Østfirma laver byggesjusk
Glæden ved at flytte ind i en nyrenoveret lejlighed i Skævinge har vendt sig til et sandt mareridt for nogle af lejerne på Ny Harløsevej 20.
Det regner inden døre. I lofterne er der fugt, skjolder og i flere af rummene er der begyndende skimmelsvamp. En af beboerne fortæller, at et af værelserne er ubeboeligt på grund af grim lugt og fugt, fremgår det af et referat af møde i Boligkommissionen under Hillerød Kommune.
Bygningen, det tidligere rådhus i Skævinge, er ejet af Søfryd Aps, der igen er ejet af ejendomsfirmaet Estate Invest.
Hillerød Kommunes Boligkommission har været på besøg i bygningen, og fik her en meget sandsynlig forklaring på fugtproblemerne.
– En af lejerne fortalte, at byggeriet i en periode havde stÃ¥et uden overdækning, mens det havde øsregnet. Resultatet var, at bÃ¥de murværk og isolering i hulmuren blev vÃ¥dt. Det blev ikke affugtet igen, inden byggeriet blev gjort færdigt, fortæller Tue Tortzen til Arbejderen.
Han er formand for kommissionen og sidder i byrådet for Fælleslisten. Han mener det udelukkende har handlet om, at få byggeriet færdigt, så der kunne skovles penge ind på husleje.
– Det er det rene byggesjusk. Det virker som om, det er tømrere, der har lavet fugearbejdet, og murere der har sat vinduerne i. Noget vi desværre ser alt for tit, nÃ¥r der er tale om østeuropæiske hÃ¥ndværkere, der kalder sig for mulitihÃ¥ndværkere, lyder det fra Tue Tortzen.
I firmaet Søfryd er man meget overrasket over kritikken fra Boligkommissionen.
– Det er korrekt, at der har været noget fugt i en lejlighed, som skyldes et kompliceret problem med taget. Det har vi afklaret og taget hÃ¥nd om. SÃ¥ jeg kan slet ikke kende kritikken, siger Kim Johansen fra Søfryd Aps til Licitationen.dk.
Tue Tortzen er også formand for 3F Frederiksborg. Fagforeningen har sammen med de andre nordsjællandske byggefagforeninger deltaget i mange blokader mod netop Søfryd Aps.
– Søfryd spekulerer i opkøb af ejendomme, som bygges om til boliger. Hver gang benytter de polske underentreprenører uden overenskomst. PÃ¥ rÃ¥dhuset hed det polske firma CKJ Entreprise. Hver gang er vi ude og blokere og sÃ¥ efter cirka fire uger, nÃ¥r sympatikonflikten begynder at virke, tegner de overenskomst, siger Tue Tortzen.
Der har også været problemer med asbest ved ombygningen af Skævinge Rådhus. På et tidspunkt lå det udækket på stilladset og støvet fløj rundt til de omkringliggende naboer blandt andet en børnehave.
Søfryd har nu fået pålæg om at udbedre skaderne på det gamle rådhus.


