De næste måneder byder på hele tre forskellige retssager:
24., 25. og 31. august: Retssagen mod de to udenlandske klima-aktivister Natasha Verco og Noah Weiss fortsætter i Københavns Byret.
23. og 30. august og 1. september:
Retssagen om de 250 massetilbageholdte, der søger erstatning, fortsætter i Københavns Byret.
6., 27. og 28. oktober:Retssagen mod de to talskvinder for Climate Justice Action, Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe starter op i Københavns Byret.
Retssag uden forbrydere
To betjente skal vidne, og der vil blive afspillet telefon-aflytninger. Politianklager Line Steffensen har hele setup’et pĂĄ plads, nĂĄr hun pĂĄ tirsdag klokken 9.30 i Københavns Byret kickstarter retssagen mod de to udenlandske klimaaktivister, Natasha Verco og Noah Weiss.
Det eneste der mangler er en konkret forbrydelse at hænge de to op på:
– De blev anholdt næsten inden klimatopmødet var gĂĄet i gang. De er ikke sigtet for at have deltaget i demonstrationer eller aktioner, men udelukkende sigtet for at have planlagt handlinger, som hverken politi eller anklager kan præcisere hvad konkret er, eller hvornĂĄr de skulle have fundet sted. Den slags anklager er umulige at forsvare sig imod og burde slet ikke eksistere i en retstat, siger Laura Jørgensen fra Klimakollektivet til Arbejderen.
Klimakollektivet fungerer som talspersoner for de to anklagede under retssagen, og arrangerer idag klokken 17 en solidaritets-demonstration med aktivisterne.
Politianklageren har ingen kommentarer til, at anklageskriftet ikke er mere detaljeret.
– Det er lidt som at tage en krystalkugle og spĂĄ. Vi vil jo have dem straffet for noget de ville have begĂĄet, hvis ikke de var blevet anholdt. Det er en udfordring. Men du fĂĄr mig ikke til at sige mere. Det er op til retten at vurdere, om anklagemyndigheden har løftet den bevisbyrde, siger Line Steffensen til Arbejderen.
Natasha Verco og Noah Weiss blev præventivt anholdt anholdt og varetægtsfængslet under klimatopmødet i København i december. De er anklaget for at ville forstyrre den offentlige ro og orden, udøve hærværk og bruge kasteskyts mod politiet.
Tidligere risikerede demonstranter kun bøder – men med vedtagelsen af den sĂĄkaldte lømmelpakke kort før klimatopmødet bliver straffeloven nu brugt mod civil ulydighed. Det er ikke tilfældigt, mener Klimakollektivet.
– Retssagen er en fortsættelse af den massive repression, som alle der turde demonstrere og protestere under klimatopmødet, blev mødt med. Det er tydeligt, at staten prøver at skræmme folk fra at demonstrere og organisere sig politisk. Retten til at protestere og organisere sig er en vigtig del af demokratiet. Det er vigtigt at vi ikke giver afkald pĂĄ disse rettigheder, men fortsætter kampen, uddyber Laura Jørgensen.
