Græsrødder: Klima reddes nede fra

Hvordan kan der være rÃ¥d til en bilbro til Tyskland – men ikke én øre til at sparke gang i en køreklar plan, der sikrer 20.000 nye grønne job, skaber bedre boliger, sparer energi og nedsætte CO2-forbruget?

Miljøaktivist John Holten-Andersen tager sig til hovedet:

– Jeg undrer mig over, at regeringen har rÃ¥d til at betale for en bilbro til Tyskland, som pÃ¥ sigt vil øge arbejdsløsheden, øge transporten og skade klimaet – mens der er ikke penge til at sætte gang i fagbevægelsens gode idéer, der vil skabe arbejdspladser og forbedre klimaet. Men desværre er der stærke økonomiske kræfter pÃ¥ spil…

Arbejderen har sat ham stævne sammen med fagforeningsmanden, Anders Olesen i det grønne – nærmere bestemt en lille grøn plet bagved Træ-Industri-Byg fagforeningshuset i Valby.

– Fagbevægelsen slÃ¥s med de samme problemer som miljøbevægelsen. Derfor er det oplagt, at vi finder sammen om fælles løsninger og fÃ¥r skabt en klar, folkelig bevidsthed om, hvad problemet er, og hvordan det bliver løst. Toppen af fagbevægelsen er ikke vÃ¥gnet endnu, sÃ¥ nu starter vi nede fra, siger Anders Olesen til Arbejderen. Han er tømrer og formand for Byggefagenes Samvirke i København.

Byggefagenes Samvirke har vedtaget en plan, der kan skaffe 20.000 flere byggearbejdere i job de næste ti år. Masser af offentlige bygninger og private huse trænger til en energirenovering. Pengene til at betale bygningsarbejderne er hurtigt tjent ind igen via besparelser på energi, øgede skatteindtægter og sparet understøttelse.

Flere andre faglige – 3F, Metal, Ingeniørforeningen og LO – er ogsÃ¥ kommet med deres bud pÃ¥, hvordan der pÃ¥ én gang kan gøres indhug i bÃ¥de CO2-forbruget og arbejdsløshedskøen.

John Holten-Andersen er forsker, og har sin baggrund i miljøbevægelsen. Anders Olesen er tømrer og fagforeningsformand. De er begge blandt initiativtagerne til den konference, som Træ-Industri-Byg fagforeningen i næste weekend danner ramme om.

Her vil græsrødder, miljøorganisationer og dele af fagbevægelsen for alvor stable »Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling« (GNBO) pÃ¥ benene og sammen sætte alternative løsninger af klimaproblemerne pÃ¥ dagsordenen:

Hvordan kan miljøbevægelsen og fagbevægelsen arbejde tættere sammen?

Hvordan kan der skabes arbejdspladser – og samtidig skabes en mere miljøvenlig produktion indenfor fødevarer, byggeri, industri og energi?

Du kan også være med, når startskuddet lyder til den nye alliance af grønne klimaaktivister, fiskere, bønder, arbejdsløse, arbejdere, fagforeningsfolk, forskere og alle andre, der vil være med til en bæredygtig omstilling af samfundet.

 

God klangbund
Med klimabevægelsens viden om CO2-forurening, fagbevægelsen gode idéer til at skabe grønne job, og initiativrige græsrødders konkrete projekter skal jorden gødes for en bæredygtig omstilling af Danmark:

John Holten-Andersen håber på, at klimanetværket vil virke som inspiration og mødested for økologiske bønder, fiskere, fagforeninger, boligforeninger, sociale bevægelser, uddannelsesorganisationer, borgere, miljøorganisationer, osv.

– Vi skal fortsætte arbejdet fra det alternative klimatopmøde. Vi skal samle de progressive kræfter i én fælles, alternativ stemme. Vi skal bruge de kontakter, idéer, erfaringer og det grundlag vi udviklede under det alternative klimatopmøde til at bygge et netværk for en bæredygtig omstilling af samfundet, forklarer John Holten-Andersen.

Ved siden af ham nikker tømrerAnders Olesen.

Han er sikker på, at projektet har medvind i sejlene:

– Vores projekt har en god klangbund i befolkningen. Det var opmuntrende, at opleve 100.00 mennesker i de københavnske gader under den store demonstration for en retfærdig klimaaftale og 50.000 debatterede ivrigt løsninger ved det alternative klimatopmøde i DGI-byen, siger Anders Olesen, og uddyber:

– Vi skal skabe et fælles ønske om forandring. NÃ¥r vores idéer er blevet til et ønske i befolkningen, kan vi sætte en politisk dagsorden og stille krav til en ny regering om konkrete initiativer.

Klimanetværket skal ikke vente med hænderne i skødetpå, at politikerne snøvler sig sammen, understreger klimaaktivisten ved hans side:

– Den slags gennemgribende forandringer vi vil gennemføre, er aldrig kommet ovenfra. De er altid blevet kæmpet igennem fra neden. Politikerne kunne ikke finde penge til at redde klimaet – men de kunne fra den ene dag til den anden finde milliarder til at redde bankerne. Vi skal ikke trille tommelfingre og vente pÃ¥, at politikerne vedtager at gøre noget ved klimaproblemerne. Vi skal gÃ¥ foran med eksemplets magt. Vi skal gøre vores løsninger konkrete. Vi mÃ¥ vise, at det kan lade sig gøre at bygge økologiske huse, der producerer overskud af energi.

På klimanetværkets seminar i weekenden kan du netop møde Landsorganisationen for Økologisk Byggeri, der fortæller om deres erfaringer med bæredygtige huse.

 

Vision om systemforandring
Meget tyder pÃ¥, at græsrødderne er bedre til at skabe resultater end politikerne: Regeringschefernes klimatopmøde i Bella Centret i december blev en fiasko – men pÃ¥ det alternative topmøde i DGI-byen ikke langt derfra blev 50.000 miljøfolk, fiskere, bønder og andet godtfolk enige om, at det tid til at ændre det system, der har skabt klimakrisen.

Iløbet af de to uger det alternative klimatopmøde varede, blev der skabt tusindvis af kontakter på kryds og tværs af landegrænser, kulturer og fag.

– Men først og fremmest blev der udviklet en vision for den fremtidige klimakamp:FormÃ¥let med vores nye klimanetværk er at give dén vision kød og blod i form af konkrete projekter, mener John Holten-Andersen, der var med til at arrangere det alternative klimatopmøde.

Der er brug for et massivt folkeligt pres på politikerne, er de to aktivister enige om.

– Vi kan ikke overlade det til politikerne at redde klimaet. Vi har en masse gode visioner og svar. Hvis de skal omsættes til konkret handling mÃ¥ klimabevægelsen og fagbevægelsen stÃ¥ sammen. Vi klarer det ikke hvér for sig. Vi er nødt til at komme bredt ud, forklarer John Holten-Andersen.

Fagforeningsformanden er klar til at tage udfordringen op:

– Fagbevægelsen har en stor medlemsskare. Vi kommer i kontakt med rigtig mange mennesker. Derfor er vi i stand til at komme bredt ud med budskabet og vores løsningsforslag til helt almindelige mennesker, lover Anders Olesen.

Men det handler ikke kun om at få adgang til mange almindelige mennesker:

–Løsningerne pÃ¥ klimaproblemerneskal jo gennemføres helt inde i produktionen. OgsÃ¥ derfor skal vi have fagbevægelsen pÃ¥ banen, uddyber John Holten-Andersen.

Fagforeningsmanden håber på, at lignende initiativer vil sprede sig til andre lande:

– Der er sÃ¥ smÃ¥t ved at ske noget i den internationale fagbevægelse: Eksempelvis har Det Internationale Transportarbejderforbund netop vedtaget at komme med konkrete bud pÃ¥, hvordan transporterhvervet kan bidrage til omstilling til et bæredygtigt samfund.

 

Arbejdsløs af vækst
Grundlaget for det nye netværk er erklæringen »Systemforandring – ikke klimaforandring«, som blev udarbejdet pÃ¥ det alternative klimatopmøde i København – og som flere hundrede organisationer fra hele verden har tilsluttet sig.

Budskabet er, at den sædvanlige vækstfilosofi ikke kan løse klimaproblemerne – den vil blot gøre dem værre:

– I dag ejer banken fiskekutteren. Fiskeren er dybt forgældet, og er nødt til at overfiske og udpine havet for at fÃ¥ rÃ¥d til afdrag og renter. Det er altsÃ¥ hele den mÃ¥de, vi har indrettet vores system pÃ¥, der har været med til at skabe klimakrisen, forklarer John Holten-Andersen.

Samtidig er fiskeressourcerne blevet privatiseret:I2005 indførte regeringen handel med fiskekvoter.

– Fiskerne kan købe og sælge deres kvoter. Det har forstærket udviklingen:SmÃ¥ fiskere, der fanger pÃ¥ en bæredygtig mÃ¥de, bliver simpelthen købt ud af de store.

Samme udvikling ses indenfor landbruget:

– Færre og færre bønder producerer mere og mere mad af dÃ¥rligere og dÃ¥rligere kvalitet. Imin barndom var der cirka 300.000 landmænd i Danmark. I dag er der 10.000 fuldtidslandmænd tilbage. Store kapitalfonde opkøber jorden og indfører industribrug, som sviner mere. Hvis vi ændrer den mÃ¥de, vi producerer pÃ¥, kan vi altsÃ¥ bÃ¥de gøre noget godt for klimaet, arbejdsløsheden og folkesundheden, fortæller John Holten-Andersen.

Istedet for at skabe mere CO2 og færre arbejdspladser, skal samfundet omstilles, så der bliver flere arbejdspladser og mindre CO2.

En omstilling til et bæredygtigt samfund, vil kræve flere hænder:Jorden skal dyrkes økologisk uden brug af sprøjtegifte, og der vil blive brug for flere buschauffører, når vi skal styrke den kollektive trafik, for blot at nævnte et par eksempler

– Der vil blive brug for flere hænder overalt. Der vil blive brug for tusindvis af arbejdsløse, som i dag er sat udenfor. Til gengæld vil der blive brug for færre folk, der er ansat i ikke-produktiv spekulation. PÃ¥ den mÃ¥de sætter vi ogsÃ¥ en social dagsorden. Det er vigtigt, at klimabevægelsen allierer sig med andre, der ønsker et andet samfund, mener John Holten-Andersen.

Og arbejdspladserne skal være dér, hvor folk bor.

– Det vil give bedre fødevarer, mindre transport og mere lokal produktion, som skaber nyt liv i udkantsdanmark, forudser John Holten-Andersen.

 

Mere end klima
De to danske aktivister er enige om, at det nye klimanetværk kan lære meget af at kigge sydpå. Både i Latinamerika, Asien og Afrika er klimakampen nemlig en del af en social kamp.

– PÃ¥ det alternative klimaforum lærte vi, at vi er masser af mennesker, som tænker ens. Vi er ikke alene: Bønder i den tredje verden, indianere og progressive regeringer i Latinamerika er forfærdede over at naturgrundlaget forsvinder under fødderne pÃ¥ dem. Miljøet er meget konkret for dem. Det er deres livsgrundlag. Derfor er klimakampen i mange lande ogsÃ¥ en social kamp. Det kan vi lære noget af herhjemme, opfordrer John Holten-Andersen.

Han mener, at en anden, bæredygtig udvikling forudsætter ændringer i hele den økonomiske og sociale organisering af samfundet:

– Vi er nødt til at tænke de to ting sammen. Derfor er klimakampen ogsÃ¥ en social kamp. Vi mÃ¥ gøre visionen om bæredygtighed til en positiv vision, som ogsÃ¥ omfatter menneskers sociale virkelighed. Det handler om at styrke fællesskabet frem for markedet. Og skabe mere meningsfulde job, hvor folk har tid til at kæle for og fordybe sig i dét de laver. Kort sagt:Mere kvalitet frem for mere kvantitet.

De sidste 30-40 år har han som miljøaktivist forsøgt at få politikerne til at sætte grænser for miljøsvineriet via miljølovgivning.

– Men det har intet ændret ved de grundlæggende Ã¥rsager til miljøproblemerne. Derfor er miljøet i dag mere truet end nogensinde før. Vi skal have ændret hele det system, vi producerer, og forbruger i.