Tusind kilometer til universitetet

Uddannelse er et nøglespørgsmål, når det gælder om at sikre et økonomisk uafhængigt Grønland.

Det konstaterer Bendt Kristiansen, medlem af det venstreorienterede parti IA og 2. viceborgmester i Qaasuitsup Kommunia i Grønland.

Kommunen er arealmæssigt set den største i hele verden. Den strækker sig fra lidt nord for polarcirklen op til den nordligste spids af Grønland. (Se kort.) De omkring 17.000 indbyggere er spredt ud over 660.000 kvadratkilometer.

Få med uddannelse
Nogle af de problemer, som kæmpekommunen slås med, er at sikre ordentlig uddannelse af befolkningen og skabe det tilstrækkelige antal arbejdspladser til at blive økonomisk selvkørende.

– Hvis vi ser på den grønlandske arbejdsstyrke i 30-50 års alderen, er der mange, som ikke har en uddannelse. Det er svært at omstille den gruppe til kravene på arbejdsmarkedet i dag. Det er vigtigt, at vi satser på at klæde de unge i dag på på en helt anden måde til at klare opgaverne i fremtidens Grønland, understreger Bendt Kristiansen.

Han har et konkret eksempel på, hvordan det arbejde skal gøres. I bygden Niaqornaasuk med 300 indbyggere har forældre, lærere og børn lavet en trepartsaftale for at sikre, at så mange børn som muligt bliver i stand til at gå videre i gymnasiet.

– Socialudvalget var på besøg i bygden. Der fik vi at vide, at de kan sende fem på gymnasiet i år. Det resultat overrasker mig. Det er virkelig flot. Sådan en aftale skal vi have i hver en by og hver en bygd, siger Bendt Kristiansen, som er formand for kommunens socialudvalg.

I dag er det meget få af de unge fra bygderne, som får en uddannelse. Og mange, som starter på en uddannelse, falder fra igen. Sidste år fuldførte 518 unge i Grønland en kompetencegivende uddannelse. Men samme år afbrød endnu flere, nemlig 557, deres uddannelse.

Der stilles også store krav til den enkelte grønlandske unge, som vil uddanne sig. For de fleste betyder det, at de må forlade familien og rejse til en anden grønlandsk by eller til udlandet. I Nordkommunen er der udover gymnasiet i dag kun mulighed for at uddanne sig som socialpædagog eller gå på fangerskolen i Uummannaq.

Fangerskolen blev oprettet sidste år for at sikre en grundlæggende uddannelse af fangerne, der fungerer som selvstændige erhvervsdrivende i enkeltmandsfirmaer. Mange af dem har problemer med at skrive og regne.

I Nuuk er der et universitet, hvor man kan læse blandt andet teologi samt kultur- og samfundshistorie. I hovedstaden kan man også uddanne sig til for eksempel sygeplejerske, politimand, socialrådgiver, socialpædagog og smed. (Se boks over uddannelsessteder i Grønland.)

Olieboringer
Et er at sikre uddannelsen af befolkningen, noget andet er at sikre den erhvervsudvikling, som kan gøre Grønland økonomisk uafhængig af det danske bloktilskud. Her ser Bendt Kristiansen det som positivt, at der for nylig er lavet en samarbejdsaftale med firmaet Cairn Energy om prøveboringer efter olie i kommunen.

– Vi er nødt til at udforske, om der er olie og benytte os af det, hvis olien er der. Det vil betyde meget for vores kommune og hele Grønland, erklærer Bendt Kristiansen.

Han er godt klar over, at en række miljøorganisationer har advarer mod olieboringer i den sårbare arktiske natur, som blandt andet omfatter den Unesco-fredede isfjord.

– Vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre os imod en stor naturkatastrofe. Jeg ved godt, at vi ikke kan sikre os totalt mod ulykker, men hvis vi trækker os tilbage hver gang, vi møder en bekymring, kan vi ikke udvikle landet, mener Bendt Kristiansen.

Kommunen har lavet et selskab, som skal arbejde med at sikre erhvervsudviklingen i hele kommunen og sikre beskæftigelse til de unge. Det er ikke mindst en udfordring i de mange bygder. Her efterlyser Bendt Kristiansen, at indbyggerne i højere grad selv sætter initiativer i gang i stedet for at vente på kommunen.

– For eksempel er der i to bygder igangsat produktion af reklinge (strimlet tørret hellefisk). Andre burde gøre det samme. Produktion skal helst startes af private kræfter. Det, som det offentlige igangsætter, betragtes som mere useriøst, siger Bendt Kristiansen.

– Vi vil have lokale arbejdspladser, ikke store firmaer der fryser fisken ned og transporterer den væk til forarbejdning et andet sted, som vi for eksempel ser med Upernavik Seafood, tilføjer han.

Samtidig med at der er mangel på arbejdspladser, kan man om sommeren opleve, at der er mangel på arbejdskraft på nogle fabrikker.

– Det kan hænge sammen med den grønlandske kultur, hvor det ligger dybt i mange, at sommeren skal bruges til at samle forråd til vinteren og være sammen med familien i den lyse tid. Her skal fanges sæler, rensdyr, moskusokser og fisk. Det er en vigtig del af den grønlandske identitet. Jeg gør det også selv i min fritid, tager ud og fanger ørred og sæl, oplyser IA-politikeren.

Den kultur ændrer man ikke til i morgen eller i overmorgen, fastslår han. Det er noget, som tager tid.

Fokus på forebyggelse
Det sociale område har også høj prioritet iNordkommunen, som, inden kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2009, bestod af otte selvstændige kommuner.

– Som udgangspunkt mener jeg, at sammenlægningen har været en stor forbedring. Vi ønskede at få mere ensartede forhold, og det er vi i gang med at sikre. For over 60 procent af kommunens indbyggere har det betydet kontante forbedringer, siger Bendt Kristiansen til Arbejderen.

– Mange ældre og handicappede har fået forhøjet deres økonomiske rådighedsbeløb. Vi har fået langt større lighed. Tidligere var det forskelligt, hvad førtidspensionister og alderspensionister havde til rådighed, fordi de personlige tillæg var forskellige fra kommune til kommune.

Andre indbyggere har ikke mærket den store forandring på pengepungen efter kommunesammenlægningen, mens enkelte i blandt andet Ilulissat har oplevet forringelser i forhold til varmehjælpen, som tidligere blev givet til alle pensionister, men nu kun bevilges efter en særlig ansøgning, fortæller Bendt Kristiansen.

Den nye storkommune gør det også lettere at tackle sociale problemer.

– I yderområder som for eksempel Qaanaaq og Upernavik er der ikke ressourcer til at håndtere tunge sociale sager korrekt. Men i den store kommune kan der trækkes på erfaringer fra forskellige steder og vi kan rådføre os med hinanden. Helt konkret kan vi sende nogle folk fra for eksempel Ilulissat til den by eller bygde, som har en sag, forklarer socialudvalgsformanden.

Kommunen har fokus på at styrke det forebyggende arbejde. Hvor der tidligere var godt otte fuldtidsstillinger til forebyggende arbejde, er der i dag 13.

Telefonmøder
Arbejderen mødes med Bendt Kristiansen i kommunens byrådssal, som er prydet med en kajak, et isbjørneskind og grønlandsk kunst.

Det er dog langt fra alle kommunalbestyrelsens møder, som holdes i salen. Det koster mellem 250.000 og 300.000 kroner at samle de 21 kommunalpolitikere fra alle dele af den store kommune. Derfor er det besluttet, at kun tre af møderne i år holdes i salen.Resten forgår som telefonmøder, med de problemer det nu engang giver med jævnlige udfald og så videre. Telekonferencer er udelukket på grund af bredbåndsmangel.

Mange af kommunens indbyggere mener, at nærdemokratiet har lidt skade efter kommunalreformen. Personligt er Bendt Kristiansen ikke enig i den vurdering.

– Nærdemokrati handler for mig ikke om hvor mange kommunalpolitikere, du møder på gaden. Vi har de nødvendige teknologiske redskaber til at få demokratiet til at fungerer, siger han.

IA mener, at råd på handicapområdet, ældreområdet og så videre er vejen frem til at få inddraget borgerne og sikret et levende lokaldemokrati. Rådene er nedsat. Men sideløbende kører en diskussion om at nedsætte lokalråd i de enkelte byer. Den diskussion er kommet op at stå, fordi bygdebestyrelserne ikke som planlagt blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen.

– Landstinget fastholdt dem alligevel. Det var ikke hensigten med kommunalreformen og giver nu en ubalance mellem byer og bygder, forklarer Bendt Kristiansen, samtidig med at han slår fast, at IA ikke vil gøre spørgsmålet for eller imod lokalråd til et stridsspørgsmål.Der er langt vigtigere problemer at kaste kræfterne over.

De første artikler i serien om Grønland blev bragt torsdag den 19. august.