Tilmeld dig vores RSS feed
Mærsk vil med det nye EU-direktiv knne trække underskudet på koncernens andre aktiviteter fra olie- og gasprofitterne før beskatning. Her ankommer Mærsk-aktionærerne til dette års generalforsamling. | Foto: Aage Christensen
FAKTA: Sådan lænses statskassen

EU’s selskabsskattedirektiv vil ifølge regeringens egne økonomer årligt koste statskassen 10 milliarder kroner årligt. Et regeringsnotat nævner blandt andet følgende beløb:

Rentefradrag: Op mod 3 milliarder kroner.

Aktie- og udbyttebeskatning: Op mod 2 milliarder kroner

Kulbrinteskat: Ingen konkrete tal, men A.P. Møller - Mærsk vil kunne trække underskuddet på koncernens andre aktiviteter fra olie- og gas-profitterne før beskatning – det kan koncernen ikke nu

Udskudt skattebetaling: 1-2 milliarder kroner

- Annonce -

EU vil give virksomheder milliarder

Folketingets Europa-udvalg diskuterer i morgen et EU-forslag om selskabsskat, som kan koste Danmark 10 milliarder årligt.

10 milliarder kroner om året. Så meget kan et nyt direktivforslag fra EU komme til at koste Danmark.

Forslaget, som Folketingets Europa-udvalg skal diskutere i morgen, skal sikre virksomhederne lavere og mere ensartet selskabsskat i hele unionen.

– Det er en bombe under den danske økonomi, som vi selvfølgelig må sige nej til, siger Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslistens folketingsgruppe, til Arbejderen.

EU-kommissionens forslag  kan ifølge regeringens egne økonomer komme til at koste den danske statskasse en tredjedel af indtægterne fra selskabsskatten. Det betyder, at statskassen årligt vil blive lænset for 10 milliarder kroner.

Per Clausen regner derfor med, at Folketingets skatteudvalg i morgen kommer med en indstilling til Europaudvalget om, at udvalget på det danske Folketings vegne afviser forslaget.

– Det er en klokkeklar indblanding i danske skatteforhold. Jeg har svært ved at se, hvordan Løkke kan gå med til en sådan ufinansieret skattelettelse, når ellers har sagt, at regeringen ikke har planer om flere skattelettelser, siger han.

Foreløbig er det dog kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som siger klart fra overfor direktivforslaget.

Læs artiklen "Politisk tavshed om EU's dyre direktiv"

Ifølge DF’s EU-ordfører Pia Adelsteen strider direktivforslaget mod det såkaldte nærhedsprincip – en EU-regel, om, at  EU kun skal lovgive på områder hvor det er en fordel med fælles EU-lovgivning.

– Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil der være bred enighed om, når vi skal afgive udtalelse på Folketingets vegne, siger Pia Adelsteen til Arbejderen.

Direktivforslaget indeholder ikke en fælles minimums-skattesats, men derimod en »harmonisering, at alle andre forhold omkring selskabsskatten for multinationale selskaber. Det gælder for eksempel skattefradrag, afskrivningsregler og overførsel af overskud og underskud mellem de forskellige lande.

Hensigten med direktivet er ifølge EU-kommissionen dels at lette de multinationale selskabers skattebetaling og dels at indføre en »ren« konkurrence EU-landene imellem på skatteprocenten.

Forslaget får stor opbakning fra de danske erhvervsorganisationer.

 

Relaterede artikler