Lindø: Jan arbejder på lånt tid

Først fik Jan Henriksen at vide, at hans sidste arbejdsdag på Lindøværftet var den 6. maj. Så blev datoen skubbet til i dag den 19. maj. Men i mandags kom meldingen fra ledelsen om, at han indtil videre kan regne med at have arbejde til den 8. juli.

– Det er jo godt, når jeg ikke har noget andet arbejde.Men det er selvfølgelig heller ikke særlig rart at arbejde på den måde. Man er på lånt tid, der er ingen fremtid i det. Men det er jo bedre at få løn end at få understøttelse, konstaterer Jan Henriksen tørt over telefonen.

Han glæder sig ikke til at komme på arbejde i dag, hvor flere af de nærmeste kollegaer har sidste arbejdsdag.

– Det bliver ikke lige den sjoveste dag, siger han.

Jan Henriksen er 42 år og har i halvdelen af sit liv arbejdet som svejser på Lindøværftet i Munkebo på Fyn. Som så mange andre fik kan et chok, da A.P. Møller – Mærsk i september 2009 meddelte, at værftet skal lukkes.

Arbejderen mødte Jan Henriksen første gang på værftet i april sidste år. Dengang luftede han et ønske om, at staten nationaliserede Lindøværftet i stedet for at give Mærsk et statslån til at flytte sin skibsproduktion til Sydkorea.

– Hvis værftet blev nationaliseret, kunne samfundet drage nytte af den store knowhow, der er opbygget gennem mange år på Lindø, sagde Jan Henriksen.

Han mener stadig, at det havde været den rigtig vej at gå. Men regeringen har som bekendt ikke valgt at foretage sig noget i anledning af, at en af landets største arbejdspladser lukker.

Den sidste hal

Arbejderen møder Jan Henriksen igen en mandag formiddag i april måned i år på Lindøværftet.

Han viser vej ind på værftsgrunden. Det slår med det samme en, at her er mere stille end for et år siden, langt færre mennesker og mange døde områder. Jan peger over mod Hal 9, hvor han arbejder. Det er den sidste hal, som endnu er i brug på Lindøværftet. Tidligere var der i alt syv til otte produktionshaller.

Arbejdsdagen er allerede halvt gået. Jan Henriksen og hans kollegaer mødte klokken 6 i morges.

– Vi var tidligere mellem 2-300 mand i Hal 9. I dag er vi en 30-40 stykker tilbage, og stemningen er ret dyster. Folk går bare og venter på, at de skal stoppe, fortæller han stille.

Jan har sagt ja til at bruge en pause på at tale med os. Vi sætter os i kantinen, der her midt på formiddagen stadig er tom. Han kommer lige fra arbejde i hallen. Hans blå arbejdsoveralls er beskidte, og blusen har masser af huller på ærmerne.

Den store bekymring gælder fremtiden. Jobudsigterne på Fyn er ikke gode.

– Der er ikke mange job at søge. Jeg søger, hvad der er, og har også lagt uopfordrede ansøgninger ud forskellige steder. Så får jeg at vide, at det er jeg ikke den første, der har gjort, forklarer Jan med et trist smil.

Udover svejserjob har han søgt meget andet arbejde for eksempel som smed, sælger eller med service af ventilationsanlæg. Indtil videre har det ikke givet noget resultat.

– Men som situationen er nu, er det jo heller ikke unormalt med mellem 300 og 500 ansøgninger på et enkelt job, siger Jan Henriksen.

Halv indtægt

Han vil snart tage en runde til alle de steder, hvor han har sendt en uopfordret ansøgning, for at høre om han kan komme nærmere et arbejde hos dem, hvis han tager et kursus. Han har nemlig ret til otte ugers kursus i forbindelse med sin opsigelse.

Arbejdsløsheden på Fyn er steget voldsomt efter at Lindø gennem det sidste halvandet års tid har fyret 2000 mand. Dertil kommer de underleverandører, som mister arbejde i forbindelse med værftets lukning.

– De kollegaer, som får arbejde lige nu, har søgt job i Jylland, for eksempel iEsbjerg eller Kolding. Der er også nogle, som er på kursus nu med henblik på at få arbejde i Norge, oplyser Jan Henriksen.

Det er ikke en mulighed for ham at rejse så langt efter arbejde, da han har en 13-årig søn, som er delebarn.

– Jeg har ham hveranden uge, så jeg er nødt til at bo i nærheden af hans mor og hans skole, forklarer svejseren. Han bor i et hus i Holmstrup ni kilometer udenfor Odense. Siden skilsmissen for tre år siden har han forgæves forsøgt at få huset solgt, men der er ingen købere.

Så nu kan Jan Henriksen se frem til at skulle klare sig alene i huset på en understøttelse.

– Det bliver ikke så nemt. Det vil bliver næsten en halvering af min månedlige indtægt. Jeg har sagt til sønnen, at det bliver meget begrænset, hvad vi fremover får råd til.

Håb om ny regering

På dagpenge vil Jan lige præcis kunne få budgettet til at hænge sammen, men han frygter, hvad der sker, hvis han ikke kan finde et nyt arbejde i løbet af de to år, som regeringen har fået sat dagpengeperioden ned til.

– Jeg hænger min hat på, at vi får en ny regering. Anne Baastrup fra SF har lovet os, at de vil forlænge dagpengeperioden igen, siger han.

Derudover ser Jan også frem til at en ny regering vil forhindre forringelserne af efterlønsordningen og rulle regeringens nedskæringer på efteruddannelse tilbage.

– For mig er det tre af de vigtigste ting, erklærer han, mens frokostsultne kollegaer kommer ind i kantinen. Selvom en stor del af kantinen er blevet lukket af, er der mange ledige stole i lokalet. Jan stiller sig op i køen, for lige at nå at få lidt mad inden arbejdet igen kalder.