Million-regning for strips og tis
Den danske stat risikerer nu en millionregning for politiets voldsomme fremfærd under klimatopmødet i december sidste år.
Hvis de 250 masseanholdte under klimatopmødet får medhold i deres klagesager, løber erstatningerne op i 3,75 millioner kroner. Beløbet svarer til, at hver sagsøger får udbetalt 15.000 kroner i erstatning.
– Der er tale om en ulovlig frihedsberøvelse. Noget af det værste du kan blive udsat for, er at blive frihedsberøvet, oven i købet uden grund. Desuden er det skærpende, at tilbageholdelserne skete pĂĄ en helt horribel mĂĄde:Demonstranterne blev tilbageholdt i timevis uden grund, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.
Hans kontor fører sagerne for 60 af dem, der blev anholdt ved den fredelige demonstration den 12. december.
Advokaten mener, at beløbet er fuldt ud rimeligt, set i forhold til de krænkelser, de tilbageholdte er blevet udsat for:
De mĂĄtte sidde bagbundet i »futtog« pĂĄ den frosne jord i timevis, flere besvimede og tissede i bukserne, og de blev nægtet adgang til mad, drikke og toiletbesøg. De fik ikke engang lov til at ringe til advokater eller pĂĄrørende.
De masseanholdtes mange klagesager starter op igen pĂĄ mandag, og advokaterne vurderer, at der er gode chancer for at fĂĄ medhold.
Politiet har nemlig overtrådt både Grundloven og Menneskerettighedskonventionens artikel fem om retten til ikke at blive frihedsberøvet uden en ordentlig grund, påpeger Christian Dahlager.
– Det er vigtigt, at domstolen skaber klarhed over, hvad politiet mĂĄ og ikke mĂĄ. Domstolen mĂĄ sætte en grænse for politiets magt. Det skal være en dyr affære at krænke menneskerettighederne. Det er ikke nok at placere et ansvar, uddyber han.
Hos kammeradvokaten, der fungerer som forsvarer for politiet, mener man ikke at de tilbageholdte skal have sĂĄ meget som Ă©n krone i erstatning – heller ikke selvom retten slĂĄr fast, at de blev uretmæssigt tilbageholdt.
– Selvom retten skulle finde pĂĄ at nĂĄ frem til, at nogle enkelte blev uretmæssigt tilbageholdt, sĂĄ mener vi ikke, at det skal føre til erstatning. Der findes masser af eksempler pĂĄ, at offentlige myndigheder begĂĄr fejl, uden at det fører til at borgerne fĂĄr erstatning af den grund. DĂ©t er, hvad man risikerer nĂĄr man er pĂĄ det forkerte sted pĂĄ det forkerte tidspunkt, siger kammeradvokat, Benedicte Galbo, til Arbejderen.
Erstatningssagerne starter op igen i Københavns Byret på mandag den 23. august og fortsætter mandag den 30. august og onsdag den 1. september. Alle dage klokken 9.30.
