Drejebog har missiler, cyberkrig og atomvåben

NATO’s generalsekretær har lagt drejebogen for NATO’s topmøde i morgen og pÃ¥ lørdag med militær præcission. Intet er tilsyneladende overladt til tilfældighederne.

Alligevel er topmødet omgærdet med en vis mystik, fordi NATO’s 28 stats- og regeringsledere ikke er enige om nogle af de mere tunge temaer, der er pÃ¥ dagsordenen. Og diskussionerne er foregÃ¥et i kulissen helt frem til topmødet starter i morgen.

Et vigtigt topmøde
NATO’s generalsekretær Anders Fogh Ramussen har betonet vigtigheden af topmødet pÃ¥ et pressemøde i mandags og er overbevist om mødets succes.

–  Vi er nu blot nogle dage fra Lissabon-topmødet. Og baseret pÃ¥ de fremskridt, som vi gør over hele linjen, er jeg overbevist om, at dette vil blive et af de vigtigeste topmøder i NATO’s historie, sagde Anders Fogh Rasmussen.

– Topmødet vil lægge rammen for en alliance, der er mere effektiv, mere engageret og mere handledygtig. Mere effektivt, fordi NATO vil investere i nøgleomrÃ¥der som missilforvar, forsvar af cyberspace samt strategisk og taktisk lufttransport, fortsatte Fogh.

Missilskjoldet og NATO’s nye strategiske koncept bliver nogle af knasterne pÃ¥ mødet.

NATO klar til nye krige
Hvert tiende Ã¥r nydesigner NATO, der i dag er verdens eneste militæralliance, sit  strategiske koncept. Sidst det skete var i 1999, da NATO stod i sin første angrebskrig  nogensinde i det daværende Jugoslavien.

Dengang vedtog militæralliancen, at den fremover skulle kunne slå til militært udenfor NATO-landenes territorier.

Nu står NATO i sin første krig, der også omfatter landkrig i et land, som ligger meget langt fra NATO-landenes territorier. Og krigen i Afghanistan bliver ikke den sidste, som NATO kaster sig ud, lover Fogh.

– Vi har hænderne fulde i Afganistan… Man kan ikke udelukke, at der i fremtiden kan komme situationer, der ligner Afghanistan. Hvor vore befolkninger er truet af for eksempel terrorister, der har slÃ¥et rod i en stat, som er brudt helt sammen, sagde Fogh til Politiken sidste fredag.

Han vil ikke pege pÃ¥ kon­krete kande, men slÃ¥r fast, at han allerede nu kan se lande, der er i færd med »at bryde sammen og blive til fristed for   terrorister«.

NATO har ikke løftet sløret for indholdet af militæralliancens nye strategiske koncept. Men der ligger alligevel nogle hovedlinjer på bordet.

Anders Fogh Rasmussen  satte en gruppe sÃ¥kaldte eksperter til at analysere situationen i verden og komme med anbefalinger til NATO’s kommende sikkerhedsstrategi. I spidsen for gruppen stod USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright.

Ny strategi for NATO
Gruppens analyser og anbefalinger kom i slutningen af maj. Gruppen konkluderer blandt andet:

» – Konventionel militær aggression mod alliancen og  dens medlemmer er usandsynlig, men muligheden kan ikke ignoreres.

– De mest sansynlige trusler mod allierede i det kommende Ã¥rti er ukonventionelle. Det er især tre, som skiller sig ud: 1) Et missilangreb (atomart eller ikke-atomart) 2) Angreb fra internationale terroristgrupper og 3) Angreb i cyberspace (internettet) af forskellig intensitet. Det er ogsÃ¥ andre trusler, som udgør en fare, inklusive forstyrelser i energiforsyning og forsyning ad søvejen, de skadelige konsekvenser af de globale klimaændringer og den finansielle krise.

- Faren fra de ukonventionelle trusler har Ã¥benbar betydning for NATO’s parathed, herunder dets definition af sikkerhed, dets opfattelse af, hvad et paragraf fem- angreb bestÃ¥r af, dets strategi for afskrækkelse, dets behov for militær omstilling, dets evne  til at træffe beslutninger hurtigt og dets afhængighed af hjælp fra lande og organisationer udenfor Alliancen.«

Paragraf fem, som konklusionerne ontaler, er NATO’s sÃ¥kaldte musketer-ed, der slÃ¥r fast, at et angreb pÃ¥ et NATO-land er et angreb  pÃ¥ alle NATO-lande. Paragraf fem er kun blevet aktiveret én gang siden NATO blev oprettet i 1949, nemlig efter angrebet mod Pentagon i Washington og World Trade Center i  New York den 11. september 2001.

Det strategiske koncept skal på den ene side definere truslerne mod NATO og på den anden side definere, hvilke reaktioner, militæralliancen skal kunne gennemføre.

Truslerne er altsÃ¥ ikke kun militære trusler, hvad enten det er de sÃ¥kaldte konventionelle som ukonventionelle. NATO anser ogsÃ¥ mangel pÃ¥  energi og rÃ¥stoffer og vigtige mineraler og sÃ¥ videre som en trussel. Senest har Obama-administrationen i USA peget pÃ¥, at vandmangel ogsÃ¥ er en sikkerhedsrisiko i fremtiden.

Krig på internettet
»Krig« pÃ¥ internettet bliver en vigtig del af militæralliancens nye strategi, fordi et angreb pÃ¥ it-ssystemer og kommunikationslinjer kan lamme hele NATO og dens medlemmer.

– Det, vi i hvert fald ved, det er, at cyberangreb vil blive en større og større trussel mod medlemslandene og mod alliancen som sÃ¥dan, sagde Anders Fogh Rasmussen til Politiken og tilføjer:

– Vores militære kapacitet kan blive alvorligt skadet, hvis nogen fÃ¥r held til at bryde ind i vores kommunikationssystemer.

En lang række af NATO’s militære funktioner kan blive ukampdygtige ved et hackerangreb – lige fra ubemandede droner til det kontroversielle missilskjold.

SpørgsmÃ¥let om NATO’s musketered, som ekspertgruppen rejser, gælder ogsÃ¥ hacker-angreb. For ekspempel er et hacker-angreb imod statslige, militære institutioner i Danmark omfattet af musketereden? Gælder musketereden ogsÃ¥ for hacker-angreb mod private institutioner, for eksempel banker, teleselskaber med mere?

En anden diskussion er NATO’s taktiske atomvÃ¥ben. NATO’s talsmand James Appathurai vil ikke udelukke, at de taktiske atomvÃ¥ben bliver  diskuteret bÃ¥de i forbindelse med NATO’s strategiske koncept og missilskjoldet.

Ifølge euobserver.com er der uenighed om atomvåbnene. Frankrig modsætter sig ideen om en atomvåbenfri verden, mens Tyskland kræver atomnedrustning. Samtidig fastholder flere NATO-generaler samt Anders Fogh Rasmussen, at NATO fortsat skal råde over atomvåben til afskrækkelse for andre.

Atomvåben
AtomvÃ¥bnene  spiller en central rolle i det strategiske koncept fra 1999, og de vil formentlig fortsat være en central del af det kommende koncept.

USA har placeret mellem 200 og 350 atomsprænghoveder i fem NATO-lande, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Tyrkiet.  De er teknisk set ejet af USA, siger den amerikanske journalist Rick Rozoff. Men det er værtslandet, der i givet  fald skal afsende atomsprænghovederne med deres egne fly. Det er ifølge Rozoff en grov overtrædelse af konventionen mod spredning af atomvÃ¥ben, den sÃ¥kaldte NPT-traktat.

Den slår fast, at stater, der råder over atomvåben og som er en del af traktaten, ikke må overføre atomvåben eller atom-materiale eller kontrollen med disse direkte eller indirekte til et andet land, skriver Rozoff på netavisen Global Research.

Udover USAråder også Frankrig og Storbritannien over atomvåben. Frankrig anslås at råde over 350 atombomber, mens Storbritannien menes at have 225. Der kan altså være op imod 900 atombomber i Europa under NATO-landes kontrol.

Missilskjold
NATO satser på, at lægge sidste hånd på det kontroversielle missilskjold, som har været på tegnebrættet i mange år.

I maj blev Polen og USA enige om at udstationere de først antiballistiske missiler pÃ¥ Moraq-basen i Polen tæt pÃ¥ grænsen til Rusland. USA  har indgÃ¥et aftaler med Bulgarien og Rumænien om at stille baser til rÃ¥dighed for  missilskjoldet, mens Tjekkiet  har sagt ja til en USA-base, som skal huse en radar.

Den skal opsnappe fjendtlige missiler, som er blevet affyret fra sÃ¥kaldte slyngelstater, som missiler fra blandt andet basen i Polen skal skyde ned, før de gør skade. Det er hele essensen i ideen bag missilskjoldet. Udover baserne i Europa, indgÃ¥r radaren pÃ¥ USA’s Thulebase i Grønland samt baser i Alaska ogsÃ¥ i missilskjoldet.

Slyngelstaterne kunne blandt andet være Iran og Nordkorea, mens Anders Fogh Rasmussen ønskede pÃ¥  pressemødet i mandags ikke at udpege konkrete lande.

Missilskjoldet er blevet mødt med skarp kritik fra Rusland, som ser skjoldet som en trussel mod landets militære handlekraft. Ruslands tidligere leder af den militære stab, Leonid Ivashov, advarede fornyligt imod, at USA’s og NATO’s missilskjold sigter mod »at  neutralisere Ruslands atommissiler«. skriver global Research.

– Vi har ikke andre magtmidler end atommissiler til at beskytte selv den mindste del af vores territorier, sagde Ivashov til det russiske nyhedsbureau Nocosti i sidste uge.

Faktum er ifølge Rick Rozoff, at hver eneste del af USA’s og NATO’s missilskjold, bortset fra nogle mindre enheder i Storbritannien, Grønland og Norge, er fokuseret langs med Ruslands vestlige flanke. Hvis Tyrkiet gÃ¥r med til at huse baser i missilskjoldet er ogsÃ¥ Ruslands  sydlige flanke dækket.

NATO har arbejdet hårdt på at neutralisere Ruslands modstand. Og missilskjoldet vil blive en central del af mødet i NATO-Rusland Rådet på lørdag.

Danmark på vej ind i Missilskjoldet
Hvis Rusland accepterer missilskjoldet, kommer der tøbrud i Danmark. Ifølge Berlingske Tidende vil både Socialdemokraterne og SF støtte missilskjoldet, hvis Rusland går med i planerne. Især SF har tidligere advaret imod, at missilskjoldet førte til et øget våbenkapløb.

– Der er ikke fuldstændig klarhed over deltajerne i NATO’s missilforsvar, men det spiller en meget stor rolle for os, at Rusland involveres, og i sÃ¥ fald vil jeg ikke afvise dansk deltagelse, siger Holger K Nielsen, SF’s forsvarsordfører, til Berlingske Tidende.

John Dyrby Paulsen, Socialdemokraternes forsvarsordfører, har netop været til møde i NATO’s parlamentariske forsamling, sammen med Helge Adam Møller. OgsÃ¥ Dyrby Paulsen ser frem til, at Rusland hopper med pÃ¥ missilskjoldet.

– Samtalerne med Rusland er, sÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et, lykkedes, sÃ¥ vi kan sagtens være med, lyder det fra  John Dyrby Paulsen, der mener, at en af de kommende nye fregatter kan indgÃ¥ i  missilskjoldet, skriver Berlingske Tidende.