EØS-aftalen medfører, at Norge er med i det indre marked og derfor er omfattet af alle EU’s love og direktiver, heriblandt udstationeringsdirektivet og tjenestedirektivet.
EØS-aftalen giver samtidig Norge ret til at nedlægge veto mod nye EU-direktiver, men de skiftende norske regeringer har aldrig udnyttet muligheden.
Island, Norge og Lichtenstein er alle med i EØS-aftalen.
Schweiz er ikke med, men samarbejder med EU på andre måder.
EU truer ILO-konvention
Norge mÃ¥ ikke hÃ¥ndhæve FN’s ILO-konvention 94. Det er i strid med EU’s lovgivning for det indre marked. Derfor skal den norske regering ændre sin lov mod løndumping, som følger ILO-konventionen eller se frem til en sag i EU-domstolen.
Striden drejer sig om Norges ret til at lovgive imod social dumping pÃ¥ det norske arbejdsmarked og samtidig være med i EU’s indre marked via den sÃ¥kaldte EØS-aftale.
Da Norge underskrev EØS-aftalen i 1994 fik norsk LO indført, at Norge tilsluttede sig ILO-konvention 94. Konventionen, der er fra 1949, går blandt andet ud på, at staten kan kræve gældende overenskomster overholdt, når private leverer ydelser til staten.
For to år siden vedtog den norske regering en handlingsplan mod social dumping. Regeringen udvidede så at sige ILO-konvention 94 til også at omfatte kommuner og amter. Det skulle beskytte imod, at leverandører af tjenester til kommuner og amter undergraver norske overenskomster.
Men den gÃ¥r ikke, siger ESA, der er EU’s vagthund, som skal sikre, at EØS-landene overholder det indre markeds direktiver og love. Handlingsplanen er i strid med EU-direktivet om, at tjenesteydelser skal kunne flyde frit i EU og EØS-landene.
Nu forsøger regeringen at slippe for en sag ved EU-domstolen ved at indskrænke handlingsplanen. Regeringen foreslår, at kravet om at håndhæve overenskomsterne kun skal gælde visse brancher som bygge- og anlæg, renholdelse, sundhed og omsorg, transport samt hotel og restauration.
– Det er en kraftig indskrænkning af det oprindelige krav, siger LO’s jurist pÃ¥ omrÃ¥det Einar Stueland til det norske dagblad Klassekampen.
Han arbejder på højtryk for at strikke et høringssvar sammen til regeringen inden den 30. september sammen med alle LO-forbundene i Norge. Norsk fagbevægelse mener, at sagen har stor principiel betydning for fagbevægelsen i hele EU.
– Her er der en kollision mellem ILO-retten og EU-retten, og det er meget bekymrende, hvis EU-retten vinder frem, fortsætter Einar Stueland.
ILO er FN’s arbejdsorganisation med repræsentanter fra fagforeninger, arbejdsgivere og regeringer. ILO har vedtaget en lang række konventioner, som blandt andet skal beskytte de ansatte.
