Poul kom i gang efter kræften
Var Poul Andersen ikke blevet godkendt til et fleksjob i 2008, var han aldrig kommet tilbage til arbejdsmarkedet.
Det fastslår den 61-årige pædagog med stor bestemthed.
– Jeg fik strubekræft i november 2006 og blev erklæret kræftfri i marts 2007 efter 33 behandlinger. Men trætheden er jeg ikke blevet fri for, jeg er simpelthen ikke i stand til at arbejde pĂĄ fuld tid. NĂĄr jeg har arbejdet fra klokken 7 til 11 er jeg lige sĂĄ træt, som jeg før var efter otte timers arbejde, fortæller Poul Andersen til Arbejderen.
Derfor var det er stor lettelse, at han i april 2008 blev godkendt til fleksjob efter otte måneders ventetid, hvor Tårnby Kommune havde gennemgået hans baggrund grundigt og indhentet oplysninger fra hospitalet, praktiserende læge, a-kasse og fagforening.
Overlægen på Herlev Hospital slog fast, at arbejdsevnen var varigt nedsat som følge af kræftsygdommen. Det banede vejen for godkendelse til fleksjob på den arbejdsplads, hvor Poul har arbejdet siden 1996. Han er hjemmevejleder i et opgangsfællesskab for psykisk udviklingshæmmede i Tingbjerg og meget glad for stadig at kunne bruge sin faglige viden.
– Først arbejdede jeg 20 timer om ugen, men nu er jeg lige gĂĄet ned pĂĄ 16 timer og har fri hver onsdag. Det er meget bedre, det har jeg energi til, fortæller Poul Andersen, som nødigt vil undvære fællesskabet med kollegaerne.
Her mere end tre år efter, at han blev erklæret kræftfri, er han stadig så træt, at han går i seng ved 20-tiden om aftenen.
– Jeg er simpelthen helt færdig, træt i hele kroppen.
Poul er blevet godt behandlet på sin arbejdsplads. Der har ingen sure miner været hos hverken kollegaer eller ledelse over, at han nu fungerer på mindre end halv kraft.
– Samtidig har der været nedskæringer. I løbet af det sidste ĂĄr er vi gĂĄet fra at være ti til kun otte ansatte. Sammen med min nedgang i tid svarer det til, at personalegruppen er blevet beskĂĄret med 25 procent, fortæller Poul Andersen.
Han er utilfreds med regeringens planer om at ændre fleksjobordningen, herunder tankerne om at skære i lønnen til fleksjobberne.
– Det er vigtigt oveni sygdom og alle andre bekymringer at kunne leve, som man hele tiden har gjort.Havde jeg ikke fĂĄet fuld løn, ville jeg ikke have haft rĂĄd til at blive boende i huset eller tage pĂĄ ferie. Og det betyder jo meget for at komme ovenpĂĄ igen, lyder slutreplikken.
