Fredsvagten startede i fredag den 19. oktober 2001. Klokken 18.30 tændte en fredsaktivist en fakkel og satte sig ind foran Christiansborg.
Det skete i protest over, at regeringen tidligere på dagen havde besluttet at sende krigsskibet Niels Juel til det østlige Middelhav for at afløse et amerikansk krigsskib, der skulle deltage i Afghanistan-krigen.
Siden har fredsvagten stået foran »Borgen« hver dag mellem klokken 10 og 18, i sne og sol og under skiftende demonstrationer mod de tre krige, vi nu har deltaget i.
Læs mere på Fredsvagtens hjemmeside
"Der er da dage, hvor jeg tænker: Hvad laver jeg her?"
De regnbuefarvede fredsflag var i dag skiftet ud med sorte flag på Fredsvagtens ti års fødselsdag. Fredsvagten deler nemlig årsdag med dagen for det første danske bidrag til Afghanistan-krigen: Vi sendte et krigsskib for at bakke op om USA’s krig og det banede senere vejen for den danske deltagelse i krigen.
Arbejderen tog forbi Fredsvagtens lille plads foran Christiansborg for at sige tillykke og få en snak med Bo Richardt, der fik ideen til Fredsvagten og har der været siden starten.
Hvorfor står I her, hver eneste dag i al slags vejr?
– Vi vil ikke overlade pladsen til krigsherrene. Det er blevet et vigtigt symbol, at vi står med vores farverige fredsflag foran magtens kolde mure hver dag.
Hvad vil I gerne opnå?
– Vi vil vise konkret, at der findes folk i det her land, som er imod krig. Det er både overfor dem, der kommer forbi og snakker med os, men også så pressen ved, hvor den skal gå hen, hvis de vil have en kritisk holdning til Danmarks krige. På den måde når vi længere ud end til de folk som passerer forbi.
Hvilken forskel gør Fredsvagten?
– Der er da dage, hvor jeg tænker: "Hvad laver jeg her? Her sker jo ikke noget!" Men så kommer der en lille pige forbi, og får øje på vores små fredsflag, og siger til sin far, at sådan et vil hun have. Og så får jeg mig en snak med faren om krig og fred. Og den lille pige er ikke den eneste. Nogle gange kommer der en hel skoleklasse forbi. Så får jeg en god debat med dem – som på et tidspunkt skal vælge, om de vil være soldater. Mange af dem siger "peace" til mig og giver mig V-tegnet. Og så får de et badge, så de kan vise, at de også er imod krig. Det kunne vi ikke gøre, hvis ikke vi stod her.
Men Danmark er jo stadig i krig?
– Hvis man kun ser isoleret på politikernes holdning til krig, så har vi jo desværre ikke rykket så meget. Det er et langt, sejt træk. På den måde er vi med til at rykke lidt i det små. Og rykke lidt i hvert enkelt menneske. Og så tænker jeg: "Yes! Det nytter alligevel, at vi står her". Alternativet er at sidde i sofaen og føle afmagt. Så vil jeg hellere vise min anti-magt og konfrontere magten her.
Står I her stadig om de næste ti år?
– Da vi var på vores højeste, stod der 100 aktive fredsvagter på vores liste. Det var under Irak-krigen. Nu er der cirka 15. Det bliver svært at holde i endnu ti år. Mange af de mest aktive er oppe i årene. Og det har været svært at få unge til at være vedholdende Fredsvagter. De har for meget krudt i røven. Mange synes, at det her går for langsomt til dem. Og nogle af dem har lidt svært ved at føle ejerskab til Fredsvagten. Måske fordi de ikke har været med fra starten, og fordi os »gamle« har »vores måde« at gøre tingene på.
