Tilmeld dig vores RSS feed
- Annonce -

Skat koster ikke job

Cepos er overrasket over undersøgelse, som tilbageviser påstanden om, at høje skatter får virksomheder til at flytte job til udlandet.

Kun to procent af de industrivirksomheder, som har flyttet job til udlandet, peger på skattebesparelser og lempeligere lovgivning/mindre administrativt bøvl som afgørende årsag til udflytningen. Det afslører en undersøgelse, som Danmarks Vækstråd har fået foretaget.

Det overrasker Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den nyliberale tænketank Cepos. Cepos har flere gange peget på, at høje  skatter og for meget bureaukrati er nogle af hovedårsagerne til, at danske virksomheder søger til udlandet.

– Det her er overraskende tal. Men trods alt peger næsten halvdelen af virksomhederne på lavere omkostninger udover lønomkostninger som afgørende for beslutningen om at outsource. Her ligger der nok noget skatte-utilfredshed gemt, mener Mads Lundby Hansen.

Han kan dog ikke give noget svar på, at 98 procent af industrivirksomhederne afviser den forklaring.

– Mit bedste bud er, at virksomhederne jo også omfatter de høje skatter som en omkostning, gentager Mads Lundby Hansen overfor Arbejderen.

Heller ikke frygten for en fremtidig mangel på arbejdskraft har nogen betydning for virksomhedernes beslutning om at flytte job til udlandet. Kun tre procent siger, det har haft »afgørende betydning«. 59 procent siger det ingen betydning har haft for beslutningen, mens 21 procent ikke finder spørgsmålet relevant.

Relaterede artikler