Israels »Abu Ghraib«-skandale
Billederne af amerikanske soldater der poserede foran torterede og ydmygede irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet skabte i 2004 røre verden over.
Nu har Israel fĂĄet sin egen Abu Ghraib-sag.
Den tidligere israelske soldat, Eden Abergil, har lagt en række fotos på det sociale internetmedie Facebook, hvor hun provokerende poserer foran palæstinensiske fanger.
Fangerne er bundet på hænder og har bind for øjnene. Billederne er nu fjernet fra Eden Abergils Facebook-profil, men inden da er billederne spredt på internettet.
Palæstinenserne har længe gjort opmærksom på, at de bliver ydmyget i israelsk varetægt, og de nyeste fotos bekræfter påstanden.
– Dette er et eksempel pĂĄ, hvordan livet er under besættelse. Alle aspekter af en besættelse er ydmygende. Vi opfordrer internationale organisationer, først og fremmest FN, til at arbejde hĂĄrdt for at ende besættelsen, fordi den er kilde til ydmygelse af palæstinenserne og en kilde til korruption for israelerne, siger Ghassan Khatib, talsmand for det palæstinensiske selvstyre, til den arabiske nyhedsstation Al-Jazeera.
Israels hær forsøger at distancerer sig selv fra skandalen og gør opmærksom på, at Eden Abergil var færdig med sin værnepligt for et år siden, og derfor ikke har noget at gøre med hæren i dag.
– Soldatens opførsel er skamfuld, siger en talsmand fra Israels hær.
Ifølge en advokat fra Jerusalem viser billederne klart, at der foregår ulovlig aktivitet.
– Det er ulovligt at ydmyge fanger pĂĄ den mĂĄde. Det er ulovligt at offentliggøre disse fotos, som viser denne soldat gøre grin med fangerne, siger Sami Ershied til Al-Jazeera.
Det er ikke første gang, at Facebook giver grå hår hos den israelske hærledelse.
I marts mĂĄtte Israels hær afblæse et raid ind pĂĄ Vestbredden, fordi en soldat havde lagt detaljerne pĂĄ internettet – inklusiv tid og sted for operationen.


