Tilmeld dig vores RSS feed
Blandt de solgte lodsedler trækkes der en vinder af en rejse for to til Cuba og desuden 50 andre præmier – rom, cigarer og Cuba-bøger og dvd’er. Vindernumrene offentliggøres i Politiken og Arbejderen tirsdag den 7. december.
- Annonce -

Solidaritetslotteri – Cuba

Lotteriets overskud går til lægeuddannelse i Cuba af unge fra fattige lande. Blandt andet unge fra Haiti.

KØBENHAVN/HELELANDET – Forsiden af lodsedlen er prydet af en rigtig »amerikanerflyder« og Che Guevaras ansigt.

Og så står der, at lodsedlen koster ti kroner, og at indehaveren kan vinde en rejse for to til Cuba eller en af mange andre præmier.

Der er vist ikke noget at betænke sig på... Og der er især ikke noget at vente på. Det haster. Det er nu, du skal købe dine lodder i årets solidaritetslotteri, hvis overskud går til uddannelse af lægestuderende fra ulande på den »Latinamerikanske Lægeskole i Havanna«.

Søndag den 5. december offentliggøres vinderne. Det bliver klokken 17.00 ved det såkaldte Verdensjulemarked i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7 i København.

Så her kan man ved fremmøde købe lodder frem til klokken 16.59... Hvis der er flere tilbage.

Dansk-Cubansk Forening oplyser, at der nu er godt 1000 lodsedler tilbage af i alt 7000. Foreningen vil gerne have udsolgt, så der kommer et stort overskud til det gode formål. Derfor opfordres alle interesserede til at bestille et antal lodsedler, som så bliver tilsendt med posten.

Send en mail til: post@cubavenner.dk

Ring onsdag mellem klokken 17 og 19 på 3810 1550.

Send en bestilling per brev til DCF, Nygårdsvej 52, 2100 København Ø.

Vil du læse mere om lotteriet og om foreningen, kan du gå ind på hjemmesiden www.cubavenner.dk.

Om Den Latinamerikanske Lægeskole (ELAM), som får overskuddet fra lotteriet, hedder det i lodsedlen, at den blev oprettet i 1999 på opfordring fra cubanske læger, der havde været udsendt til lande i Mellemamerika for at hjælpe ofrene for orkanen Mitch.

Tanken er, at Cuba vil hjælpe med at uddanne ubemidlede unge fra landene i Latin­amerika og Afrika. Uddannelsen er gratis, og det eneste, den studerende skal love, er at vende tilbage til sit hjemland og yde lægehjælp til den fattige del af befolkningen.

I dag studerer 7200 unge fra 29 lande på ELAM. Nogle hundrede kommer fra Haiti, og lige nu kæmper disse lægestuderende sammen med omkring 1000 uddannede cubanske læger for at redde nødstedte haitianere fra kolera og følgerne efter jordskælvet.

Haiti har brug for hver en læge, og skolen i Cuba har brug for hver en krone.

Køb lodsedler a 10 kroner. Send bestilling til post@cubavenner.dk.

Kom til udtrækning af vinderne søndag den 5. december kl. 14-18 i Nørre Allé 7, København N.

Relaterede artikler