ANNCOL betegner sig selv som »det nye Colombias nyhedsbureau«.
Adressen er www.anncol.info
Hjemmesiden har toppet med 198.729 besøgende på en dag.
72 procent af de besøgende lever i Colombia.
De fleste oplyser i en læserundersøgelse, at de søger nyheder om og fra Colombia på ANNCOL.
Mange anfører også at de søger informationer om FARC via hjemmesiden.
»Så man forstår, hvorfor det colombianske establishment hader os«, konkluderer ANNCOL i forbindelse med læserundersøgelsen.
Forsvarsadvokat fra Colombia banker på
Advokaten har tre ting i sin lædermappe.
Han har papirer, der dokumenterer brud på menneskerettighederne i hans hjemland.
Han har papirer vedrørende en svensk journalist, som er fængslet, og hvis sag han fører ved domstolen.
Og så har han en pakke colombianske kiks med marmelade.
Den sidste ting tager han op og rækker over bordet, som en venlig gestus idet han undskylder, at et hjørne er blevet stødt under transporten.
– I Colombia spiser vi dem med mælk til, forklarer han.
De mange papirer lader han ligge i mappen. Han har det hele i hovedet.
I midten af juni bankede advokat Ramiro Orjuela på døren hos Arbejderen.
Han har taget turen fra Colombia til Europa for at tale med politikere, solidaritetsgrupper og medier.
Italien, Schweiz, Tyskland, Belgien, Danmark og nok frem for alt Sverige.
I Sverige skal han have kontakt med myndighederne for at forberede sit forsvar af eksil-colombianeren Joaquin Becerra, som har asyl i Sverige, men som nu er fængslet i Colombia og anklaget for støtte til terrorisme.
Joaquin Becerra er en af omkring 7.500 politiske fanger i Colombia.
– Vilkårene for de, som er fængslet af politiske eller samvittighedsårsager, er en sand tragedie. Den holdes skjult af massemedierne, indleder advokat Orjuela.
Han vil gerne fortælle lidt om de generelle politiske forhold i Colombia og noget om brud på menneskerettigheder, inden han går i detaljer med sagen om svensk-colombianeren Joaquin Becerra.
Det ukendte Colombia
– I Europa kender man ikke meget til virkeligheden i Colombia. Jeg har mødt mange, der er interesserede. Personligheder, fagforeningsledere og andre. De er bekymrede, men de tror nærmest ikke på, at der her i 2011 sker de ting jeg fortæller om.
– Der er ingen der tror på, at vi har op mod fem millioner interne flygtninge. At vi har omkring 50.000 forsvundne, og at der i årene under Uribe foregik cirka 3000 udenretlige mord.
Med Uribe henviser advokaten til årene fra 2002 til 2010, hvor Álvaro Uribe var præsident. I dag er det Uribes forsvarsminister Manuel Santos, der er præsident.
– Der er ingen, der ved, at Colombia har 7.500 politiske fanger, eller at godsejere og andre har stjålet millioner af hektar landbrugsjord, og at deres dødspatruljer myrder de, som protesterer eller gør modstand.
Advokat Ramiro Orjuela medgiver, at det er utroligt, at der eksisterer en sådan virkelighed i det 21. århundrede. Han har det selv næsten, som om han fortæller om en anden tidsalder eller en anden planet.
Men det er hans hjemland Colombia han fortæller om, og det er den skinbarlige virkelighed.
Han ville ønske det kunne blive anderledes.
Og den drøm deler han med den colombianske befolkning.
Han deler den endog med præsident Manuel Santos, hvis man skal tro præsidentens ord.
– Men det kan man ikke, tilføjer advokat Orjuela hurtigt. Præsidentens praktiske politik afslører ham.
Orjuela fortæller, at der bliver taget mange initiativer for at fremme dialog og fredelige løsning på konflikten i landet. Men regeringen med Santos i spidsen ønsker ikke freden:
– De ønsker at fortsætte krigen. Det er en krig, som det colombianske folk betaler prisen for, mens lejesoldaterne, våbenhandlerne, flyfabrikkerne og dem der producerer kampvogne og bomber tjener penge.
– Når der bliver dræbt en guerilla, så er det en bonde eller en arbejder, der bliver dræbt. Når der bliver dræbt en regeringssoldat, er det en bonde eller en arbejder, der dør... for sønnerne af de rige deltager ikke i krigen. Ja selv når det er en paramilitær, der bliver dræbt, så er det en søn af en bonde eller en arbejder, der dør.
Med de paramilitære henviser Orjuela til private lejehære, militser og selvbestaltede væbnede grupper, der formelt er illegale, men reelt samarbejder med regeringshæren i undertrykkelsen af befolkningen
En sådan virkelighed kan kun eksistere, hvis omverdenen – ja selv store dele af befolkningen i Colombia – bliver holdt i uvidenhed.
Den fængslede journalist
Nu er vi ved at være fremme ved historien om Joaquin Becerra.
Advokaten fra Bogotá har fået lagt grundlaget for at fortælle om arrestationen, udleveringen og terroranklagen mod den eksilcolombianske journalist fra Sverige.
De colombianske myndigheder ville lukke munden på nyhedsbureauet ANNCOL, forklarer Orjuela.
Joaquin Becerra var journalist og redaktør på netmediet ANNCOL, som har base i Sverige, men som har titusinder af læsere i Colombia og hele verden. Læsere, der på ANNCOL’s hjemmeside får adgang til alternative nyheder fra Colombia og informationer om virkeligheden.
– De ville lukke munden på ANNCOL og havde henvendt sig flere gange til de svenske myndigheder. Men det var ikke lykkedes. ANNCOL har ikke brudt svensk lov.
Når de ikke kunne få lukket mediet gik de efter personen – nøglepersonen på ANNCOL, Joaquin Becerra.
Den colombianske advokat kigge granskende over bordet og tænker sig lidt om. Han skal til at forklare, hvad de colombianske myndigheder så gjorde for at slå kloen i Becerra.
Det er en kort historie for dem, der følger med i udviklingen i Colombia men nok så kompliceret for andre – for de fleste.
– Regeringen påstår, at Joaquin Becerra er kommandant i FARC, indleder Orjuela.
FARC er en væbnet befrielseshær, som kæmper for social retfærdighed og socialisme i Colombia. Den opfattes som en illegal terrorgruppe i Colombia og FARC er på terrorlisterne i USA og EU.
Så myndighederne i Bogotá stemplede Becerra som et ledende medlem af FARC.
– De påstår, at de har fundet beviser herfor på en bærbar computer, som de er kommet i besiddelse af i marts 2008, da de angreb en FARC-lejr inde i Ecuador. Her dræbte de blandt andet FARC-kommandanten Raul Reyes, og på hans computer finder de alle de informationer, som de har brug for, siger advokat Orjuela med et spottende eller ironisk udtryk i øjnene.
En magisk computer
Angivelige dokumenter på denne computer er af Colombia blevet brugt til at anklage Venezuelas præsident Hugo Chávez for at have finansieret og bevæbnet FARC... at der endog har været tale om levering af atommateriale til at fremstille end såkaldt »beskidt bombe«.
Hugo Chávez har afvist energisk.
Denne computer bliver nogle gange betegnet som en »magisk computer«, der kan levere lige det, som den colombianske regering og anklagemyndighed har brug for.
Og nu altså anklager mod ANNCOL-redaktøren Joaquin Becerra for at være kommandant i FARC og derfor en terrorist, der skal fængsles og dømmes.
– Men sagen er den, at Colombias Højesteret har afsagt en kendelse, hvori den fastslår, at indholdet på computeren ikke kan bruges som bevismateriale i nogen som helst retssag, fordi computeren er kommet myndighederne i hænde på ulovlig vis, forklarer Orjuela.
Det ulovlige består i, at specialtropper fra Colombia angreb ind i nabolandet Ecuador. Det er et alvorligt brud på FN-pagten og international lov. Det fik i sin tid Ecuador til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Colombia.
Juridisk svag sag
– Juridisk set har de en svag sag mod min klient. Men i Colombia kan der ske hvad som helst, tilføjer han skyndsomt.
Og det gør der.
Kort inden Ramiro Orjuela tog flyet fra Bogotá havde han et retsmøde, hvor han med henvisning til højesterets-kendelsen ville kræve Joaquin Becerra løsladt.
– Vi havde en retshøring den 30. maj. Men det lykkedes anklageren at få udsat retsmødet. Vi tror anklagemyndigheden forsøger at finde andre ting, de kan fremlægge. Måske leder de efter vidner. Måske betalte vidner. Det er kendt, at de betaler folk for at optræde som vidner med falske vidneudsagn.
Så advokaten forventer, at dommerne til sin tid vil give ham medhold i, at Becerra skal løslades, da »beviserne« fra computeren ikke holder. Men han forventer også, at allerede inden retshøringen er slut vil samme dommer dømme Becerra til fortsat fængsling på basis af nye anklager.
Han tror ikke så meget på en juridisk løsning på denne politiske fængsling.
Han vurderer, at Becerra kun bliver løsladt, hvis der rejser sig en international protest og fordømmelse.
Derfor opfordrer han enkeltpersoner, organisationer, partier og fagforeninger til at sende breve til Colombias ambassader og konsulater i udlandet. Protester til regeringen i Colombia.
Organisationer og kirkesamfund er også på advokat Orjuelas liste. Han aflægger besøg hos alle, der vil lytte og måske gøre noget for at udbrede kendskabet og rejse protesten mod uretfærdigheden.
I Genève mødtes han med repræsentanter for Verdensorganisationen mod Tortur og folk fra en tværkirkelig international sammenslutning.
I Sverige skal han nå meget; myndighederne, solidaritetsbevægelsen, kulturlivet, menneskeretsorganisationer. Sverige er meget vigtig, fordi hans klient Joaquin Becerra er svensk statsborger.
Stockholm-Frankfurt-Caracas-Bogota
Men hvordan er Becerra endt i et colombiansk fængsel, når han til dagligt lever i Sverige?
Jo, forklarer Ramiro Orjuela. For det første skal man vide, at Colombia havde udstedt en arrestordre på Becerra via det internationale politisamarbejde INTERPOL.
Myndighederne i Bogotá havde bedt INTERPOL om at klassificere arrestordren som »rød« på grund af anklagen om støtte til terrorisme. En »rød« arrestordre betyder, at den pågældende skal arresteres når som helst en myndighed identificerer personen.
Men INTERPOL satte ikke det røde mærke på Joaquin Becerra, så ANNCOL-journalisten kunne færdes frit, og han takkede i april ja til en invitation fra eksil-colombianere bosat i Venezuela.
Becerras rejse gik fra Stockholm over Frankfurt til Caracas.
Mens han var i luften mellem Frankfurt og Caracas aktiverede INTERPOL den »røde« arrestordre på begæring fra Colombia, hvilket betød at myndighederne i Venezuela var forpligtet til at arrestere manden... eller risikere at blive stemplet som en stat, der støtter international terrorisme.
I ekspresfart kom der en udleveringsbegæring fra Colombia, og inden for et par døgn blev Joaquin Becerra udleveret til Colombia.
Forsvarsadvokat Orjuela er rystet over, at Venezuela kunne finde på at udlevere hans klient.
Han er med på, at der kan være lagt en fælde for Venezuela, men han kritiserer, at Venezuela ikke har givet sig tid til at efterforske sagen, vurdere anklagerne mod Becerra, vurdere sagen sammen med de svenske myndigheder.
– Venezuela har ikke ydet Becerra grundlæggende retsgarantier, lyder det beklagende fra advokaten.
Svensk ansvar
Han fortæller, at de svenske myndigheder efter hans opfattelse er meget opmærksomme på sagen:
– Den svenske ambassadør i Colombia har hjulpet på det humanitære område. Han har aflagt besøg i fængslet. Han har bragt fangen nogle ting, altså tøj og andre småting. Men i forhold til at bygge et forsvar op, har han været tilbageholdende.
– Men altså vi taler om en svensk medborger, og vi taler om, at de colombianske myndigheder har overtrådt alle hans rettigheder. Advokat Orjuela taler nu nærmest vredt.
Og han er på vej til Stockholm:
– På forhånd har jeg bedt de svenske myndigheder om oplysninger. Oplysninger om hans rejseaktivitet, om hans arbejde, om politiet har overvåget ham og andre ting, som jeg kan bruge i arbejdet med at forvare ham. Men endnu har jeg ikke fået noget. Måske har de travlt med at indsamle oplysningerne, tilføjer han med et skævt og vist lidt skeptisk smil.


