Her er de 11 vidner, som forsvarer Bjørn Elmquist ikke får lov at føre i sagen om den kurdiske tv-station Roj TV - klik på navnene og se deres vidneforklaring i Arbejderen:
Oluf Jørgensen: Cand. jur. og afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole. Skulle have fortalt om ytringsfrihed.
Haluk Gerger: Tidligere formand for tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD. Skulle have fortalt om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.
Christian Scherfig: Advokat, formand for Radio- og tv-nævnet. Skulle have vurderet Roj TV’s udsendelser.
Metin Yüce Tekce: Tidligere kurdisk borgmester. Skulle have problematiseret PET’s vurdering af PKK.
Mehmet Salih Yildiz: Tidligere kurdisk borgmester. Skulle have problematiseret PET’s vurdering af PKK.
Kerim Yildiz: Advokat og direktør i menneskeretsorganisationen Kurdistan Human Rights Project (KHRP). Skulle have fortalt om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.
Osman Baydemir: Kurdisk overborgmester. Skulle have problematiseret PET’s vurdering af PKK.
Leyla Zana: Kurdisk parlamentariker i Tyrkiet. Skulle have fortalt om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.
James P. Cain: USA’s tidligere ambassadør i Danmark. Skulle have fortalt om WikiLeaks-afsløringer af sagens politiske motiv.
Pola Rojan: Korrespondent i Tyrkiet for Jyllands-Posten. Skulle have fortalt om journalisters arbejdsvilkår i Tyrkiet.
Jakob Svendsen: Journalist på Politiken. Skulle have fortalt om journalisters arbejdsvilkår i Tyrkiet.
De to vidner som Bjørn Elmquist får lov at føre, er begge tidligere ansatte på Roj TV, der skal fortælle om tv-stationens arbejde og økonomi.
Forbudte vidner III: Christian Scherfig
Mens anklageren i sagen om den kurdiske tv-station Roj TV har fåt lov at føre alle sine vidner, har Københavns Byret kun givet forsvarer Bjørn Elmquist lov til at føre to ud af 13 ønskede vidner.
De 11 andre skulle have fortalt om ytringsfrihed og menneskerettigheder i Tyrkiet eller givet deres faglige vurderinger af Roj TV’s udsendelser.
De næste uger får de forbudte vidner lov at svare i Arbejderen i stedet.
LÆS ARTIKEL: "11 ud af 13 vidner forbudt"
Christian Scherfig, du er formand for Radio- og tv-nævnet, der tre gange – i 2005, 2007 og 2008 – har afvist at fratage den kurdiske tv-station, Roj TV, sin sendetilladelse. Hver eneste gang nævnet har taget stilling til Roj TV er det sket efter en klage fra den tyrkiske ambassade i Danmark. Hvordan vil du karakterisere Roj TV’s programmer og journalistik?
- Jeg har som formand for Radio- og tv-nævnet gennemset i alt 27 timers nyhedsudsendelser produceret af Roj TV. Nævnet har tre gange taget stilling til, hvad der er blevet vist på Roj TV.
- Når vi skal vurdere om en tv-station lever op til den danske Radio- og fjernsynslov, tager vi stilling til, om alle parter får lov at komme til orde. Og alle tre gange har vi vurderet, at Roj TV leverer objektiv nyhedsformidling i sin beskrivelse af konflikten – herunder den væbnede konflikt – mellem Tyrkiet og kurderne.
- I vores afgørelse har det været afgørende, at både den ene og den anden part får taletid hos Roj TV. Det er en vigtig del af ytringsfriheden at høre begge parter i en konflikt.
LÆS ARTIKEL: "Forbudte vidner I: Oluf Jørgensen"
Er det din opfattelse at Roj TV’s nyhedsudsendelser adskiller sig væsentligt fra andre mediers – herunder DR og TV2’s?
- Nej. Når danske tv-kanaler som DR og TV2 dækker væbnede konflikter er det vigtigt at alle parter kommer til orde.
I de nyhedsudsendelser, som jeg har set fra Roj TV, har jeg ikke set andet, end at de lader alle parterne i den tyrkisk-kurdiske konflikt komme til orde.
LÆS ARTIKEL: "Forbudte vidner II: Leyla Zana"
Radio- og tv-nævnet er nedsat af staten for at sikre en uafhængig vurdering af om lovgivningen overholdes i forhold til de kanaler, der sender fra Danmark. Hvordan vurderer du statens ret til at gribe ind i hvad der vises i TV?
- Statsmagten skal ikke gribe ind i ytringsfrihedens grænser. I Danmark vil vi ikke have »Berlusconi-lignende tilstande«, hvor statsmagten direkte bestemmer, hvad der må vises i tv.
- Det er uacceptabelt, hvis staten griber ind i, hvad der må vises og ikke vises i tv.
