spanske kommunist har talt sig varm og harm. De engelske ord med spansk accent flyder tæt.

– Folk forstår ikke, at det handler om for kapitalen af afvikle velfærdsstaten. Men de mærker mange af konsekvenserne. Så vi oplever flere folk, som siger: Måske passede det ikke, det med at EU og euroen er god for Spanien.

Astor Garcia tror, at der vokser en EU-skepsis frem.

Det er i hvert fald det, som han og hans parti slås for. Ud af eurozonen, ud af EU og et opgør med det kapitalistiske system.

ingen klassebevidsthed

– Der er flere, der lytter til os, gentager Garcia, men der mangler en klassebevidsthed, som kunne åbne for at tage nye og radikale skridt.

Han mener, det er rigtigst at sige, at de revolutionære og kommunisterne har tabt den ideologiske kamp.

Og det er enormt ærgerligt, fordi der netop nu er en stor folkelig mobilisering i Spanien – Los Indignados. M15-bevægelsen, som opstod den 15 maj i forbindelse med kommunalvalget og manifesterede sig som kæmpestore protester med permanente lejre i Barcelona, Madrid og snesevis af andre byer.

Men kernekræfterne i denne bevægelse er stærkt præget af borgerlig og småborgerlig tænkning, og de har fået vedtaget som bevægelsens grundlag, at partier og fagbevægelse ikke kan deltage.

Garcia tager sig opgivende til hovedet.

På den ene side glæder kommunisterne sig naturligvis over, at folk går på gaden og protesterer. Men når bevægelsen siger nej til ledelse, siger nej til at inkludere arbejderbevægelsen, siger nej til økonomisk systemkritik og bare taler om, at der skal være mere »ægte demokrati«, så er der ikke nogen vej frem.

Det bliver ikke Los Indignados, som kommer til at forandre Spanien. De er først og fremmest en ventil, der tager overtrykket ud af den folkelige vrede.

Sådan ser Garcia på Los Indignados og 15. maj bevægelsen.

PCPE kan på grund af forbudet mod partier i M15-bevægelsen ikke være med, men medlemmer af partiet kan som enkeltpersoner deltage. Og det gør nogle.

Men ikke så meget der, hvor man bare diskuterer i timevis om, hvordan man skal forbedre demokratiet med folkeafstemninger og andet. Bevægelsen har stirret sig blind på en illusion om, at man kan løse krisen med mere direkte demokrati.

– Det kan være godt nok med folkeafstemninger. Men man kan da ikke løse kapitalismens krise ved at gennemføre en folkeafstemning. Man kan overhovedet ikke løse kapitalismens krise. Man må tage et opgør med kapitalismen.

– Det er det vi fortæller i valgkampen og til græsrødderne i M15-bevægelsen og til arbejderne og de unge. Og det er vel også det, i gør i Danmark, slutter den energiske spanske kommunist.