Organisering har skaffet fremgang

Hvis vi flytter fagforeningerne ud til arbejdspladserne, så genvinder fagbevægelsen sin respekt og medlemmer.

Det er blandt de erfaringer, som de to københavnske fagforeninger, 3F Hotel & Restauration og HK Service Hovedstaden, har gjort gennem de seneste fire år, hvor der har stået organisering på programmet.

Resultaterne slår direkte igennem på medlemsstatistikken.

– I januar 2010 havde vi 6390 medlemmer. Lige siden har medlemstallet været konstant stigende og vi er nu oppe på 6821, siger Jan Mathisen, næstformand i Hotel & Restauration, til Arbejderen.

Også HK Service har vendt en negativ medlemsudvikling til en fremgang.

– Efter et par år hvor vi mistede 1250 medlemmer årligt, så kan vi i år notere et plus på næsten 300 nye medlemmer, siger formand René Knudsen til Arbejderen.

De to fagforeningsmænd ser udviklingen i medlemstallet som et direkte resultat af, at fagforeningerne har prioriteret arbejdet.

– Organisering handler ikke snævert om at få flere medlemmer, men om at gøre de ansatte på vores arbejdspladser i stand til selv at tage hånd om eventuelle problemer og løse dem på stedet. Sagt på en anden måde. Det er slut med at være medlemmernes barnepiger. Nu er vi deres hjælpere, siger Jan Mathisen.

Medlemmerne vender tilbage

Metoden med at involvere medlemmerne eller potentielle medlemmer på arbejdspladsen frem for at servicere dem er inspireret af den amerikanske og engelske fagbevægelse. Nu har danske fagforeninger, især i hovedstadsområdet, gennem fire år gjort sine egne erfaringer med metoden tilpasset danske forhold.

Og nu begynder resultaterne at vise sig. Medlemmerne vender tilbage til fagforeningen, og der bliver tegnet flere overenskomster.

– Det, vi oplever er, at når man engagerer sig på sin arbejdsplads, hvad enten det handler om, at stolene er for dårlige, eller der mangler hæve sænke borde, så begynder folk efterhånden at snakke sammen om løn, pension og andre forhold. På de arbejdspladser, hvor der ikke allerede er en overenskomst, opstår behovet for at få én. Forskellen er, at det ikke er fagforeningen, der kommer og kræver det, men de ansatte, der vil have ordnede forhold, forklarer René Knudsen.

Som konkret eksempel nævner han arbejdet på callcenterfirmaet GoExcellent. HK’erne i firmaet har i årevis kæmpet for at få en overenskomst, men forgæves. Nu ser en koncentreret indsats ud til at bære frugt, både i form af en overenskomst og samtidig er en stribe problemer med arbejdsmiljøet blevet løst.

– Ikke alene indser stadig flere behovet for at være medlem af en fagforening. Vi har også fået flere tillidsfolk, lyder det fra Jan Mathisen.

Han mener, forklaringen er, at der ud af ønsket om at tage vare på egen situation og arbejdsplads, opstår et behov for også at opbygge en egentlig klubstruktur. Som en sidegevinst oplever de ansatte øget respekt fra arbejdsgiveren, fordi de selv kommer for at løse problemerne i stedet for at pudse fagforeningen på sagen.

Netværk af ildsjæle

I Hotel & Restaurationsbranchen er der det særlige problem, at folk ofte skifter arbejdsplads. For ikke at miste den erfaring, som bliver bygget op gennem en faglig kontakt på en arbejdsplads, er fagforeningen nu ved at opbygge et netværk af »ildsjæle«.

– På den måde kan vi være med til, at der hele tiden er nogen, der kan bære faklen fra den ene til den anden arbejdsplads, mener Jan Mathisen.

I begge fagforeninger bliver en forsøgsordning med organisering nu gjort permanent. Det har krævet benhårde omprioriteringer, der har betydet, at antallet af faglige sekretærer er skåret ned.

– Vores faglige sekretærer har fået mere at lave, så selvfølgelig sidder de ikke bare og klapper i deres små hænder. Men tager vi ikke slagsmålet nu, så skulle vi måske skære ned senere, fordi medlemstallet gør det tvingende nødvendigt. Og det her er altså sjovere, mener Jan Mathisen.