Statens Udgifter forventes at blive på 686 milliarder kroner til næste år. Den største post på udgiftssiden er overførselsindkomsterne (blandt andet folkepension, SU og dagpenge) som er budgetteret til at koste 268 milliarder kroner i 2011. Det svarer til 39 procent af de samlede statslige udgifter. Der vil være udgifter til bloktilskud på 195 milliarder.
Statens indtægter forventes at blive 634 milliarder kroner til næste år. Den største indtægtskilde er momsen, som forventes at bidrage med 178 milliarder kroner svarende til 28 procent af de samlede indtægter. Lige derefter kommer personskatterne som ifølge budgettet vil indbringe 157 milliarder kroner i 2011.
Statens underskud tegner dermed til at blive på godt 50 milliarder kroner til næste år.
Finanslovens forløb
24. august: Regeringen fremlagde sit forslag til finanslov.
August-september: Folketingets øvrige partier fremlægger hver deres forslag til finanslov. S og SF kommer for første gang med et fælles finanslovsudspil.
7. september: Det forventes, at finansloven førstebehandles i Folketinget.
Oktober-november: Forhandlinger om finansloven. Dansk Folkeparti kræver yderligere stramninger på udlændingeområdet for at være med.
VKO mangler et mandat i at have flertal. Det betyder, at de skal have enten Liberal Alliance eller en af løsgængerne med.
Der vil komme en række delforlig omkring blandt andet globaliseringsaftalen og satspuljen.
December: Finansloven vedtages i Folketinget.
Finanslov kan skabe ny krise
Med den strammeste finanslov i 25 år risikerer regeringen at skubbe økonomien i den forkerte retning, og måske sende os ud i en ny økonomisk krise.
Sådan lyder advarslen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – og fra den internationalt kendte økonom, nobelprismodtageren Joseph Stigliz.
– Både herhjemme og internationalt står økonomien midt i et vadested. Det kan gå fremad, men vi kan også være på vej ind i en ny økonomisk nedtur, advarer chefanalytiker Martin Madsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Lige netop i denne situation er det vigtigt ikke at kvæle det spæde opsving. Og det er, hvad regeringens finanslovsforslag, der repræsenterer den største opstramning i 25 år, kan føre til, siger Martin Madsen til Arbejderen.
Han får støtte fra den internationalt anerkendt økonom Joseph Stiglitz, der i irsk radio langer hårdt ud efter EU-landenes massive nedskæringer. Bag nedskæringerne ligger euro-zonens krav om, at de statslige budgetunderskud ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet – altså den samle årlige produktion i det enkelte land.
– Når så mange i Europa fokuserer på den kunstige grænse på tre procent, som slet ikke er baseret på realiteter, men blot er en side af budgettet, så risikerer Europa at opleve et »double dip« (et nyt krisedyk, red.), siger Joseph Stiglitz.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen havde ellers det store optimistiske smil på, da han tirsdag præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2011.
– Dansk økonomi er igen i vækst. Der er blandt andet fremgang i eksporten. I USA og Kina er væksten dog gået lidt ned, men det går overraskende godt i Tyskland, Storbritannien og Sverige, som er vores vigtigste eksportmarkeder. Vi forventer en mere selvbærende vækst i de kommende år, sagde finansministeren , da han præsenterede finanslovsforslaget.
Den omtalte tyske vækst skyldes udelukkende en vækst i tjenesteydelser, mens industriproduktionen er faldet i årets første halvdel. Den danske finanskapitals cheføkonomer var i går fremme med spådomme om, at den tyske vækst rammer snart møder muren.
Også i tilfældet Storbritannien advarer økonomerne mod en stigende fare for et »double dip« – en ny krise – udløst af regeringens økonomiske opstramning.
De dramatiske besparelse kan sende Storbritannien ud i en ny recession – et direkte fald i økonomien – i 2011, forudser finansieringsinstituttet Nykredit i en ny rapport.
Tirsdag eftermiddag, samme dag som Claus Hjort Frederiksen præsenterede sit finanslovsforslag, fik det danske aktiemarked en forsmag på, hvad der venter: Nye choktal fra det amerikanske boligmarked sendte de mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs i et fald, som fortsatte i går.
