USA opererer øst for Kina

af Sven-Erik Simonsen

Fra sine baser kan USA kontrollere og i en krigssituation stoppe forsyningerne ad søvejen til Kina med olie, gas og importerede råvarer fra Mellemøsten og Afrika.

USA’s militær opererer særdeles aktivt i farvandene øst for det asiatiske kontinent.

Fra nord til syd foregår der ildevarslende militær og politiske manøvrer:

På den koreanske halvø truer USA direkte med militære angreb på Nordkorea. I tæt alliance med de mest reaktionære kræfter i Sydkorea gennemføres aggressive militærøvelser helt op til Nordkoreas grænse både på land og til søs. Samtidig skærper USA sine sanktioner mod Nordkorea.

En utroværdig påstand om, at Nordkorea skal have sænket et sydkoreansk flådefartøj i foråret udnyttes som anledning til den nye agressivitet, mens man nægter at give nordkoreanske eksperter adgang til vraget og de torpedorester, som man påstår leder anklagen hen på Nordkorea.

Spillet om Japan
Denne sag handler om langt mere end blot forholdene på den koreanske halvø. USA har en interesse i at holde situationen højspændt for at kunne begrunde stationering af op mod 40.000 soldater på baser i Sydkorea samt aktive flådeoperationer i farvandet.

Spændingen på den koreanske halvø og påstanden om en atomtrussel fra Nordkorea, som USA nu også påstår har andre »masseødelæggelsesvåben«, tjener for USA og dets allierede i Japan som begrundelse for at opretholde USA’s militære baser i Japan. Her er stationeret titusindvis af soldater og hele USA’s 7. Flåde med hangarskibet George Washington og et antal atomubåde og snesevis af andre krigsskibe.

Hvis ikke man får den japanske befolkning til at frygte en krigstrussel fra Nordkorea vil regeringen i Japan være nødt til at bøje sig for en stærk folkelig modvilje mod USA’s baser i landet, og det ville være udelukket at få den japanske befolkning med på militær og atomar oprustning, sådan som det nu foregår.

Base helt tæt på Kina
Længere med syd har USA sine svært bevæbnede marionetter på Taiwan, der kan betragtes som en enorm nordamerikansk base blot få kilometer fra Folkerepublikken Kina. Det Kina, som USA i alle sine nyere strategiske dokumenter betegner som den største økonomiske, politiske og militære udfordring.

Det er en udfordring, som skærpes i eksprestempo i disse år på grund af den globale krise, der lammer USA, og som Kina ikke mærker meget til.

Længere mod syd har USA militært fodfæste i Filippinerne.

USA blev godt nok smidt ud fra sine baser i 1991, men har siden indgået en aftale med filippinske regeringer om en »troppe-besøg«, hvorved USA og regeringen kan omgå den folkelige modstand mod baserne.

På grundlag af aftalen om »troppe-besøg« kaster USA’s hangarskibe med jagerfly, bombefly og 6000 soldater anker hvert andet øjeblik i Manila Bugten, som de-fakto er blevet en amerikansk flådebase.

Det er et vigtigt militært støttepunkt, hvorfra USA kan kontrollere og i en krigssituation stoppe forsyningerne ad søvejen til Kina med olie, gas og importerede råvarer fra Mellemøsten og Afrika.

USA har lagt en veritabel militær mur langs Kinas østkyst, og Washington kæmper med næb og klør for, at der ikke bliver huller i muren.

Kina er forberedt
I Kina følger man minutiøst USA’s militære manøvrer i regionen og de politiske og strategiske beslutninger i Washington.

Senest har kineserne studeret Obama-regeringens dokument fra dette forår om flådesamarbejde med en række af Kinas nabolande. og Beijing drager den konklusion, at USA ønsker at omringe Kina for at kontrollere søfarten til og fra landet.

Og kineserne ser klart i øjnene, at USA kan finde på at udløse en krig:

– Set i et historisk perspektiv har USA altid fundet fjender og gået i krig. Uden fjender kan USA ikke styre befolkningen, siger oberst Dai Xu fra Kinas luftvåben.