Brede skuldre bærer mindst

– Generelt, så vil familier med børn blive de store tabere.

Sådan siger økonom James Browne fra analyseinstituttet Institute for Fiscal Studies efter at IFS har analyseret den britiske regerings dramatiske spareplan, som skærer 81 milliarder pund af statens budget.

– Vores analyser viser, at med undtagelse af de rigeste to procent, så vil det kombinerede skatte- og velfærdsindgreb ramme regressivt,  siger Browne til avisen The Guardian.

Regressivt betyder, at de laveste indkomster kommer til at betale mest.

Regeringsleder Cameron og finansminister Osborne har ellers slået meget på, at den hårde spareplan er social retfærdig. De »bredeste skuldre skal bære mest«, har det lydt.

Men IFS beregner, at det kun gælder for familier med en årsindtægt på over 150.000 pund, svarende til 1,3 millioner kroner.

Når regeringspartneren Nick Clegg ser sig omkring i sin virkelighed, så oplever han, at de rige må punge ud:

– I den virkelige verden er det de rigeste, som betaler mest, derom er der ingen tvivl, siger formand Clegg fra Det Liberale Parti.

BBC har lavet en grafisk fremstilling af, hvordan sparepakken rammer, og heraf fremgår det, at de absolut fattigste familier med en månedlig indtægt under 8000 kroner betaler mest.

Spareplanen er allerede helt konkret på mange punkter, men de 7,1 procent, som man skærer ned på kommunernes tilskud vil først blive udmøntet senere af de lokale myndigheder.

Blandt de mange stramninger er nedsættelse af boligtilskud, nedsættelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, højere pensionsalder, øget elevbetaling på højere læreanstalter, øget egenindbetaling til pensioner, højere priser op offentlig transport og lavere børnetilskud:

* Pensionsalderen hæves fra 65 til 66 år.

* 200.000 syge og handikappede, som kan arbejde deltid, mister et løntilskud.

* Offentligt ansatte skal betale tre procent mere til deres pensionsopsparing.

* Studieafgiften hæves, så færdiguddannede typisk står med en gæld på 30.000 pund.

* Boligsikring bliver beskåret med 60 procent.

* Billetpriser på offentlig transport stiger tre procent over inflationen.

Sparekniven skærer mellem 19 og 25 procent af statens udgifter, og økonomer har beregnet, at det kommer til at koste en halv million offentligt ansatte deres arbejde. Nedgang i forbrug og anlægsarbejder vil i værste fald koste lige så mange arbejdspladser i den private sektor.

Uddannelse og sundhed samt ulandsbistand rammes ikke af direkte nedskæringer, men økonomerne i IFS anfører, at med voksende klassekvotien lægges der op til at spare 2,25 procent per elev over fire år.