Fleksjobordningen blev indført i 1998 for at give mennesker med nedsat arbejdsevne mulighed for at forsørge sig selv. Sidste år arbejdede 51.300 i fleksjob.
For at blive godkendt til fleksjob skal man være under 65 år, den fysiske eller psykiske funktionsevne skal være varigt nedsat, det skal være umuligt at arbejde under ordinære vilkår og mulighederne for revalidering skal være udtømt.
En fleksjobber arbejder på nedsat tid og/eller nedsat kraft, men får fuld løn. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til lønnen.
Folk, der er godkendt til fleksjob, men endnu ikke er kommet i arbejde, modtager den sĂĄkaldte ledighedsydelse. Sidste ĂĄr var 12.900 pĂĄ ledighedsydelse.
Fleksjob er i farezonen
Det skal være sværere at få fleksjob og lønnen for fleksjobberne skal ned.
Det er regeringens erklærede målsætning for den reform af fleksjobordningen, som skal forhandles de kommende måneder.
»Det vigtigt, at vi fĂĄr set fleksjobordningen efter i sømmene. Vi skal være sikre pĂĄ, at den er tilstrækkelig mĂĄlrettet, og at det kun er de personer, der virkelig har behov, der kommer ind i ordningen«, skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg pĂĄ en mail til Arbejderen.
Ministeren henviser til, at antallet af personer på fleksjob er steget med næsten 75 procent fra 2004 til 2009. Sidste år var i alt 51.300 i fleksjob. Det er 17.000 flere end forventet.
Fleksjobordningen blev indført i 1998. Formålet med ordningen er at sikre folk, der er syge eller handicappede, en plads på arbejdsmarkedet. En fleksjobber arbejder på nedsat tid eller på nedsat kraft, men får fuld løn. Arbejdsgiveren modtager et offentligt tilskud til lønnen.
Det med fuld løn vil regeringen gøre til fortid nu.
– Det virker lidt besynderligt, at hvis du bliver kørt ned af en bil og kommer meget alvorligt til skade, sĂĄ mĂĄ du klare dig med en førtidspension, men hvis du kommer mindre til skade og stadig kan arbejde lidt, skal du have et større tilskud fra det offentlige, fordi du kan klare et fleksjob. Den forskelsbehandling støder mig, siger Jens Vibjerg, Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører til Arbejderen.
Han understreger, at det er lønnen til fleksjobberen som skal sættes ned og ikke førtidspensionen, som skal sættes op.
– Jeg mener, at det er rimeligt med en lønnedgang, nĂĄr mn gĂĄr pĂĄ fleksjob. Der er jo mange som mĂĄ gĂĄ ned i indkomst, nĂĄr der sker noget i deres liv, uddyber Jens Vibjerg.
Formanden for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Niels Thomsen, er helt uenig i den udlægning.
– Politikerne har travlt med at fremhæve folk i fleksjob, som fĂĄr høj løn. Jeg vil ikke udelukke, at nogle fĂĄ fĂĄr en meget høj løn, men det er meget fĂĄ. I vores forening er det ikke lykkedes, at finde nogle som fĂĄr meget mere end den overenskomstmæssige mindsteløn pĂĄ omrĂĄdet. Arbejdsgiverne fĂĄr jo ogsĂĄ kun refusion i forhold til mindstelønnen. Vil de sĂĄ give mere i løn er det selvfølgelig i orden.
Niels Thomsen finder det helt rimeligt, at en fleksjobber oppebærer samme løn som kollegaerne. Andet ville signalere, at man er mindre værd og være med til at underminere i forvejen ofte meget sårbare familiers økonomi.
I disse uger mødes beskæftigelsesministeren med forskellige interesseorganisationer for at diskutere fleksjob og førtidspension, på begge områder er der bebudet en reform. Derefter går de politiske forhandlinger i gang mellem regeringen, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Kristeligt Folkeparti, som stod bag den tidligere førtidspensionsreform.
Reformen forventes vedtaget i løbet af efteråret.
Læs i morgen interview med Bjarne Hansen der har fået afslag på både fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp og nu ikke har nogen indtægt overhovedet.
