Ud af afhængigheden

Det altafgørende, men langt fra enkle spørgsmål for det nye grønlandske selvstyre er, hvordan der kan opbygges en selvstændig økonomi i et kæmpemæssigt land med en befolkning på kun knap 57.000 mennesker.

Grønland eller Kalaallit Nunaat (Grønlændernes land), som grønlænderne selv kalder deres land, er cirka 50 gange større end Danmark, og der er enorme afstande mellem de omkring 60 byer og bygder, som ligger spredt langs kysten.

– Hvis vi skal være uafhængige af bloktilskuddet fra Danmark, skal vi have opbygget en selvstændig økonomi. Det kræver en erhvervsudvikling, som ikke er helt enkel at gennemføre, siger Asii Chemnitz Narup til Arbejderen.

Hun er medlem af det venstreorienterede parti IA og borgmester i Sermersooq Kommunia, der blandt andet omfatter Grønlands hovedstad Nuuk.

Største parti
IA blev med 44 procent af stemmerne det største parti ved valget til Landstinget sidste år. Partiet er i regering og centralt placeret i Grønlands fire kommunalbestyrelser. IA står dermed med et afgørende ansvar for, at få selvstyret til at fungere i alle led af det grønlandske samfund. Der er en stor bevidsthed om, at en forudsætning, for at selvstyret med tiden kan føre til reel selvstændighed, er, at det lykkes at opbygge en selvbærende økonomi.

– Vores fordel er, at vi er beriget med mange råstoffer og mineraler. Nu leder vi også efter olie, den efterforskning har vi positive forventninger til. Dilemmaet er, hvordan et land med en lille befolkning og en lille økonomi finder måder at samarbejde med andre på uden at gå fra at være afhængig af bloktilskuddet fra Danmark til at blive afhængig af store multinationale firmaer, siger Asii Chemnitz Narup.

Grønland får i dag 3,2 milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark om året. Beløbet sættes ned, hvis selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter i landet.

Selvstyret blev indført den 21. juni sidste år efter, at et stor flertal på cirka 75 procent af grønlændere havde stemt ja til det ved en folkeafstemning.

– Der var en helt speciel stemning i Nuuk den første dag i selvstyret. Hele byen summede af noget, som det er svært at beskrive. Det mindede om den bølge, der gik hen over verden, da Obama vandt valget i USA, siger Asii Chemnitz Narup.

IA var meget aktive i den dansk-grønlandske selvstyrekommission, som arbejdede sig frem til rammerne omkring selvstyret. Borgmesteren i Nuuk er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste ved selvstyret.

– For første gang er vi anerkendt som et folk. Den diskussion er endelig slut, det er meget vigtigt. Og det er også slut med at sætte spørgsmålstegn ved, om vi har retten til undergrunden i vores eget land. Dermed står vi på nogle gode ben i arbejdet frem mod egentlig selvstændighed, vurderer Asii Chemnitz Narup.

Krav til firmaer
Begejstringen får hende ikke et øjeblik til at glemme, at det er en kæmpemæssig opgave, grønlænderne står overfor.

– For mig betyder indførelsen af selvstyret, at vi nu holder op med at vente på nogen. Det er os selv, som må finde ud af, hvordan vi vil udvikle vores land.

Asii Chemnitz Narup sidder ikke selv i selvstyret, men understreger, at IA kæmper for, at der bliver stillet en lang række krav til de selskaber og store virksomheder, der skal arbejde i Grønland med blandt andet olieboringer. Det drejer sig både om krav til for eksempel at uddanne og bruge den lokale arbejdskraft samt om miljøkrav.

– Vi snakker om virksomheder, som kræver mange hundrede ansatte. Hvordan får vi skaffet den arbejdskraft, og hvordan får vi uddannet os selv til at klare opgaven? Det er et åbent og meget vigtigt spørgsmål, konstaterer hun.

– Det er også nødvendigt, at vi passer godt på et meget sårbart arktisk klima, også af hensyn til fremtidige generationer.

Den travle borgmester skal videre til sin næste aftale, men når lige at slutte af med at indvi os i sin drøm for Grønlands nærmeste fremtid.

– Jeg håber virkelig, at selvstyreordningen ikke bliver et eliteprojekt, men alle mands eje. Det er en demokratisk udfordring. Det er meget lettere, hvis eliten sidder og bestemmer det hele. Men den demokratiske dialog er efter min mening enormt vigtig i et land, hvor vi bor så spredt og har så forskellige muligheder. Det må hellere gå langsommere, og at vi så får flere med, slutter Asii Chemnitz Narup.