Tilmeld dig vores RSS feed
- Selvfølgelig er revolution en nødvendighed! Tror du at man bare kan gå ned og banke på A.P. Møllers dør og sige »øh hallo – vi vil gerne lige have de milliarder som du har tjent de seneste år?", spørger Jørgen Petersen. | Foto: sigaardsfoto.dk
DEBAT PÅ TIRSDAG

Under valgkampen bragte flere medier historier om at ord som "kommunisme" og "revolution" ifølge nogle af Enhedslistens folketingsmedlemmer er blevet så støvede  at de skal ud af partiets program.

Samtidig skal Kommunistisk Parti om få uger vedtage et nyt program, som netop beskriver hvordan arbejderklassen gennem en revolution skal skabe et først socialistisk og siden kommunistisk Danmark.

Der er altså lagt op til en hed debat, når folketingsmedlem for Enhedslisten, Per Clausen, og formand for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, på tirsdag tørner sammen til en debat om revolutionens nødvendighed på et åbent møde i Aalborg.

Mødet er arrangeret af Enhedslisten og Kommunistisk Parti i fællesskab.

Tirsdag den 1. november kl. 17 - 19.30

Socialisternes Hus, Søndergade 12, 9000 Aalborg

LÆS MERE på Facebook

- Annonce -

"Tror du bare man kan banke på A. P. Møllers dør og sige ‘øh – hallo?’"

Kommunistisk Partis Jørgen Petersen battler om revolution og socialisme med Enhedslistens Per Clausen i Aalborg på tirsdag.

Hvis man glemmer sine målsætninger i det daglige arbejde vil man hoppe fra tue til tue, siger Kommunistisk Partis formand, Jørgen Petersen, forud for debatmødet i Aalborg på tirsdag, hvor han skal diskutere partiprogrammer og revolutionens nødvendighed med Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen.

LÆS INTERVIEW MED PER CLAUSEN: "Det behøver jo ikke at ligne stormen på Vinterpaladset"

Er kommunisme stadig et aktuelt mål i dag?
– Ja. Vores program binder de daglige kampe og arbejderklassens krav sammen med vores strategiske målsætning, som stadig er revolution, socialisme og kommunisme.
– Hvis man ikke har sine målsætninger meget klare også i det daglige arbejde vil man hoppe fra tue til tue. Man må vide hvor man ønsker at udvikle det danske samfund hen.

Er kapitalisme historiens endemål?
– Nej. Kig ud over verden i dag: Mere end en milliard mennesker går sultne i seng hver dag. selvom der er fødevarer nok. Der er millioner af arbejdsløse, selvom der er masser af opgaver, som står uløste.
– Kapitalismen har siden de socialistiske lande styrtede sammen ikke haft nogen konkurrence og alligevel så er uligheden fortsat, oprustningen er fortsat og monopolernes udplyndring af mennesker og natur er værre end nogen side. Vi tror ikke, at der kan skabes en kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

Er revolution en nødvendighed?
– Ja. Tror du at man bare kan gå ned og banke på A.P. Møllers dør og sige »øh hallo – vi vil gerne lige have de milliarder som du har tjent de seneste år, og så vil vi gerne ha at de ansatte, som er i virksomhederne kan bestemme over jobbene«?
– Når det store flertal i befolkningen ikke længere vil finde sig at blive regeret som i dag og magthaverne ikke kan regere videre som hidtil er der en revolutionær situation. Om det vil føre til en revolution, og hvordan den i givet fald vil udspille sig, afhænger af hvordan virkeligheden ser ud til den tid. Men lad mig understrege, at en revolution kun kan gennemføres af et velorganiseret folkeflertal. Kommunisterne er ikke kupmagere.


MELD DIG TIL DEBATMØDET PÅ FACEBOOK: "Revolution - hvad er det!?"

Relaterede artikler