Tilbagetrækningsreformen består af tre hovedelementer:
1) Velfærdsaftalen fra 2006 bliver fremrykket med fem år og får virkning allerede fra 2014.
Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017, hvor efterlønsalderen vil være 62 år.
Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022.
Som aftalt i Velfærdsaftalen vil efterløns- og folkepensionsalderen stige i takt med, at levealderen forventes at stige.
2) Efterlønsperioden sættes ned fra fem til tre år.
Det sker ved gradvist at hæve efterlønsalderen fra 2018 og frem til 2023, hvor man så kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.
Efterlønsudbetalingen bliver afhængig af pensionsopsparing.
3) Der bliver indført en seniorførtidspension for nedslidte.
Den er, ifølge forligspartierne, målrettet personer, der har et langt arbejdsliv bag sig og mindre end fem år til folkepensionsalderen.
Modsat efterløn er seniorførtidspension ikke betinget af, at man har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.
Seniorførtid får fingeren
Seniorførtidspension er ikke en reel erstatning for efterløn for fysisk eller psykisk nedslidte.
Sådan lyder det samstemmende fra landets to største hovedorganisationer LO og FTF i deres høringssvar til det lovforslag, der skal udmønte den såkaldte tilbagetrækningsreform.
»Lovforslaget giver reelt ikke mulighed for, at psykisk og/eller fysisk nedslidte umiddelbart kan gøre brug af ordningen«, lyder det fra FTF med henvisning til, at ansøger skal opfylde de samme kriterier, som i dag gælder, hvis man søger om førtidspension.
Her siger loven i dag, at for at komme i betragtning til førtidspension, skal det dokumenteres, at arbejdsevnen er varigt nedsat til det ubetydelige.
Modsat er det, hvis man skal have efterløn. Her er det i dag et krav, at ansøger står til rådighed for arbejdsmarkedet.
– Det er vanskeligt at forestille sig ansøgere, som lever op til begge kriterier, bemærker Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Sidste år på sygedagpenge
LO’s næstformand Lizette Risgaard har da heller ikke svært ved at se konsekvensen.
De seniorer, der er for nedslidte til at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet, men som ikke opfylder kriterierne for at kunne modtage førtidspension, må tilbringe deres sidste år frem til pensionsalderen på sygedagpenge, en lav kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse.
– Jeg bliver så forarget over, at blandt andet de Konservative kan hidse sig op over, at der nu bliver stillet krav om at genåbne aftalen om Nordsøolien med A.P. Møller. Det samme parti har lige været med til at beslutte en reform, der så radikalt ændrer tilværelsen for mange lønmodtagere og i værste fald fratager dem deres forsørgelsesgrundlag, siger Lizette Risgaard til Arbejderen.
Et misfoster
HK’s næstformand Mette Kindberg opfordrer direkte regeringen til at droppe forslaget om seniorførtidspension.
– Den er et misfoster, et politisk kneb, som forligspartierne bag tilbagetrækningsreformen fandt på for at få forringelserne af efterlønnen til at glide lettere ned. For at komme i betragtning til seniorførtidspension skal man være så syg og have så nedsat arbejdsevne, at man i forvejen ville have fået førtidspension, siger næstformanden.
Mette Kindberg mener, at seniorførtidspensionen kun vil komme ganske få til gode. Det kan være medlemmer, som har haft en alvorlig sygdom, været ude for ulykker men ikke medlemmer, som er slidt ned.
Seniorførtidspension indgår som en del af den tilbagetrækningsreform, som VK-regeringen aftalte i maj måned med de Radikale og Dansk Folkeparti for, som det hed, at »sikre råd til fremtidens velfærd.«
Ud over seniorførtidspension betyder reformen, at efterløns- og pensionsalderen bliver sat gradvist i vejret, og at efterlønsperioden bliver sat ned fra fem til tre år.
Efter planen skulle tilbagetrækningsreformen have været fremsat i Folketinget i går, men på grund af nogle tekniske ændringer var det ikke sket ved Arbejderens deadline.
Første behandling er sat til den 25. november. Reformen forventes vedtaget inden jul.
