Det zionistiske Israel er sårbart. Boykot nytter. Israels eksport til de nordiske lande falder.
Den norske økonom og boykot-fortaler Peder M. Lysestøl har været i København. Arbejderen har talt med Lysestøl, der er fuld af optimisme.
Blå bog
• Peder Martin Lysestøl er født 1942 og er i dag lektor i økonomi ved University College, Sør-Trøndelag (HIST) i Norge.
• I 1964 rejste han til Israel for at bo i en kibbutz.
Dét fik ham dog til at tænke kritisk.
• Hjemme igen blev han formand for det norske SF’s ungdomsforbund, SUF.
• Lysestøl og stort set hele SUF brød i 1969 med SF og dannede overgangsorganisationen SUF(m-l), der blev grundstammen i det maoistiske parti Arbeidernes Kommunistparti (ml)
• Han var medstifter af Palæstina-utvalget i 1969.
• Omkring 1975 fik Lysestøl et foruroligende opkald fra sin ven forfatteren Jan Guillou i Sverige, der havde fundet ud af, at en af deres fælles bekendte i den palæstinensiske bevægelse var en dobbeltagent for Israels efterretningstjeneste Mossad. Agenten havde angivet deres fælles netværk til Mossad - med katastrofale følger for nogle palæstinensiske kontakter.
• I 1979 opdagede Lysestøl, at der kom mærkelige klikkelyde i hans telefon. Han kontaktede en bekendt i Telecom , der undersøgte sagen og fandt ud af, at der var tilsluttet en ledning fra Lysestøls telefonlinje til politiet i Trondheim. Det blev en stor sag, der verserede ved domstolene i flere år.
• 1991-2003 medlem af byrådet i Trøndelag for Rød Valgalliance.
• I 2001 fik han som led i undersøgelsen af Politiets Oplysnings Tjeneste (POT) lov til at se sin »mappe« hos politiet, der havde overvåget ham i flere år. Han fik 100.000 norske kroner i erstatning.
Økonomi- fakta
• Israel er skrøbeligt, fordi landet er fattigt på naturressourcer, og blandt andet afhængig af import af råolie, kul og fødevarer .
• Israels største eksportmarked er EU. Israels næststørste eksportmarked er Vestbredden og Gaza.
• Israel er verdens femtestørste våbeneksportør.
• De vigtigste varer, Israel selv producerer er metalprodukter, elektronisk og biomedicinsk udstyr, fødevarer, våben, kemikalier og transportudstyr.
• Højteknologisk udstyr udgjorde i 1997 36 procent af Israels industrieksport. I dag er det steget til 46 procent. I 1998 blev Tel Aviv kåret af Newsweek som en af de ti mest teknologi-prægede byer i verden.
• Israel er et af verdens førende lande inden for software-udvikling.
• Israel har underskrevet frihandelsaftaler med EU, USA, EFTA, Tyrkiet, Mexico, Canada, Jordan og Egypten.
Israel vandrer på lerfødder
Staten Israel er slet ikke så stærk, som mange gerne vil have os til at tro.
Rent faktisk er landets økonomi på gyngende grund og meget sårbar overfor pres, sanktioner og boykot.
Derfor er du med til at undergrave selve fundamentet for staten Israels racistiske politik hver gang du blot fravælger en israelsk avocado på supermarkedets hylde.
– Israel er i forvejen hårdt ramt af den kapitalistiske krise. Turismen ryger op og ned. Deres markeder for eksport forsvinder langsomt. Israel vokser heller ikke – der er flere, der flytter ud end ind. Og hver fjerde israeler er fattig, siger Peder M. Lysestøl.
Han er lektor i samfundsøkonomi ved University College i Sør-Trøndelag i Norge.
Peder Martin Lysestøl er måske den person i Nordeuropa, der mest grundigt har studeret Israels økonomi og politik udfra en kritisk vinkel.
Han var i 1969 medstifter af Palæstina-komiteerne og blev medlem af Palæstina-utvalget. Han skrev i 1973 bogen »Palæstinenserne: historie og frihedskamp«, som blev genudgivet sidste år.
Han er netop færdig med et oplæg for 75 danske aktivister ved Palæstina-Initiativets konference om BDS (Boykot, De-investering og Sanktioner).
I salen i Træ-Industri- og Byg-fagforeningens lokaler i Valby i København sidder aktivisterne stadig og smiler. Ikke blot over frokosten, men også over nordmandens optimistiske budskab om, at det nytter noget at presse Israel.
Eksport ned
– Sidste år faldt Israels eksport til de nordiske lande faktisk med en femtedel, helt præcis med 22 procent, siger Peder M. Lysestøl til Arbejderen og tager en slurk af et glas vand.
Nordmanden er fuldstændig overbevist om, at en stor del af grunden til nedgangen i handel er den voldsomme kritik af Israels angreb og invasion af Gaza – befolkningerne lader simpelthen være med at købe israelsk. I Norge er der næsten ingen, der køber israelsk vin mere.
Men der ligger store opgaver for boykot-bevægelsen, mener lektoren.
– Den arabiske boykot af Israel er aftaget siden Oslo-aftalerne i begyndelsen af 90’erne. Dét gør, at boykotten må øges alle andre steder, mener Peder Martin Lysestøl.
– Der påhviler et stort ansvar på politikerne i lande som Brasilien, Tyrkiet, Kina og Indien, der er lande, som har øget deres handel med Israel i de sidste ti år, tilføjer han.
På ti år er eksporten fra Israel til Kina for eksempel øget fra nul til 1,3 milliarder dollar om året. Indien aftog tidligere for 300 millioner dollar. Nu er tallet steget til 1,6 milliarder dollars om året.
Brasilien købte for ti år siden for 150 millioner dollar i Israel. Nu er tallet på 1,1milliarder.
Gaza og Vestbredden er Israels næststørste eksportmarked. Derfor er magthaverne i Israel ekstremt pirrelige overfor det palæstinensiske selvstyre opfordring til boykot af israelske varer.
Støtten fra USA
– Min påstand er, at Israel er en kolonistat på lerfødder, som er fuldstændig afhængig af USA. Et mærkeligt, mærkeligt land. Det er ikke andet end et brohovede for USA og den vestlige imperialisme i Mellemøsten, siger nordmanden.
Landet har modtaget stor økonomisk støtte fra USA. 1,2 milliarder dollar per år siden midten af 70’erne.
USA støtter desuden hvert år Israel med våben for tre milliarder dollar. I 2007 underskrev landene nemlig en tiårig aftale om militærhjælp for 30 milliarder dollar.
Dét har Obama ikke ændret ved.
– Faktisk er den samlede støtte til Israel gået lidt op under Obama, siger Peder M. Lysestøl til Arbejderen.
Men det kan ikke blive ved på dén måde, mener han.
– For det første er USA selv i de allerstørste vanskeligheder på grund af krisen. De har ikke råd. For det andet er Israel selv påvirker voldsomt af krisen. Eksportmarkederne er meget følsomme. Og turismen svinger op og ned for hvert år der går, beretter Peder M. Lysestøl.
For dyrt
– Problemet for regeringen i Israel har op gennem 40’erne, 50’erne og 60’erne været, at de fleste jøder, der emigrerede fra vestlige lande, krævede vestlig levestandard, når de ankom. Det var dyrt. Derfor måtte USA støtte massivt, mener Peder Martin Lysestøl.
– Israel blev industrialiseret i 40’erne af primært jøder, der kom til fra Europa. Indtil da var Palæstina før-industrielt. De opbyggede landet med billig arabisk arbejdskraft. Israel er stadig USA’s projekt, men er også blevet et selvstændigt, kapitalistisk land, der er gået meget langt i sin brutale nyliberalisme, slår nordmanden fast.
– USA bestemmer stadig Israels rolle, ikke jøderne verden over, der støtter Israel ud fra idealistiske grunde, siger Lysestøl.
Han mener, at Israel er viklet fuldstændigt ind i verdens økonomi.
– For det første er det et skatteparadis. For det andet er mastodontfirmaer som IBM, Microsoft, Veolia, Google og IBM i Israel og gør gode forretninger. Israel satser benhårdt på high-tech, der i dag udgør hele 46 procent af al eksport af industrivarer, siger nordmanden.
– For det tredie er Israel med i EU’s 6. og 7. rammeprogram. Det betyder nærmest, at Israel bliver betragtet som et medlem af EU, siger Peder M. Lysestøl.
Våben
Universitetsmanden Lysestøl beretter, at hver femte videnskabsmand i Israel er knyttet til våbenindustrien.
– Israel har et meget tæt samarbejde med USA om at producere og udvikle våben. Israel er et rent laboratorium for krigsførsel. De afprøver de våben, de får fra USA i Gaza og på Vestbredden.
– Men også Israel selv har en våbenproduktion af en vis størrelse. Det israelske våbenfirma Elbit Systems praler ligefrem selv i sine annoncer med, at dets våben virkede i Gaza under invasionen i 2008-2009, fortæller Peder Martin Lysestøl så man kan mærke udråbstegnet!
Han oplyser, at titusinder af højt, højt uddannede jødiske videnskabsfolk rejste til Israel fra det nedbrudte Sovjet i 1990’erne.
I dag er 20 procent af landets forskere og videnskabsmænd knyttet til våbenindustrien i Israel.
– Dét må få akademikere i hele verden – også i Norge og Danmark – til at sige fra overfor akademisk samarbejde med forskere fra Israel, mener nordmanden.
Han opfordrer til, at man overalt i verden sætter fokus på det militære samarbejde med Israel.
– I Norge har jeg presset på for at få noget at vide. Forsvarministeriet siger om den direkte samhandel med våben, at det kun drejer sig om småhandler. Men detaljerne er såkaldt »hemmelige«.
– Det samme vil I få besked på, hvis I kontakter det danske forsvarsministerium. Men så må I spørge Jer frem i Folketinget og få at vide, hvorfor det er hemmeligt, opfordrer lektoren.
Han tilføjer, at Norge tidligere har aftaget en del våben fra Sverige, som viste sig at stamme fra Israel.
fattigdomsbombe
Sidste år blev Israel så medlem af OECD, der består af omkring 30 af verdens kapitalistiske lande med såkaldt fri markedsøkonomi.
– Men Israel er det mest klassedelte medlem af OECD. Og der er ikke demokrati. OECD kræver af de lande, der er medlem, at der er fuldt demokrati. Her må vi arbejde for at overbevise om, at det ikke er tilfældet i Israel, siger lektoren på 68 og stryger det grå hår tilbage.
I år 2000 blev det fastslået, at 50 familier havde den økonomiske magt i Israel. I i dag er tallet 20 familier. Og de har meget tætte bånd til eliten i USA, beretter lektoren.
Han han tilføjer, at hver fjerde israeler i dag er fattig. Tallet for Danmark er hver tolvte.
– Halvdelen af alle arabiske indbyggere i Israel er fattige, og de bliver udnyttet hårdt. Hvis vi tager Vestbredden med, er tallet for fattigdom langt højere.
Ifølge den kritiske ekspert er der en fattigdomsbombe i Israel.
Antallet af fattige i Israel er steget markant efter at mange arabiske jøder er lokket til landet fra Marokko og Yemen. De troede på et liv uden fattigdom, men blev snydt. Nu er de på en måde fanget i Israel, for hvis de har fået israelsk pas, kan de ikke rejse hjem til for eksempel Yemen eller Marokko, beretter han og mindes samtale med en arabisk jøde:
– Han sagde til mig, »livet er et helvede for os hér«. Jeg ved, der er tusinder som ham.
Lektoren oplyser, at grunden til Israels iver for at tiltrække jødiske immigranter er, at jødernes andel af den samlede befolkning daler i selve Israel.
Der flere mennesker, der flytter ud af Israel, end der flytter til landet. Og samtidig føder araberne i Israel flere børn, siger han.
– Det går den gale vej for zionisterne. Det bekymrer dem grusomt. De ved, det kan blive enden på deres projekt, slutter en optimistisk Peder M. Lysestøl.
