EU barsler med konfliktregler
Fra næste maj kan EU sætte rammerne for, hvordan der skal mægles i faglige konflikter om overenskomster.
Her træder et nyt EU-direktiv om mægling i civile sager i kraft. Direktivet, som blev vedtaget forrige år, handler om grænseoverskridende konflikter for eksempel ved brug af udenlandsk arbejdskraft.
Men det Ã¥bner op for at EU-landene kan lade bestemmelserne gælde for »indenlandske mæglingsprocesser« som faglige konflikter. Og den mulighed bør EU-landene benytte sig af, siger EU-kommissionens næstformand og kommissær for retslige forhold, Viviane Reding.
– Som et minimum skal det gøres muligt at finde mindelige løsninger pÃ¥ tvister pÃ¥ tværs af landegrænserne. Men hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke træffe de samme foranstaltninger pÃ¥ nationalt plan? I sidste ende er det jo borgere og virksomheder, samfund og økonomierne og selve retssystemet, som det vil komme til gavn, siger hun.
Men talsperson for Fagbevægelsen mod Unionen Finn Sørensen tvivler på, at direktivet vil komme borgere og retssystemet til gavn.
– I forvejen blander EU-domstolen sig pÃ¥ alle mÃ¥der de faglige forhold. Nu vil EU ogsÃ¥ blande sig i tvistløsninger uden om domstolene, siger han til Arbejderen.
Viviane Reding henviser til EU-charteret om grundlæggende rettigheder som argument for at EU også skal have hånd i hanke med tvistløsning gennem mægling. Når EU-charteret sikrer EU indflydelse på borgernes grundlæggende rettigheder, må unionen også kunne blande sig i mæglingsreglerne, mener hun.
Hun påpeger, at det er dyrt og langsommeligt at føre en sag ved domstolene. Hvis en sag føres helt til tops ved EU-domstolen, kan udgifterne let løbe op i 100.000 kroner og en retssag tager i gennemsnit mellem 331 og 446 dage, har EU-kommissionen beregnet.
– Borgerne og virksomhederne bør ikke afskæres fra deres rettigheder, bare fordi det er svært for dem at bruge retssystemet, eller fordi de ikke har rÃ¥d til det, ikke kan vente, til deres sag kommer for, eller ikke kan klare bureaukratiet, siger Viviane Reding.
Men Finn Sørensen er ikke enig i, at charteret sikrer borgernes rettigheder.
– De EU-domme, der er gÃ¥et fagbevægelsen imod, har alle henvist til dette charter som begrundelse for, at EU-domstolen kunne blande sig i faglige forhold, pointerer han.
