Jackie Sichlau Ørum er død
af John Ekebjærg-Jakobsen, formand, Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
En faglig kammerat, en af de kæmpende er død. Jackie sov stille ind fredag den 10. december, 65 år gammel.
Jackie var formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 fra 1987 til 1993. I samme periode var han også formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
Men Jackie var meget mere og meget andet. Hans faglige holdninger og politiske visioner blev for alvor hans liv under stilladskonflikten i 1978 – en fire måneder lang konflikt i København, som handlede om retten til at sige nej til farligt arbejde.
Jackie var arbejderdreng og københavnerdreng. Voksede op i Husum, i Voldparken. Han havde en begivenhedsrig opvækst – i dag ville man nok sige at han voksede op i en ghetto – et begreb, Jackie kun ville have givet et ligegyldigt skuldertræk. En hård opvækst er ikke ligegyldig, men giver erfaring, eller måske er det endog en styrke – hvis man tør bruge den. Det gjorde Jackie!
Jackie blev stilladsarbejder i 70’erne. Han tilhørte den gamle garde af stilladsarbejdere, som stillede træstigestillads op. Det var dengang, materialerne var af træ og mændene af stål… Èn af de sidste gange, Jackie viste sin kunnen med træstigerne, var til Døve Johns 80-års-fødselsdag, hvor Jackie, Ib og Ming satte et træstigestillads op til den døves vinduer på tredje sal.
Jackie var aktiv døgnet rundt i de fire måneder, stilladskonflikten blev kæmpet. Han stod for stilladsrevyen, som stadig huskes som noget af det fedeste arbejderkultur, der er skabt. I filmen om konflikten ses det tydeligt, at Jackie brændte for sagen og brændte sig selv.
Konflikten endte med en sejr for stilladsarbejderne og for alle andre lønmodtagere.
Vi har altid ret til at sige nej til farligt arbejde! Jackie forsvandt efter konflikten – det var svært at deale med de personlige konsekvenser, som en lang konflikt har for de strejkende. Men han kom tilbage. Seje kræfter havde trukket klubben op af dødvandet efter stilladskonflikten i den ånd, som konfliktens aktive havde været med til at grundlægge. Stilladsarbejderne var igen at finde sammen med skraldemændene, havnearbejderne, buschaufførerne, jord og beton’erne og alle de andre, der var forrest, når der var et slag, når der skulle slås.
Sammen med de »andre« – de unge, de politiske, de aktive, de kampivrige – gik de i gang med at profilere stilladsbranchen og den faglige kamp. De var alle stilladsarbejdere og fagligt aktive, men de ville mere. Tillidsmandsringen i Lager & Handel blev skabt i denne periode. Mange historiske konflikter blev kæmpet: Fragtmandshallen, HT-chaufførerne, cementchaufførerne og mange andre.
Disse kampe kulminerede i kampen mod Schlüter-regeringen, og i den kamp opstod »Det frække udvalg«. En samling af aktive københavnske brancher, som ikke ville lade sig nøje… En af de frække i dette udvalg var Jackie.
Jackie var uddannet soldat, og det brugte han, når vi planlagde aktioner. Det frække udvalg har da også fået »rosende« ord i PET-kommissionens rapport om fagbevægelsens aktiviteter – ikke mindst, at det frække udvalg snød PET med blokaden af de syv broer til Christiansborg under påskestrejkerne. HT-konflikterne og påskestrejkerne havde da heller ikke været de samme uden Jackie.
En af blokadedagene ude i Roskilde under HT-konflikt nummer to glemmer vi ikke. Politiet havde sagt, at det var slut med den fysiske blokade, og vi skulle fjernes næste dag. Det frække udvalg arrangerede derfor fastelavnsfest med tøndeslagning. Hver enkelt blokadevagt fik udleveret en personlig kølle til at slå katten af tønden. Det er sgu uretfærdigt, at normalt når der bliver sagt: »Træk stavene!« så er det kun den ene part, der har noget at trække… Politiet ryddede ikke blokaden de næste par dage.
Efter stilladskonflikten i 1978 satte de aktive stilladsarbejdere nogle præcise mål for deres kamp: De ville kombinere arbejdsmiljøet, uddannelsen og de faglige holdninger for på den måde at sikre en professionel og stærk stilladsbranche. Jackie valgte derfor i 1993 at blive stilladslærer med en bevidsthed om at prioritere den faglige stolthed i branchen. Dem, der blev undervist af Jackie, glemmer aldrig hans brændende kærlighed til branchen.
Desværre blev Jackie kørt ned på sin cykel i slutningen af 90’erne og fik en tragisk hjerneskade. Der vil jeg godt sige til os alle: Brug altid cykelhjelm! Han kom ikke tilbage til arbejdsmarkedet, men kæmpede videre – mod hjerneskaden – med alle sine energier. Det var ikke nemt at kombinere.
Jackie har fået fred. I et langt liv var han aktiv. Vi husker også:
* Han sørgede for, at byggefagene i Havanna fik et stort stålstillads.
* Han kunne synge 16 tons a cappella som ingen andre.
* Han var en gudsbenådet taler, han forstod at mane til kamp og sammenhold.
* Han genopsatte stilladsrevyen fra 78-konflikten, så vi andre kunne mærke ånden.
* Han lærte mange af os lidt yngre, at det nytter at kæmpe.
* Han lærte os, at det koster at kæmpe, men at vi skal turde kæmpe.
For et par måneder siden kontaktede Jackies søn os. Jackie’s t-shirts med stilladsmanden var slidt op, og han nægtede at bruge andre trøjer. Vi sendte en stak t-shirts med klubbens logo til Jackie.
Han var æresmedlem af klubben og bar klubbens symbol med stolthed og glæde.
Jackie begraves fra Brønshøj Kirke torsdag den 16. december klokken 13.30.
