Fleksjob kræver hård kamp
Det er svært at blive godkendt til et fleksjob.
Det oplever Maj Jensen konstant i sit arbejde som socialrådgiver i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening i København.
– Vi møder mange nedslidte medlemmer, der ikke kan arbejde pĂĄ ordinære vilkĂĄr, men som alligevel fĂĄr afslag pĂĄ fleksjob, siger hun til Arbejderen.
– Jeg har lige været til samtale sammen med et medlem, der har en slags nervebetændelse. Han er virkelig syg, og har søgt om et fleksjob. Han har en arbejdsplads, som vil ansætte ham, men kommunen siger nej.
Maj Jensen kan slet ikke genkende det billede, medierne har tegnet den sidste uge, efter offentliggørelsen af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes behandling af fleksjobsager. Undersøgelserne viser, at i 26 procent af de undersøgte sager bevilgede kommunerne fleksjob uden, at sagen var tilstrækkelig undersøgt. Det førte til overskrifter som: »Alt for mange fĂĄr fleksjob«.
Ankestyrelsen kritiserer blandt andet, at mange kommuner ikke har gennemfører alle de forsøg på arbejdsprøvning, revalidering og omskoling, som lovgivningen kræver, når en person søger om fleksjob.
– Arbejdsprøvningen skal have fokus pĂĄ, at fĂĄ borgeren tilbage i arbejde pĂĄ normale vilkĂĄr i stedet for at belyse, hvad borgeren ikke kan klare, siger Pernille Fejfer fra Ankestyrelsen.
Kommunerne er i øvrigt blevet bedre til at overholde de strikse krav omkring bevilling af fleksjob. For to år siden var det 43 procent af bevillingerne, som Ankestyrelsen ikke mente var givet på et tilstrækkeligt grundlag.
SocialrĂĄdgiver Maj Jensen er dybt bekymret over den aktuelle debat, som hun frygter skal bruges til et voldsomt angreb pĂĄ fleksjobordningen i forbindelse med regeringens planlagte reform af ordningen.
– Fleksjob er en fantastisk ordning, fordi den fastholder syge og nedslidte pĂĄ arbejdsmarkedet i stedet for at skubbe dem ud i passiv forsørgelse, siger hun.
Maj har ingen entydig forklaring på, at antallet af fleksjobbere er steget med 75 procent i løbet af de sidste fem år. Hun mener, at det kan hænge sammen med stigende krav og tempoopskruning på arbejdspladserne.
– Og sĂĄ er der ikke særlig mange skĂĄnejob til ufaglærte tilbage pĂĄ arbejdsmarkedet, som de her mennesker kan klare. For eksempel pĂĄ byggepladserne skal det gĂĄ hurtigt i dag. Samtidig er det ogsĂĄ blevet meget sværere at fĂĄ en førtidspension, hvis man er nedslidt, forklarer Maj Jensen.
Hun oplever store problemer i fleksjobsagerne med langsom sagsbehandling i kommunerne, sagsbehandlere som mangler en faglig uddannelse og konstante skift af sagsbehandlere. Det betyder, at en del af fagforeningens medlemmer ligesom Bjarne
