*I juni 2008 indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny lov om straf for at forhøje skatten. Den betyder, at hvis kommunernes samlede skatteudskrivning stiger, vil staten skære i tilskuddene til kommunerne. Der er hovedsagelig tale om en individuel straf til den enkelte kommune.
* Samtidig ændrede VKO den kommunale udligningslov, sådan at hvis kommunernes samlede budgetter for næste år overstiger det, der er aftale i økonomiaftalen med regeringen, kan regeringen tilbageholde én milliard kroner i bloktilskuddene. Der er her tale om en kollektiv straf.
* Loven om straf for skatteforhøjelser gælder alle kommunale skatter, både indkomstskat, grundskyld og dækningsbidrag på erhvervsejendomme.
Da straffen bliver beregnet udfra kommunernes samlede skatteforhøjelser, slipper kommuner med skatteforhøjelse for tiltale, hvis andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned.
Hvis det ikke er tilfældet, får de kommuner, der forhøjer skatten, nedsat bloktilskuddet med et beløb, der svarer til 75 procent af deres andel af kommunernes samlede merudskrivning af skat det første år, og 50 procent det næste. Først derefter kan de få lov at beholde merskatten.
* I maj 2010 har regeringen og Dansk Folkeparti forlænget og strammet skatte-straffen med virkning fra 2011, så kommuner med højere skatteudskrivning nu skal betale 75 procent af deres andel af den samlede forhøjelse det første år, de to næste år 50 procent, og det fjerde år 25 procent.
* Samtidig har VKO forhøjet den kollektive straf: Regeringen kan fremover tilbageholde tre milliarder kroner i bloktilskuddene, hvis kommunernes samlede budgetter overskrider økonomiaftalens grænsebeløb.
* Desuden har VKO indført en bestemmelse, som giver regeringen ret til at tilbageholde op til et tilsvarende beløb, hvis kommunerne overskrider deres budgetter.
Kommuner stĂĄr til straf
Alle kommuner kan se frem til at miste en større eller mindre del af bloktilskuddet fra staten i de kommende år, fordi de ikke holder sig indenfor de snævre rammer, regeringen dikterer for skatter og budgetter.
Det er konsekvensen af de sanktioner, som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har indført inden for de sidste par år, og senest strammet som led i den såkaldte genopretningsplan.
Kollektiv straf
Stramningerne betyder, at kommunerne nu kollektivt kan miste op til tre milliarder kroner af det årlige bloktilskud, hvis de samlet set lægger nogle budgetter, som ikke holder sig indenfor økonomiaftalens rammer. Det gælder også, selv om kommunerne har pengene.
Straffen falder fremover også prompte og automatisk, hvis kommunerne overskrider deres budgetter og dermed ikke overholder økonomiaftalen. I så fald kan regeringen også inddrage op til tre milliarder kroner fra bloktilskuddene. Tidligere blev overskridelser først taget op det efterfølgende år.
Individuel straf
Ud over den kollektive straf, som rammer alle kommuner over en kam, straffes den enkelte kommune ogsĂĄ, hvis den hæver skatten for at fĂĄ budgettet til at nĂĄ sammen. Dog kun hvis kommuneskatterne samlet set stiger. Dette lægger et voldsomt kollektivt pres pĂĄ den enkelte kommune for at holde skatten nede – uanset konsekvenserne.
Straffen, som også bliver skærpet fra næste år som led i Genopretningsplanen, består i at regeringen tilbageholder bloktilskud på 75 procent af skatteforhøjelsen i budgetåret, derefter 50 procent de næste to år, og 25 procent det fjerde år.
Tidligere har regeringen også kunne gribe ind i kommunerne, hvis deres økonomi efter regeringens mening ikke holdt sig på sporet. Men de automatiske straffemekanismer er noget nyt.
Det er nye tider, og det er en ny finansminister. Det bliver temmelig dyrt og temmelig dumt, hvis kommunerne overtræder de aftaler, som vi har lavet.
Claus Hjort Frederiksen, ved fremlæggelsen af regeringens forslag til finanslov for 2011.
– Den økonomiske styring af kommunerne er helt klart blevet mere centraliseret, og Kommunernes Landsforening mødes med et krav om, at aftalerne skal overholdes minutiøst, siger Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, til Arbejderen.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen gjorde det helt klart ved fremlæggelsen af finansloven, at straffemekanismerne vil blive ført ud i livet, hvis kommunerne ikke overholder kravene om nulvækst og skattestop.
– Det er nye tider, og det er en ny finansminister. Det bliver temmelig dyrt og temmelig dumt, hvis kommunerne overtræder de aftaler, som vi har lavet, sagde han.
S vil afskaffe straffe
Hvis Socialdemokraterne overtager regeringsmagten efter næste valg, vil de kommunale straffelove blive ophævet, lover partiet kommunalordfører Rasmus Prehn.
– Vi stemte jo imod lovforslagene i Folketinget, sĂĄ jeg kan ikke forestille mig andet, end at de vil blive ophævet, nĂĄr vi sidder ved roret. Det økonomiske pres, vi nu ser blive lagt pĂĄ kommunerne, er virkelig skadeligt for kernevelfærden, siger Rasmus Prehn til Arbejderen.
Han lover dog ikke kommunerne frie økonomiske tøjler.
– Der vil jo fortsat være behov for centralt at have hĂĄnd i hanke med økonomien i kommunerne. Men det mĂĄ kunne ske ved frivillige aftaler, mener Socialdemokraternes kommunalordfører.
