Tilmeld dig vores RSS feed
200 gæster og delegerede fra hele landet tilbragte weekenden på Stengård Skole i Gladsaxe til Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde. | Foto: Sigaardsfoto.dk
11 krav fra landsmødet

Den 1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet i EU.

Selvom Folkebevægelsen grundlæggende er imod EU, så betyder det ikke, at vi er ligeglade med hvordan formandslande bruger denne vigtige position.

Derfor har vi formuleret følgende 11 forslag til det danske formandskab:

1. For en social protokol til beskyttelse mod social dumping

2. Nej til totalharmoniseringer og for minimumstandarder med ret til at gå videre indenfor fødevaresikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd

3. Plan for afskaffelse af landbrugsstøtten

4. Afskaffelse af EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg

5. Mere åbenhed i EU og parlamentarisk revision af alle EU-regnskaber

6. Fælles aftale om 40% CO2-reduktion i forhold til 1990-niveauet inden år 2020

7. Stop for EU’s investeringer i atomkraft

8. Stop for handelsaftaler og salg af våben til diktaturer og lande som krænker menneskerettighederne

9. Forhindre at euro-krisen fører til yderligere magtkoncentration i EU

10. Nej til EU-skat og højere EU-kontingent – koncentrér EU-støtten til de fattigste

11. Igangsættelse af en omfattende afbureaukratisering og regelslankning, så nærhedsprincippet genindføres


Folkebevægelsen mod EU’s nye landsledelse:

Jesper Morville
Rina Ronja Kari
Kjeld Richter-Mikkelsen
Niels Eriksen
Hans Hansen
Sven Skovmand
Svend Erik Christensen
Thorkil Sohn
Karina Rohr Sørensen
Jørgen Grøn
Lars Østergaard Møller
Eva Hallum
Johanne Kristensen
Gitte Velling
Hans Henrik Larsen
Luise Hemmer Pihl
Kim Holm
Troels Juel
Gustav Sieg Sørensen
Tobias Clausen
Gitte Thomsen
Kit Aastrup - 1. suppleant
Brian Olsen - 2. suppleant
Oskar Lund Rasmussen - 3. suppleant
 

- Annonce -

EU-kamp skal skabe gejst

Folkebevægelsen mod EU vil bruge det danske formandskab til at skabe liv og gejst i de lokale komiteer.

Den danske regering skal bruge sit EU-formandskab til at kæmpe for almindelige menneskers interesser.

Sådan lyder budskabet fra Folkebevægelsen mod EU, der på sit landsmøde i weekenden vedtog 11 krav til regeringen, der overtager EU’s formandskab den 1. januar.

– Vi har nøje udvalgt en række problemer, som EUhar skabt og som vi vil fokusere på:Før vi kom med i EU havde vi ingen problemer med hverken landbrugsstøtte eller social dumping. Vi skal have udstillet, at politikerne er mere optaget af, at give EU mere magt, end af at løse problemerne, fortæller Karina Rohr Sørensen, der blev genvalgt til Folkebevægelsens landsledelse.

En af dem, der har været med til at udforme kravene er Ditte Staun fra den afgående landsledelse.

– Listen skal udstille nogle af de ting, der er helt galt ved EU. Kravene er Folkebevægelsens indspark i debatten under det danske formandskab. Hvis ikke de danske politikere ikke vil kæmpe for kravene, mens de har formandskabet – hvornår så? Vi skal have folk til at stille spørgsmålstegn ved EU, mener Ditte Staun.

De to er enige om, at det er oplagt, at Folkebevægelsen kommer på gaden og markerer sig, når EU’s økonomi- og finansministre mødes i København, og når EU’s beskæftigelsesministre mødes i Horsens.

– Der er to vigtige møder, hvor det er oplagt, at sætte euroens store problemer og den sociale dumping til debat. Folkebevægelsen mod EU’s komiteer er centrale, når der skal mobiliseres. Det er oplagt, at vi bruger formandskabets møder til at skabe liv og gejst i komiteerne. Det er lettere, at mobilisere folk, når euroen er hjemme i din baghave, siger Karina Rohr Sørensen.

Og Folkebevægelsen får brug for livlige komiteer:Landsmødet vedtog nemlig en årsplan, hvor et vigtigt omdrejningspunkt er de to afstemninger om EU-militæret og EU’s fælles politi- og retsvæsen, som regeringen vil afholde.

Her lover Folkebevægelsen at blive bedre til at lave dagsaktuelle flyers, så de kan komme på gaden med et specifikt, aktuelt emne. Og så vil Folkebevægelsen oplyse om fordelene ved at bevare undtagelserne.

– Det stærkeste våben vi har i kampen for at bevare undtagelserne, er en stærk og levende debat, understreger Ditte Staun.

Karina Rohr Sørensen tilføjer, at Folkebevægelsen skal styrke brugen af sociale medier som Facebook til at aktivere medlemmerne:

– Folkebevægelsen har et bredt lag af aktivister, og de skal alle sammen have mulighed for at være aktive – uanset om man det er en 17-årig gymnasieelev eller en ældre, der vil overbevise sine venner om at være imod euroen.

Relaterede artikler