BAT-aktion: mange forladte byggepladser

1345 udenlandske bygningsarbejdere blev registreret i går, hvor godt et tusind bygningsarbejdere besøgte 695 byggepladser over hele landet.

Formålet var at registrere, hvor mange udenlandske bygningsarbejdere der går på danske byggepladser. Men 48 procent af byggepladserne var forladt, da bygningsarbejderne mødte op, forklarer Peter Hougård Nielsen, formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT.

Af de firmaer, som BAT-folkene stødte på, var 25 procent såkaldte »arme- og ben-firmaer«. Det vil sige én person, som arbejder som et firma.

– Tallene bekræfter os i, at problemet med falske selvstændige er noget, vi skal tage meget alvorligt, siger Peter Hougård.

Mens bygningsarbejderne tog på byggepladsbesøg, afholdt Dansk Byggeri samtidig en række medlemsmøder over hele landet.

– Der er en del frustration i medlemsskaren over, at Arbejdstilsynet ikke prioriterer det her område højere, siger administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen og understreger, at formålet ikke er ikke at jagte udenlandske firmaer, men at sikre lige vilkår.

Dansk Byggeri kræver derfor et styrket samarbejde mellem Skat, Arbejdstilsyn, Politi og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så kontrollen med de udenlandske firmaer bliver effektiv. Samt en skærpet kontrol med, at de udenlandske firmaer er registret i det lovpligtige register, RUT.

En fin arbejdsplads

Men selv om et firma er registreret i RUT, kan lønnen godt være under dansk niveau, viste et arbejdspladsbesøg i Aarhus.

På en byggeplads havde fem polakker travlt med at lægge fliser ved hjælp af en maskine, som kunne løfte cirka en kvadratmeter af gangen.

Det er en velordnet arbejdsplads, ser det ud til, men lønnen er ikke helt fin, konstaterer Morten Petersen, faglig sekretær i byggegruppen, efter at have snakket med en tysktalende maskinfører.

– Polakkerne får 120 kroner i timen alt inklusiv. Hvis man omregner til danske lønninger svarer det til en timeløn på 80 kroner i timen. Indenfor Dansk Byggeri lægger man normalt 40-45 procent oven i den personlige timeløn, som bliver brugt på sociale ordninger som feriepenge, pension, løn under sygdom, søgne- helligdagsbetaling og betaling til uddannelsesfonde, forklarer han.

I hans optik er de fem polakker et »arme-ben-firma«. Altså et firma, som foregiver at være selvstændig.

– Den ene polak siger, at de fire andre arbejder for ham. Men vi kan se, at de bruger maskiner, som der står DSA på. Det er altså hovedentreprenørens maskiner, som de bruger, forklarer Morten Petersen.

100 polakker på vej til Aarhus

I Aarhus-området blev der alene registreret omkring 251 udenlandske bygningsarbejdere.

– Det var færre, end vi havde forventet, men meldingen fra flere hold var også, at østarbejderne ikke var mødt op i dag, siger Claus Ørskou, formand for BAT Aarhus og beklager, at Dansk Byggeri havde offentliggjort aktionsdagen på forhånd.

Udover de udlændinge, som allerede er på byggepladserne, kommer der snart 100 polakker mere, som skal arbejde på det store havnebyggeri i Aarhus. De skal arbejde for storentreprenøren Pihl og Søn, som efterhånden er velkendt for sin brug af udenlandske underentreprenører.

Den udfordringen tager 3F i byen alvorligt. Der satses hårdt på at sikre, at havnen bliver en arbejdsplads med ordnede forhold, forklarer Arne Knudsen, formand for murerne i 3F:

– De to 3F-afdelinger i byen har sammen ansat en ekstra mand, som udelukkende skal arbejde med byggepladserne på havnen.