Tilmeld dig vores RSS feed
Demonstration

Den 19. oktober klokken 8.00. Fra Rådhuspladsen i København til Københavns Byret.

- Annonce -

Kurdere demonstrerer foran byretten

På tirsdag starter det første slag om ROJ TV: Var det ok at politiet konfiskerede tv-stationens midler i august?

På tirsdag skal Københavns Byret tage stilling til Københavns Politis konfiskation af den kurdiske tv-station ROJ TV’s midler.

Indenfor vil statsadvokaten forsøge at bevise at det er helt i orden, at politiet har konfiskeret samtlige den kurdiske tv-station ROJ TV’s midler i Danske Bank.

Udenfor demonstrerer kurdere, der dagligt ser ROJ TV:

– 50 millioner kurdere over hele verden ser ROJ TV. Jeg ser også ROJ TV. Af samme grund som jeg ser DR, TV2 og læser Jyllands-Posten og Information: For at følge med. Forskellen er bare, at ROJ TV eksempelvis også fortæller om de cirka 1400 mindreårige som Amnesty International kritiserer sidder i tyrkiske voksenfængsler, fortæller PhD-studerende, Necati X. Kaya til Arbejderen.

Han er landsformand for FOKUS-A, der organiserer cirka 400 dansk-kurdiske studerende og akademikere i Danmark, og blandt initiativtagerne til demonstrationen.

– ROJ TV er ikke terrorister. De bidrager tværtimod til demokratiseringen af regionen. De interviewer både kurdiske, tyrkiske, amerikanske og danske politikere. Nu bruger anklagemyndigheden bruger Al Capone-metoden mod ROJ TV: Gå efter pengene. Hvis ROJ TV ikke kan betale deres regninger, går de nedenom og hjem. Og så er det jo slet ikke nødvendigt med en retssag om tv-stationen støtter terrorisme, siger Necati X. Kaya.

Sagen mod ROJ TV rammer nu også en kurdisk-dansk filmfestival.

ROJ TV er nemlig hovedsponsor for filmfestivalen Copenhagen Kurdish Filmdays, og på grund af konfiskationen  af ROJ TV’s midler måtte de unge kurdere i år udskyde festivallen. Den kan kun gennemføres, fordi Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at støtte arrangementet.

Relaterede artikler