Kulturministeren skal, udover finansloven for den kommende periode, tage stilling til en række væsentlige strukturændringer i dansk kulturliv.
Fremtidens museumslandskab skal udformes på grundlag af forslag fra en arbejdsgruppe under kulturministeriet. Dens midtvejsrapport er blevet voldsomt kritiseret for at betyde en yderligere centralisering og forringelse af de lokale museers indflydelse.
Kunststøtten er blevet sendt til nærmere eftersyn i et udvalg under kulturministeren, ledet af Tivolis direktør Lars Liebst. Det kom i denne uge med sine forslag til en ny struktur. Det vil blandt andet afskaffe den nuværende todeling af kunststøtten i en skabende og en ydende del. I stedet skal der oprettes et fælles, centralt råd, hvilket ifølge kunstnernes organisationer blandt andet kan true det såkaldte armslængde-princip.
Mediestøtteordningerne er under voldsomt pres fra den teknologiske udvikling. Den gør det stadig nemmere at skabe nye medier på internettet, men som loven er nu, får de ikke en krone i mediestøtte. Kulturministeren har nedsat et brancheudvalg, der skal aflægge rapport – men ikke komme med egentlige forslag – i oktober i år.
Teaterloven har længe luret i kulisserne. Kulturministerens teaterudvalg kom med forslag til en ny teaterstruktur i 2010. På det grundlag blev Folketingets partier enige om, at lade et udvalg se på konsekvenserne af rapportens anbefalinger. Det har fået professor Jørn Langsted fra Institut for Dramaturgi på Aarhus Universitet til at kalde det nye udvalg for en syltekrukke.
En række af Kulturministeriets uddannelser er blevet sammenlagt. Samtidig har skolerne fået en ny styrelseslov. Den indfører blandt andet professionelle bestyrelser, hovedsageligt udpeget af kulturministeren. Det sender reelt de studerende og det teknisk-administrative personale ud på et sidespor, hvilket har ført til voldsomme protester.
Rød blok vælger kulturen
Den finanslov, som blev fremlagt af finansminister Claus Hjorth Frederiksen kort før at valget blev udskrevet, lignede sig selv i hvert fald på ét punkt:
Den betyder igen-igen færre penge til kulturens institutioner. Der skal spares 160 millioner kroner i år, og ialt 325 millioner kroner med udgangen af 2012.
Valgkampen har fået kulturminister Per Stig Møller til at finde nogle højst tiltrængte kulturkroner frem fra statskassens kistebund. De penge var ellers sparet væk i regeringens genopretningsplan.
Nu vil kulturministeren forlænge en række teatersærbevillinger, der ellers skulle udløbe i 2011. Det giver blandt andet Det Kgl. Teater 35 millioner kroner.
Også nedskæringsramte kultur-elefanter som Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket undgår besparelser et års tid endnu.
Der er også fundet penge til at sikre kulturarvens fortidsminder, til store idræts- og kulturarrangementer og til kulturturisme. Alt i alt en buket af valgløfter fra den konservative kulturminister på 150 millioner kroner.
Regeringspartneren Venstre er dog langt fra enige i dette udspil. Partiets kulturpolitiske ordfører Troels Christensen afviser, at der er flere penge i den slunkne statskasse til kulturlivet i den nuværende økonomiske situation.
Hvis kunst og kultur skal styrkes, så skal pengene i følge partiets kulturprogram derfor komme fra erhvervslivet gennem sponsoraftaler og de almennyttige, private fonde.
Venstre vil i stedet arbejde for at give de mange frivillige landet over bedre arbejdsvilkår. Ifølge partiet vil det i høj grad også være til gavn for kulturlivet.
Heller ikke Dansk Folkepartis kulturordfører Karin Nødgaard vil øge kulturens bevillinger. Hun vil styrke børn og unges møde med kulturen i skole og fritid, og hun er enig med kulturministeren om at bevare den danske kulturarv.
Ifølge Liberal Alliances hjemmeside skal statens indflydelse på kulturlivet være mindre, men det er i alle tilfælde en vigtig opgave at sikre »den nationale arv«.
Gang i kulturen
Anderledes offensivt vil rød blok gå til værk. Ganske vist har socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen måttet sætte sin ambitiøse plan om at tilføre kulturlivet 395 millioner kroner de næste fire år på standby.
– Vi har været nødt til at revurdere vores planer på grund af de seneste måneders økonomiske udvikling, siger Mogens Jensen til dagbladet Børsen.
Men S og SF holder fast på, at genopretningsplanens besparelser skal rulles tilbage. I første omgang vil de to partier bruge 100 millioner kroner ekstra i forhold til bevillingerne i 2011.
Det betyder penge til Det Kgl. Teater og andre nødstedte kulturinstitutioner, og så vil de to partier arbejde for at brede kulturtilbuddene ud til hele landet. Fordelingen er endnu ikke aftalt i detaljer.
SF’s kulturordfører Pernille Frahm vil øge Kunstrådets frie midler, give flere penge til musikeksporten samt på det lokale plan styrke blandt andet egnsteatre og de rytmiske spillesteder.
Det er desuden en mærkesag, at undervisning i de kreative fag styrkes i forhold til børn og unge.
En milliard fra erhvervsstøtten
Enhedslisten vil gå langt mere offensivt til værks end S og SF. Partiets plan er at overføre en milliard kroner fra erhvervslivets støtteordninger for at rulle de sidste 10 års besparelser tilbage.
Kunstnere og kulturarbejdere skal sikres en ordentlig levestandard i de perioder, hvor de ikke tjener penge.
– Det kunne ske ved at etablere en ny støtteordning særligt for kunstnere, og som træder i kraft, når de ikke tjener penge som en variant af arbejdsløshedsforsikringen, forklarede partiets kulturordfører Per Clausen ved det nyligt afholdte Kulturvalgkampsmøde i Amager Bio.
På musikområdet er der ifølge Enhedslisten to steder, der skal gøres noget ved. Det ene er, at de der skaber musikken, får væsentligt mindre af bibliotekerne end forfatterne. Det andet er, at de skabende kunstnere skal kompenseres for, at de mister mange penge på ulovlig fildeling.
– Endelig har vi set på støtten til den rytmiske musik, for der er ingen tvivl om, at jo ældre en kunstart er, desto flere penge får den. Så vi bliver nødt til også at skaffe penge til det, der er nyt, siger Per Clausen.
Enhedslisten er desuden stærkt kritisk over for det de kalder højrefløjens forsøg på at skabe et »dem og os« ved hjælp af de mange kanoner. Det er med til »at indsnævre og bestemme, hvad dansk kultur er og skal være«, skriver Enhedslisten i sit program.
Endelig er S, SF og Enhedslisten enige om, at TV2 ikke som vedtaget af det borgerlige Folketingsflertal skal sælges til en privat aktør.
