Oprør i Grækenland

4. maj 2010. Aktivister fra den militante græske arbejderfront PAME og Grækenlands Kommunistiske Parti KKE indtager Akropolis historiske ruiner på Attica-sletten over Athen.

Fra de 2500 århundreder gamle mure ruller to enorme bannere deres budskab om folkemagt og oprør ud til det Europa, hvis demokrati netop har sit udspring her: Europas folk – rejs jer.

Dagen efter stod tog, busser og offentlige institutioner stille, da grækerne fulgte PAME’s og KKE’s opfordring og gik i den femte landsdækkende generalstrejke i år.

Siden er antallet af strejker og generalstrejker i det sydeuropæiske land steget til mindst 12.

Raser mod sparekrav
Den græske befolkning raser, fordi de bliver pålagt at betale den statsgæld, korrupte toppolitikere og storkapitalen har påført det græske samfund.

Gælden og underskuddet skyldes nemlig ikke den almindelige grækers luksusforbrug, men den nyliberale økonomiske politik, der fulgte med, da  Grækenlands blev indlemmet i euroen i år 2000.

Den græske storkapitals profit voksede i årene 2004 til 2009 fra 36 til 136 milliarder euro, og bankernes profit fra 233 milliarder til 579 milliarder euro. Imens blev statskassen tømt af skattelettelser til de rige, enorme udgifter til NATO-våbenprogrammer – og statsordrer til overpris til store industrimonopoler, indgået af bestukne græske toppolitikere.

Da Grækenland i 2000 blev indlemmet i euroen optog regeringen lån i alt fra de forventede indtægter fra EU’s landbrugsstøtte til de fremtidige entréindtægter på netop Akropolis for at opfylde EU’s økonomiske krav.

For at de tyske og franske storbanker, der har udlånt enorme summer til Grækenland, kan få deres penge, gav EU og Den Internationale Valutafond IMF i maj Grækenland en lånepakke, på hvad der svarer til 820 milliarder kroner.

Prisen bliver betalt af den græske befolkning i form af dramatiske sociale nedskæringer og markedsgørelse af den offentlige sektor.

– Hvis ikke det skal ende i frustration og nederlag, må vi vise, at der er et reelt alternativ til kapitalens magt. Nemlig folkets magt. Vi må fravriste IMF, EU og det græske borgerskab magten over økonomien og sætte den i folkets tjeneste, siger Kostatinos Papadakis fra det græske kommunistpartis centralkomité.

I alt betyder EU’s og IMF’s lånepakke, at Grækenland skal skære 224 milliarder kroner i den offentlige sektor, blandt andet ved at offentligt ansatte mister en hel månedsløn.

100.000 på gaden
De græske arbejdere vil ikke finde sig i at skulle betale for krisen. Hele 2010 har de strejket og demonstreret over hele landet.

Forrest i oprøret går den radikale faglige front PAME.

I hovedstaden Athen har strejkedemonstrationerne flere gange trukket hundrede tusinder af deltagere, som i kæder af marcherende arbejdere farver gaderne røde af faner.

I en af demonstrationerne fanger Arbejderen PAME’s internationale sekretær George Pontikos over mobilen:

– Jeg står lige nu blandt 100.000 demonstranter ved vores demonstration i Athen. Her er mange unge og både ansatte i det offentlige og det private. Hele midtbyen er lammet. Ingen busser, metro eller taxaer, fortæller han strakåndet.

Og PAME stopper ikke ved kravet om, at regeringen tager nedskæringerne af bordet. I takt med at flere og flere bakker op om PAME’s aktioner og møder, og flere og flere fagforeninger tilslutter sig deres linje, er kravet om et opgør med kapitalismen blevet mere markant.

– Der eksisterer to forskellige veje indenfor den faglige bevægelse. Den ene accepterer kapitalismen. Den anden – som er PAME’s kerneopgave – er at kæmpe for et andet samfund. Vi tager kampen op mod kapitalismen og monopolernes magt, siger Elisafet Zambeta til den svenske ugeavis Proletären.

Hun er formand for det græske fagforbund for revisorer, som for 11 år siden var med til at grundlægge PAME.

KKE stormer frem
Det var på det græske kommunistparti KKE’s initiativ, at PAME blev dannet i 1999, og KKE er stadig den drivende politiske kraft i PAME.

Det fremadstormende kommunistparti blev ved parlamentsvalget sidste år landets tredjestørste parti, og ved lokalvalget i midten af november gik KKE yderligere frem til 11 procent af stemmerne på landsplan.

– Arbejderklassen og de folkelige kræfter skal nu vise, at man har indledt frigørelsen og kampen for en ny magtbalance, uden hvilken vejen til social fremgang vil være lukket sagde partiets forkvinde Aleka Papariga efter valget.

Magten slår igen
Den massive sociale mobilisering har affødt modreaktioner for arbejdsgivere, politi og politikere.

En række politikere kræver straffe for at strejke og deltage i blokader. Strejkeledere bliver løbende fængslet. Demonstrationerne bliver mødt med voldsom politibrutalitet, og i december sidste år mister en 15-årig demonstrant livet.

I august bruger Grækenlands socialdemokratiske Pasok-regering en lov fra 1960’ernes og 1970’ernes militærjunta til at sætte landet i undtagelsestilstand for at bryde 33.000 lastbilchaufførers strejke.

Under trusler om op til fem års fængsel og klækkelige bøder går chaufførerne i arbejde igen.

Solidaritet fra nord
I slutningen af juni sender PAME en appel til Europas arbejdere, hvor de opfordrede til koordination af kampen mod de sociale nedskæringer, der opleves overalt i Europa.

I september følger en række fagligt aktive fra flere europæiske lande appellen og kom til Athen.

Danske Claus Olsen. der er murer og medlem af Kommunistisk Parti, er en af dem.

–For fanden, de var glade for at se os. De græske arbejdere står midt i en svær, men også fantastisk kamp og behøver støtte. Det er fabelagtigt, hvad de har gang i. De er pressede, men også sindssygt godt organiseret, fortæller han til Arbejderen.

Beskeden fra de græske kammerater til Danmark er, at den bedste måde at støtte på. er ved at organisere kampen i sit eget land.

– For i alle lande sker der jo nogenlunde det samme. Men grækerne sagde også, at der skal skarpt fokus på, at de venstreorienterede arbejdere samler sig, at vi må koordinere kampen i Europa og i hele verden bedre, understreger Claus Olsen.

Artiklen er skrevet på baggrund af en række artikler, der har været bragt i Arbejderen. Du kan læse alle artiklerne her »