Målet er større lighed

Et solidaritetsprojekt.

Sådan betegner Asii Chemnitz Narup den kommunalreform, som Grønland indførte den 1. januar sidste år. Hun er borgmester i Sermersooq Kommunia, der blandt andet omfatter landets hovedstad Nuuk.

– Vi skal bruge de nye storkommuner til at give borgerne mere lige muligheder. Vi er et meget ulige samfund. Der er store uligheder økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt. Det skal vi ændre på, siger Asii Chemnitz Narup til Arbejderen.

Hun har revet en lille time ud af sin travle kalender, og giver sig tid til et interview omkring situationen i Grønland i dag, et år efter indførelsen af selvstyret og halvandet år efter at kommunalreformen trådte i kraft.

Fordele ved reformen
Sermersooq Kommunia er på størrelse med Frankrig. Udover Nuuk omfatter kommunen fire andre byer og otte bygder, syv af bostederne er placeret på østkysten. Det vil sige, at den østlige og vestlige del af kommunen er delt af indlandsisen.

– Nuuk er en rig by med mange veluddannede indbyggere, som har en høj løn. Modsat er Østgrønland meget udsultet rent erhvervsmæssigt og relativt fattigt, forklarer Asii Chemnitz Narup.

– Med den nye storkommune har vi fået forpligtigelse til at bruge de faglærte personer, vi har, så serviceringen af borgerne bliver mere ens og forbedres også udenfor de store byer. Vi skal sikre faglig bæredygtighed på det sociale område, omkring uddannelser og så videre.

Borgmesteren kommer med et konkret eksempel. Der er mangel på folkeskolelærere, som kan undervise i for eksempel matematik og fysik, på Østkysten. Så nu bliver der sendt lærere fra den vestlige del af kommunen til den østlige for at give børnene en kvalificeret undervisning.

– Det er et konkret resultat. Børnene får en bedre skolegang.

Indbyggerne på blandt andet Østkysten har også fået en helt kontant fordel af kommunesammenlægningen. De er gået to procent ned i kommuneskat som led i harmoniseringen af skatteprocenten.

– Det samme er indbyggerne i byen Paamiut, mens Nuuk har beholdt sin skatteprocent. De eneste, som fik højere skat, er indbyggerne i Ivittuut, som huser Grønlandskommandoen. Her betalte folk næsten ingen skat, det gør de nu, men det berører kun omkring 160 mennesker, understreger Asii Chemnitz Narup.

Daginstitutionstaksterne er også blevet sat ned efter kommunalreformen, og der er lavet skolemadsordning i alle skoler.

Fokus på bolignød
Sermersooq Kommunia opstod ved en sammenlægning af fem mindre kommuner. I alt samlede kommunalreformen landets 18 kommuner i fire storkommuner. Det skete på baggrund af en opfordring fra selvstyrekommissionen, som mente, at der blev brugt alt for mange penge på administration i Grønland. Meningen er, at pengene i stedet skal bruges på uddannelse og erhvervsudvikling, som er så afgørende for landet.

– Tidligere havde vi 18 små kongedømmer med hver deres embedsmænd, kommunaldirektør og så videre. Der var en kæmpe administration, konstaterer borgmesteren for den arealmæssigt set næststørste af de fire nye kommuner.

Hun ærgrer sig over, at de nye kommuner har fået et meget forskelligt befolkningsunderlag. Der er to kæmpekommuner, nemlig Sermersooq og Nordkommunen, mens Vest- og Sydkommunen er langt mindre. Det skyldes blandt andet, at ingen af dem ville lægges sammen med byerne på Østkysten.

– Her var Landstinget ikke skrappe nok.De sagde bare ja til det forslag, som borgmestrene kom med, erklærer Asii Chemnitz Narup.

Endnu er Sermersooq slet ikke nået til at kunne spare på administrationen. Men Nuuk har været så velpolstret, at det har kunne lade sig gøre at gennemføre forbedringer og undgå serviceforringelser, selvom tilskuddet fra Landstinget er blevet sat ned.

– Vi har tre fokusområder i kommunen: Børn og børnefamilier, boligbyggeri og erhvervsudvikling, oplyser Asii Chemnitz Narup.

– Vi har en vildt stor boligmangel i Nuuk, selvom vi bygger og bygger. I andre byer, hvor der mangler arbejdspladser, er der til gengæld tomme boliger. Folk søger mod hovedstaden, blandt andet fordi det er her, der er uddannelsespladser og kommer nye arbejdspladser. Vi får også arbejdskraft udefra, som skal tilbydes et sted at bo, de kommer først i køen.

Det er den omfattende boligmangel, som er årsag til, at IA i sin tid sagde ja til en ordning, der åbnede for, at lejere kunne købe deres lejebolig billigt. Det betød blandt andet, at flere politikere fik ret store boliger til en billig penge.

– IA gik med til boligsalgsordningen for at få folk, der har råd til at købe deres bolig, ud af de offentlige boliger, så vi kunne tage os af dem, som ikke har mulighed for at købe. Der blev solgt over 100 boliger på den konto, det mester af det var noget gammelt lort, fordi kommunen ikke har vedligeholdt sine boliger godt nok, forklarer borgmesteren.

Hun understreger, at IA’s principielle holdning er, at det offentlige har pligt til at bygge offentlige udlejningsboliger til de fattige familier, som er hårdest ramt af bolignøden, og at der også er gang i byggeriet af lejeboliger i kommunen. Der er delte holdninger i partiet omkring de frie markedskræfters indtog på boligmarkedet.

I øvrigt er reglerne omkring boligsalg blevet strammet op hen ad vejen.

Alle skal med
Mange af de fattige familier, der ikke har råd til at købe en bolig, er på overførselsindkomst.

– Vi har lige så mange førtidspensionister som alderspensionister, omkring 1000 af hver her i Nuuk. Vi skal have fat i de mennesker og prøve at få dem i arbejde. Vi skal bruge deres ressourcer i det omfang, det kan lade sig gøre. Vi er kun omkring 57.000 mennesker i hele Grønland, vi har brug for alle sammen, hvis vi skal klare den her opgave. Hvis den enkelte ikke kan klare at arbejde 100 procent, kan han eller hun måske klare 80 eller 60 procent, mener Asii Chemnitz Narup.

– Vi skal servicere på en anden måde, vi skal have folk med.

Det med at få folk med, er et spørgsmål, som i mere end en forstand optager borgmesteren. Hun ser opbygningen af de nye kommuner som en kæmpemæssig demokratisk udfordring. Politikerne er kommet længere væk fra borgerne. Derfor er  det altafgørende, at kommunalbestyrelsen har fingeren på pulsen, når det gælder situationen overalt i kommunen, og formår at skabe forbedringer og få folk inddraget.

– Vi har bedt vores direktion om at rejse rundt i hele storkommunen for at komme ud og se de store forskelle, der er. De skal så komme tilbage til kommunalbestyrelsen med forslag til, hvordan vi kan inddrage borgerne og give dem medindflydelse, forklarer Asii Chemnitz Narup.

Opgaven har været større end forudset.Direktionen fik et halvt år til at løse den, men endnu er der ikke kommet en rapport. En del af årsagen kan være problemer med at sikre en velfungerende ledelse i kommunen. For tredje gang er stillingen som kommunaldirektør nu opslået.

– Jeg tror, at det er Grønlands sværeste job, konstaterer borgmesteren beklagende.

Hun har selv gjort sig nogle overvejelser om, hvordan nærdemokratiet kan udvikles i kommunen.

– Vi skal tænke måden at lave offentlig forvaltning på helt om. Min ide er, at vi skal arbejde med en langt højere grad af selvforvaltning, forklarer Asii Chemnitz Narup og tilføjer med et smil, at der er nok at tage fat på i den kæmpestore kommune de næste mange år.

På tirsdag bringer Arbejderen interview med et kommunalbestyrelsesmedlem fra Ilulissat i Nordkommunen.