Metrostrejke ruller i London
STORBRITANNIEN – Store dele af Londons enorme metronetværk stod i mandags stille og 70 stationer var helt lukket, da arbejdere iværksatte den første af en række 24-timers strejker.
Metroarbejderne protesterer over planlagte fyringer i sektoren.
– Budskabet til borgmesteren er klart: Stop med at spille hasard med sikkerheden. Stop tendensen mod ubemandede stationer og drop truslen om de her dødbringende nedskæringer, siger Bob Crow, generalsekretær i jernbanearbejdernes fagforening RMT, ifølge britiske BBC.
Londons borgmester Boris Johnson beskylder fagforeningen for at forstyrre Londons borgere uden grund.


