Danske love made in Bruxelles

Op mod 60 procent af den lovgivning, der er gældende i Danmark, kommer direkte eller indirekte fra EU.

Det viser et notat fra den liberale tænketank Cepos, som har gennemgået samtlige vedtagne love og bekendtgørelser i Danmark i perioden 1986-2010.

I 1986 udsprang under fem procent af de danske love fra beslutninger i EU. I 2010 var dette tal steget til mellem 50 og 60 procent, vurderer Cepos.

Hertil kommer domme fra EU-domstolen, som Danmark er forpligtet til at følge.

– Der er brug for en grundlæggende debat om, hvorvidt det danske folkestyre fortsat skal afgive stadig mere suverænitet til EU, eller om der er behov for at trække nogle klare grænser og derved styrke den danske demokratiske styreform, opfordrer chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama.

En stor del af EU-lovgivningen bliver vedtaget af den ikke-folkevalgte EU-kommission.

– Det forstærker de demokratiske betænkeligheder ved den massive EU-retlige indflydelse på dansk lovgivning, uddyber Jacob Mchangama.

Ifølge Cepos er konsekvensen af den stigende mængde EU-direktiver, en »væsentlig indskrænkning« af Folketingets muligheder for at lovgive på en lang række områder – og dermed også den danske befolknings indflydelse på en stor del af de love og regler, der gælder i Danmark.

Og det er ikke småting, som EU beskæftiger sig med: I dag tager EU også beslutninger om beskatning og strafferet

– som hidtil har været kerneområder for ethvert lands suverænitet.

I Folkebevægelsen mod EU kommer Unionens store indflydelse på de danske love ikke som nogen overraskelse.

– Det er et åbentlyst demokratisk problem. Især fordi Danmarks indflydelse i EU er ubetydelig lille. Hertil kommer at en stor del af EU’s beslutninger tages af EU-kommissionen, siger Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU til Arbejderen.

– Den lukkede beslutningsproces i EU betyder, at vi ikke ved, hvem der hjælper kommissionen med at træffe beslutninger. Men vi ved, at der findes tusindvis af lobbyister i EU. Og vi ved, at EU-systemet lytter til industrien, siger hun.

Rina Ronja Kari beklager, at de danske ja-politikere benægter EU’s indflydelse i Danmark. Det gør det svært at få en debat om fremtidens demokrati.

– Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig europagten og undtagelserne afskaffes. Så vil EU få endnu mere indflydelse herhjemme, uddyber Rina Ronja Kari.