Tilmeld dig vores RSS feed
I Grækenland går hundrede tusindvis af militante arbejdere og studerende på gaden. Med strejker og demonstrationer forsvarer de sig mod kapitalens nedskæringer og rejser kravet om et socialistisk samfund. I dag har de også indtaget Arbejderen. Få et overblik over oprøret i Grækenland her.
Fakta

I Grækenland går hundrede tusindvis af militante arbejdere og studerende på gaden. Med strejker og demonstrationer forsvarer de sig mod kapitalens nedskæringer og rejser kravet om et socialistisk samfund. I dag har de også indtaget Arbejderen. Få et overblik over oprøret i Grækenland her.

Voldsomme nedskæringer

EU’s og IMF’s lånepakke betyder, at Grækenland skal skære 224 milliarder kroner i de offentlige udgifter. Det sker blandt andet sådan:

• Momsen hæves fra 11 til 23 procent på udvalgte basisvarer.

• Skatten på elektricitet og brændsel til opvarmning hæves.

• Jernbanerne og energiforsyningen skal privatiseres.

• Grækerne mister hvad der svarer til en hel månedsløn.

• Mindstelønnen sænkes fra 740 euro til 650 euro. For unge bliver den kun 470 euro. Det er 21 euro eller 158 kroner om dagen.

• Fyringsvarsel og aftrædelsesløn halveres fra 24 til 12 måneder.

• Lærlinges løn nedsættes med over ti procent, til hvad der svarer til 3500 kroner om måneden.

KKE

• Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) er Grækenlands tredjestørste parti. Ved parlamentsvalget i 2009 fik KKE 7,5 procent af stemmerne og ved lokalvalgene i november 2010 steg det til 11 procent af stemmerne på landsplan.

• KKE blev grundlagt i 1918. Partiet spillede en vigtig rolle i kampen mod det fascistiske Italien, Nazitysklands besættelse under Anden Verdenskrig og mod den USA-støttede militærjunta, der styrede Grækenland fra 1967 til 1974.

• I forbindelse med realsocialismens kollaps blev KKE svækket. Nogle ledende kræfter ønskede at opløse partiet og satse på det venstrereformistiske Synaspismos, men flertallet valgte at fastholde partiet og i stedet granske sin egen og realsocialismens historie kritisk.

Øvrige partier:

• Pasok: Det græske, socialdemokratiske regeringsparti. Vandt valget i 2009 med løftet om, at de rige skulle betale krisen, men har siden overholdt kravene fra EU og IMF.

• Nyt Demokrati: Det konservative parti. Havde regeringsmagten fra 2004 til 2009.

• Laos: Højreekstremt parti, som for første gang klarede spærregrænsen på tre procent ved valget i 2007.

• Syriza: Den største enkelte organisation i koalitionen i det venstrereformistiske Synaspismos. Fik 4,6 procent ved valget i 2009.

Kilde: Proletären

PAME

• PAME –  alle arbejderes militante front – er en faglig front i Grækenland med 350.000 medlemmer. PAME har stået for de fleste generalstrejker og protester i Grækenland mod sparepakken.

• PAME blev dannet i1999 på initiativ af Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE. Kommunisterne er den dominerende politiske kraft i PAME, men der er også venstresocialdemokrater og andre med.

• PAME er ikke et alternativ til græsk LO, men er en front, der arbejder indenfor det eksisterende faglige apparat. Forbund, regionale faglige organisationer, klubber og tillidsfolk er tilsluttet PAME.

• PAME’s klassekampslinje har ført til konfrontation med de socialdemokratisk allierede ledelser i de offentligt ansattes landsorganisation ADEDY og de privatansattes landsorganisation GSEE.

Kilde:Proletären

- Annonce -

Oprør i Grækenland

350.000 militante arbejdere er parate til at kæmpe for socialismen og kommunistpartiet stormer frem ved valgene. Hvad sker der i Grækenland? Få et overblik her.

4. maj 2010. Aktivister fra den militante græske arbejderfront PAME og Grækenlands Kommunistiske Parti KKE indtager Akropolis historiske ruiner på Attica-sletten over Athen.

Fra de 2500 århundreder gamle mure ruller to enorme bannere deres budskab om folkemagt og oprør ud til det Europa, hvis demokrati netop har sit udspring her: Europas folk – rejs jer.

Dagen efter stod tog, busser og offentlige institutioner stille, da grækerne fulgte PAME’s og KKE’s opfordring og gik i den femte landsdækkende generalstrejke i år.

Siden er antallet af strejker og generalstrejker i det sydeuropæiske land steget til mindst 12.

Raser mod sparekrav
Den græske befolkning raser, fordi de bliver pålagt at betale den statsgæld, korrupte toppolitikere og storkapitalen har påført det græske samfund.

Gælden og underskuddet skyldes nemlig ikke den almindelige grækers luksusforbrug, men den nyliberale økonomiske politik, der fulgte med, da  Grækenlands blev indlemmet i euroen i år 2000.

Den græske storkapitals profit voksede i årene 2004 til 2009 fra 36 til 136 milliarder euro, og bankernes profit fra 233 milliarder til 579 milliarder euro. Imens blev statskassen tømt af skattelettelser til de rige, enorme udgifter til NATO-våbenprogrammer – og statsordrer til overpris til store industrimonopoler, indgået af bestukne græske toppolitikere.

Da Grækenland i 2000 blev indlemmet i euroen optog regeringen lån i alt fra de forventede indtægter fra EU’s landbrugsstøtte til de fremtidige entréindtægter på netop Akropolis for at opfylde EU’s økonomiske krav.

For at de tyske og franske storbanker, der har udlånt enorme summer til Grækenland, kan få deres penge, gav EU og Den Internationale Valutafond IMF i maj Grækenland en lånepakke, på hvad der svarer til 820 milliarder kroner.

Prisen bliver betalt af den græske befolkning i form af dramatiske sociale nedskæringer og markedsgørelse af den offentlige sektor.

– Hvis ikke det skal ende i frustration og nederlag, må vi vise, at der er et reelt alternativ til kapitalens magt. Nemlig folkets magt. Vi må fravriste IMF, EU og det græske borgerskab magten over økonomien og sætte den i folkets tjeneste, siger Kostatinos Papadakis fra det græske kommunistpartis centralkomité.

I alt betyder EU’s og IMF’s lånepakke, at Grækenland skal skære 224 milliarder kroner i den offentlige sektor, blandt andet ved at offentligt ansatte mister en hel månedsløn.

100.000 på gaden
De græske arbejdere vil ikke finde sig i at skulle betale for krisen. Hele 2010 har de strejket og demonstreret over hele landet.

Forrest i oprøret går den radikale faglige front PAME.

I hovedstaden Athen har strejkedemonstrationerne flere gange trukket hundrede tusinder af deltagere, som i kæder af marcherende arbejdere farver gaderne røde af faner.

I en af demonstrationerne fanger Arbejderen PAME’s internationale sekretær George Pontikos over mobilen:

– Jeg står lige nu blandt 100.000 demonstranter ved vores demonstration i Athen. Her er mange unge og både ansatte i det offentlige og det private. Hele midtbyen er lammet. Ingen busser, metro eller taxaer, fortæller han strakåndet.

Og PAME stopper ikke ved kravet om, at regeringen tager nedskæringerne af bordet. I takt med at flere og flere bakker op om PAME’s aktioner og møder, og flere og flere fagforeninger tilslutter sig deres linje, er kravet om et opgør med kapitalismen blevet mere markant.

– Der eksisterer to forskellige veje indenfor den faglige bevægelse. Den ene accepterer kapitalismen. Den anden – som er PAME’s kerneopgave – er at kæmpe for et andet samfund. Vi tager kampen op mod kapitalismen og monopolernes magt, siger Elisafet Zambeta til den svenske ugeavis Proletären.

Hun er formand for det græske fagforbund for revisorer, som for 11 år siden var med til at grundlægge PAME.

KKE stormer frem
Det var på det græske kommunistparti KKE’s initiativ, at PAME blev dannet i 1999, og KKE er stadig den drivende politiske kraft i PAME.

Det fremadstormende kommunistparti blev ved parlamentsvalget sidste år landets tredjestørste parti, og ved lokalvalget i midten af november gik KKE yderligere frem til 11 procent af stemmerne på landsplan.

– Arbejderklassen og de folkelige kræfter skal nu vise, at man har indledt frigørelsen og kampen for en ny magtbalance, uden hvilken vejen til social fremgang vil være lukket sagde partiets forkvinde Aleka Papariga efter valget.

Magten slår igen
Den massive sociale mobilisering har affødt modreaktioner for arbejdsgivere, politi og politikere.

En række politikere kræver straffe for at strejke og deltage i blokader. Strejkeledere bliver løbende fængslet. Demonstrationerne bliver mødt med voldsom politibrutalitet, og i december sidste år mister en 15-årig demonstrant livet.

I august bruger Grækenlands socialdemokratiske Pasok-regering en lov fra 1960’ernes og 1970’ernes militærjunta til at sætte landet i undtagelsestilstand for at bryde 33.000 lastbilchaufførers strejke.

Under trusler om op til fem års fængsel og klækkelige bøder går chaufførerne i arbejde igen.

Solidaritet fra nord
I slutningen af juni sender PAME en appel til Europas arbejdere, hvor de opfordrede til koordination af kampen mod de sociale nedskæringer, der opleves overalt i Europa.

I september følger en række fagligt aktive fra flere europæiske lande appellen og kom til Athen.

Danske Claus Olsen. der er murer og medlem af Kommunistisk Parti, er en af dem.

–For fanden, de var glade for at se os. De græske arbejdere står midt i en svær, men også fantastisk kamp og behøver støtte. Det er fabelagtigt, hvad de har gang i. De er pressede, men også sindssygt godt organiseret, fortæller han til Arbejderen.

Beskeden fra de græske kammerater til Danmark er, at den bedste måde at støtte på. er ved at organisere kampen i sit eget land.

– For i alle lande sker der jo nogenlunde det samme. Men grækerne sagde også, at der skal skarpt fokus på, at de venstreorienterede arbejdere samler sig, at vi må koordinere kampen i Europa og i hele verden bedre, understreger Claus Olsen.

Artiklen er skrevet på baggrund af en række artikler, der har været bragt i Arbejderen. Du kan læse alle artiklerne her »

Relaterede artikler