Mål: 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 60 procent af alle unge skal have en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse.
Grundlaget: En god skolegang grundlægges i daginstitutionerne. Derfor skal kvaliteten af daginstitutionerne øges for eksempel ved at indføre minimumsnormeringer.
Folkeskolen:
· Alle partier, elever, forældre, lærere og skoleledere skal inddrages i at lave en reform for folkeskolen.
· Der skal være færre centrale krav om kvalitetsrapporter, elevplaner m.m.
· Ingen rangordning af skoler.
· Færre skal have specialundervisning.
· Lov om undervisningsmiljø skal revideres.
· Sikre en relevant social indsats overfor elever med problemer.
· Flere helhedsskoler.
· Udvidelse af sprogundervisning.
· Forsøg med tolærerordning.
· Prioritering af modersmålsundervisning.
· Sikre at det er økonomisk overkommeligt at gå på efterskole.
Ungdomsuddannelser:
· Sikre praktikpladser til alle.
· Skærpe uddannelsesgaranti.
· En taxameterreform der fordeler ressourcerne mere retfærdigt.
· Fleksuddannelse til unge der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
· Mindre klasser i gymnasierne.
Videregående uddannelser:
· 10.000 flere studiepladser inden 2020.
· Mindre detailregulering.
· Styrke kvaliteten.
Hurtigere færdig: Regeringen vil bevare SU-systemet, men overvejer at indrette det, så det giver fordele for unge, som starter tidligere på deres uddannelse og bliver hurtigere færdige. Der er også forslag om at lave kortere ferier og gå fra to til tre årlige semestre.
Kilde: Regeringsgrundlaget
Lærere: Regeringen har lagt godt ud
Folkeskolelærerne glæder sig til at samarbejde med den nuværende regering i stedet for bare at få stukket en facitliste ud, som de har at rette sig efter.
– Vi er meget tilfredse med regeringsgrundlaget, bortset fra at vi gerne havde set forslaget om højst 24 elever i klasserne fastholdt, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Arbejderen.
– I forhold til de tre sidste regeringsgrundlag, vi er blevet præsenteret for, er det her meget åbent og lægger op til, at vi i fællesskab laver løsninger, tilføjer han.
Især glæder det lærerformanden, at regeringen er parat til at yde en særlig indsats overfor børn med sociale problemer.
– Det er det første, vi skal tage fat på. Det vil jeg tage en snak med ministeren om, erklærer Anders Bondo Christensen.
Han lægger vægt på, at det, som regeringen allerførst griber fat i, er de helt konkrete udfordringer i folkeskolen. Udover fokus på de sociale problemer, peger han på to afgørende spørgsmål.
Det ene er udbredelse af det stort anlagte læseprojekt »Vi læser for livet«, som lærerne har sat i gang i frustration over manglende initiativer fra den tidligere regering. Det andet er arbejdet med at sikre kvalitet i arbejdet med at inkludere mange elever fre specialklasserne i de almindelige klasser.
– Vi skal sikre nogle rammer som giver gode forhold både for eleverne med problemer og alle de andre i klassen. I nogle kommuner lykkes det rigtig godt. I andre kommuner fungerer det mere som en spareøvelse, siger Anders Bondo Christensen.
I det hele taget mener han, at kommuner og regering er nødt til at indse, at de ikke får en bedre folkeskole ved konstant at skære ned.
– Der er nedlagt over 3000 lærerstillinger de sidste to år og til næste år risikerer vi, at der ryger yderligere 700. Det går ikke, der skal findes flere penge til folkeskolen.
I forhold til arbejdet med en reform af folkeskolen mener Anders Bondo Christensen, at det er vigtigt at give den nødvendige tid til at få det snakket grundigt igennem.
– Først skal vi tage fat om de konkrete udfordringer i skolen. Den tidligere regering ændrede folkeskolen 28 gange. Skolerne har ikke brug for at få en ny haglbyge af lovforslag ned over sig, konstaterer lærernes formand.
