Professor gav tæsk til terrorloven
Vi skal ikke tage fejl: Danskerne er mere registreret end vi aner. Afsender, modtager og emne pĂĄ dine mails, dine flyrejser, hvem du ringer til og modtager opkald fra, hvilke hjemmesider du besøger - alt sammen bliver automatisk gemt og sendt af teleindustrien og rejseselskaber til PET som – uden dommerkendelse – kan søge i oplysningerne.
SĂĄdan lyder den barske virkelighed, fortalt af juraprofessor ved Københavns Universitet, EvaSmith. Hun lagde onsdag aften forskning og forelæsninger fra sig og tog turen til Københavns Hovedbibliotek for at give »Tæsk til terrorloven« som et led i bibliotekets nye debatkoncept.
– I 2008 var der 450 millioner poster – svarende til 82.000 oplysninger per dansker – gemt om os i offentlige registre, afslører Eva Schmidt.
Eva Schmidtfølger udviklingen af terrorlove herhjemme og i udlandet tæt. Og der er grund til bekymring, siger Eva Schmidt til de godt 60 tilhørere i bibliotekets aula.
– Demokratiet lever af folk, der stiller spørgsmĂĄl og gør oprør. Det er kampen for kvindernes valgret og fagforeningernes kamp for det velfærdssamfund, som vi kender i dag, eksempler pĂĄ. De blev set som en trussel mod det bestĂĄende samfund. Hvordan var det gĂĄet deres kampe, hvis de var blevet udsat for den massive overvĂĄgning og undertrykkelse, som foregĂĄr i dag, spørger hun.
Fra Hitler til al-Qaeda
Tilhørerne følger interesseret med, mens juraprofessoren fortæller om, hvordan hun som ung jurastuderende gik pĂĄ biblioteket og lĂĄnte nazisternes manifest »Mein Kampf«.
Hvis hun var jurastuderende i dag, ville hun overveje at søge på al-Qaedas hjemmesider:
– Det er vigtigt, at gĂĄ direkte til kilden og sætte sig ind i deres synspunkter. Og vide hvad de truer med. Men jeg er ikke sikker pĂĄ, at jeg ville søge den slags informationer i dag. Du skal jo have et job – mĂĄske et sted, hvor du skal sikkerhedsgodkendes af politiet. Og mĂĄske har de oplysninger om dig liggende, som kan misforstĂĄes, siger Eva Schmidt.
Eva Smith advarer mod den frygt, terrorlovgivningen efterlader i befolkningen. Hun fortæller, at hun er med til at drive en hjemmeside, der samler underskrifter for at få flygtningebørn og deres familier ud af asylcentrene.
– Jeg har flere gange oplevet, at folk der har skrevet under pĂĄ vores hjemmeside, har bedt om at fĂĄ slettet deres navn, fordi de skal søge arbejde. Det er grotesk, at folk der har skrevet under pĂĄ en humanitær hjemmeside, beder om at blive slettet, siger hun.
Uklare terrorlove
Professoren er rystet over, at PET stort set selv kan bestemme, hvilke love de skal underlægges og hvor mange ressourcer, de skal have:
– Hver gang, der har været et forsøg pĂĄ terror i Danmark eller Europa, spørger politikerne PET:»Hvad har Ibrug for?«
Politikerne er knap så klare i mælet, når det gælder omfanget af terrorlovgivningen:
– Politikernes lovgivning og definitionen af terrorisme er sĂĄ uklar, at politiet er nødt til at prøve grænserne af. Det var retssagen mod Fighters + Lovers et eksempel pĂĄ. Vi fik en kendelse i Højesteret pĂĄ 42 siders tvivl, som slutter med at konkludere, at terrorloven er uklar. Af samme grund blev de sigtede »kun« idømt betingede straffe. Efterfølgende skrev rigsadvokaten en kronik om terrorsagerne. Han konkluderer, at hvis du er i tvivl – sĂĄ lad være. Hvor stiller det alle dem, som ønsker et andet samfund, lyder Eva Schmidts sidste spørgsmĂĄl til tilhørerne, inden de kan gĂĄ hjem – mĂĄske med nylĂĄnte bøger under armen, som allerede er registrerede hos PET.
