IMF til Sydafrika: Sænk lønnen
Ned med lønnen. Arbejderne kræver for meget, og det er skyld i tabet af job.
Dét er beskeden til Sydafrika fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Holdningen får Sydafrikas stærke LO (COSATU) på banen.
IMF-chef for Afrika, Abebe Selassie, fortalte forrige fredag det sydafrikanske parlaments økonomiudvalg, at man burde »se på hele systemet af overenskomster«.
– Vi kan se, at en masse lønaftaler ligger i den høje ende, sagde han ifølge The Sowetan.
Udtalelsen afvises af Sydafrikas LO (COSATU):
– Vi afviser grundlæggende påstanden fra Den Internationale Valutafond om, at arbejdernes ufleksible lønkrav er den sandsynlige årsag til massive tab af arbejdspladser siden starten på den globale, finansielle krise, siger forbundets talsmand Patrick Craven til det sydafrikanske nyhedsbureau Sapa.
Han tilføjer, at »det er ikke overraskende, at en sådan holdning kommer fra en så fremtrædende forkæmper for såkaldt fri markedsøkonomi som IMF«.
COSATU henviser til tal, der viser, at landet er på top-ti-listen over lande i verden med den største forskel i indkomst mellem fattige og rige.
Typisk er lønnen for en sort arbejder 961 kroner om måneden. Og Sydafrikas Statistiske Kontor har oplyst, at en gennemsnitlig sort husstand tjener seks gange mindre, end en hvid husstand.
Den gennemsnitlige sorte husstand oplevede desuden en nedgang i indkomsten på hele 19 procent mellem 1995 og år 2000, mens den gennemsnitlige hvide husstand omvendt oplevede en stigning på 15 procent.
Abebe Selassie fra IMF foreslår alligevel lavere løn og et mere åbent arbejdsmarked, så udenlandske firmaer nemmere kan rykke ind og skabe arbejdspladser. Arbejdsmarkedet er alt for »ufleksibelt«, sagde han til økonomiudvalget fredag.
Dén køber Patrick Craven fra COSATU ikke:
– Der er jo stor fleksibilitet for arbejdsgiverne til at hyre og fyre medarbejdere efter forgodtbefindende. Arbejdsgivere tror, at vi kan løse landets problemer, hvis de betaler de ansatte mindre.
– Men det var faktisk Karl Marx, der beviste, at når lønningerne falder, så falder efterspørgslen og økonomien er længere tid om at komme ud af recessionen, siger han til Sapa.
