Netanyahu: FN er utroværdig
Fredag i sidste uge talte Israels premierminister Benyamin Netanyahu i FN’s Generalforsamling. Talen blev holdt i en situation, hvor Palæstina søger om anerkendelse i FN.
Samme dag havde nemlig den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas talt til generalforsamlingen. Og kort inden sin tale havde Abbas afleveret en ansøgning om anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat til FN’s generalsekretær.
Under og efter Abbas’ tale tilkendegav det store flertal af delegationerne i salen deres begejstrede støtte til palæstinensernes krav om anerkendelse og optagelse i FN som stat nummer 194.
Arbejderen bringer her er uddrag af den tale, som den israelske regeringsleder derefter holdt.
Nedgør FN
Netanyahu indledte sin tale med at kritisere flertallet af lande i FN og de tilstedeværende deltagere i generalforsamlingen for at være utroværdige. Han sagde blandt andet, at Israel ofte er blevet hængt uretfærdigt ud og fordømt af et flertal i Generalforsamlingen:
Israel »er blevet hængt ud og fordømt oftere end alle andre lande i verden tilsammen. 21 ud af 27 resolutioner fra Generalforsamlingen fordømmer Israel, der er det eneste sande demokrati i Mellemøsten.«
I en sidebemærkning kritiserede han, at Libanon netop nu har det roterende formandskab i FN’s Sikkerhedsråd:
»... lige nu – i dag er det det Hizbollah-kontrollerede Libanon, der har formandskabet i FN’s Sikkerhedsråd. Det betyder i realiteten, at en terrororganisation leder det organ, som er sat til at garantere sikkerhed i verden«.
Ifølge Netanyahu hersker der en urealistisk, nærmest latterlig, magtfuldkommenhed blandt Generalforsamlingens flertal:
»... her i FN kan automatiske flertal beslutte hvad som helst. De kan beslutte at solen går ned i vest eller at den står op i vest.... Men de kan også beslutte – som de har besluttet – at Den vestlige Mur i Jerusalem [Grædemuren], jødedommens helligste sted, er besat palæstinensisk territorium.«
Inden Abbas og Netanyahu talte havde USA’s præsident Obama fra samme talerstol gjort klart for de delegerede, at USA går imod en beslutning i FN om at anerkende Palæstina. Obamas centrale pointe var, at man kan ikke løse konflikten i Mellemøsten med en FN-resolution. Den pointe gentog Netanyahu:
»Sandheden er, at vi kan ikke opnå fred gennem FN-resolutioner, men kun gennem direkte forhandlinger mellem parterne. Sandheden er, at palæstinenserne har nægtet at forhandle.«
Flere gange i sin tale søgte Netanyahu, at få fastslået, at verdenssamfundet har anerkendt Israel som »en jødisk stat«, og at denne sammen med hele den vestlige verden er truet: »Ondskaben er det militante islam«, som »truer alles fred«, ifølge den iraelske regeringsleder.
Sårbar atommagt
Netanyahu tegnede med sin tale et billede af et lille sårbart Israel, som er omgivet af fjender, der ønsker at udslette staten: »Uden Judæa og Samaria (Vestbredden, red.) er Israel blot ni mile bredt.«
Og denne betragtning blev efterfulgt af en meget konkret henvisning til den FN-resolution, som Sikkerhedsrådet vedtog 22. november 1967. Kort efter den krig, hvor Israel besatte Vestbredden, som indtil da havde været en del af Jordan, Gaza-ørkenen, der tilhørte Egypten og de syriske Golanbjerge:
»Det er åbenlyst, at man ikke kan beskytte [Israel] inde fra dets snævre rum alene. Israel behøver større strategisk dybde, og det er præcist, derfor Sikkerhedsrådets resolution 242 ikke krævede, at Israel forlader alle de territorier, som blev taget i Seks-dages-krigen.... For at forsvare sig må Israel derfor opretholde en langsigtet militær tilstedeværelse i vigtige strategiske områder på Vestbredden«.
Det mener Netanyahu er både logisk og uproblematisk, idet han sammenlignede det med, at »amerikanerne har haft tropper i Japan, Sydkorea og Tyskland i over 50 år. Briterne har haft en luftbase i Cypern. Frankrig har styrker i tre uafhængige afrikanske nationer. Og ingen af disse stater oplever, at de ikke er selvstændige lande«, lød det fra Netanyahu.
