Børn må leve af valgflæsk
Mens millionerne ruller til valgkampagner, er der ikke penge til at sikre USA’s fattige et dagligt mĂĄltid.
Organisationen Brød til Verden kritiserer, at USA’s kongres tidligere pĂĄ ugen vedtog en økonomisk tilskudspakke til delstaterne, som nedsætter Washingtons betaling for madkuponer til den fattigste del af befolkningen.
Bevillingsloven er på 26 milliarder dollar, og pengene er øremærket til sundhedsudgifter, løn til lærere, brandfolk og politi, mens der i år ikke blev bevilget penge til det såkaldte SNAP-program, der blandt befolkningen er kendt som madkuponer, og som millioner er afhængige af.
– Det er en god lov med bevillinger, som der er hĂĄrdt brug for i delstaterne, men ved at slette SNAP-bevillingerne vil det offentlige fremover kun levere halvt sĂĄ meget mad til nødlidende som private organisationer gør, siger David Beckmann fra Brød til Verden.
– At tage penge fra fattige, som sulter, for at bruge pengene pĂĄ fattige, der er syge, er ikke nogen løsning, pĂĄpeger Beckmann.
De samme medlemmer af kongressen, som tager maden ud af munden pĂĄ USA’s fattige børn bruger i disse mĂĄneder millioner pĂĄ selv at blive genvalgt ved det sĂĄkaldte Midtvejsvalg til november.
Og erhvervslivet i USA er gavmildt – især over for republikanske politikere.
Foreløbigt har de bidraget med 75 millioner dollar mod 35 millioner ved valget for to år siden.
15 konservative organisationer har rejst ikke mindre end 300 millioner dollar i kampagnemidler til Republikanere.
Velbeslåede erhvervsledere ønsker tilsyneladende at stække præsident Obama og fratage Demokraterne flertallet i repræsentanternes Hus og i Senatet, konstaterer Tom Hamburger i avisen Chicago Tribune.
Til november er alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, mens kun 37 af de 100 senatorer er på valg.
Bidragyderne til valgkampen koncentrerer deres støtte de steder, hvor valget kan falde ud til begge sider – de sĂĄkaldte »swing-stater«. Det gælder cirka 100 pladser i Repræsentanternes Hus og 18 pladser i Senatet.
Roger Nicholson fra sammenslutningen af kulleverandører i USA har skrevet til organisationens medlemmer og opfordret dem til at yde bidrag for at gøre op med »de hĂĄrdkogte demokratiske modstandere af kul«, som regerer i Washington, citerer Chicago Tribune.


