Folkenes klimaaftale

I dag er vores Moder Jord såret; og menneskehedens fremtid er i fare.

Hvis den globale opvarmning øges med mere end to grader celsius – en situation, som »Københavns-Aftalen« kunne medføre – er der 50 procents sandsynlighed for, at de skader, som Moder Jord bliver påført, vil være fuldstændig uoprettelige.

Mellem 20 og 30 procent af alle biologiske arter ville da være i fare for at forsvinde. Store skovområder ville blive berørt. Tørke og oversvømmelser ville ramme forskellige af planetens regioner. Ørkenerne ville brede sig. Og afsmeltningen af polernes iskapper samt gletscherne i Andesbjergene og Himalayabjergene ville forværres. Mange ø-stater ville forsvinde – og Afrika ville lide under en temperaturstigning på mere end tre grader celsius.

Ligeledes ville produktionen af fødevarer blive formindsket i verden. Hvilket ville have en katastrofal indvirkning på overlevelsen for indbyggerne på store dele af kloden. Antallet af mennesker i verden, der lider af sult, ville vokse dramatisk – et tal, der allerede i dag overstiger 1,02 milliarder mennesker.

De store selskaber og regeringerne i de såkaldte »udviklede« lande har i samvirke med dele af det videnskabelige samfund fået os til at diskutere klima-forandringerne som et problem alene om temperaturstigninger – uden at stille spørgsmål vedrørende årsagen hertil, som er det kapitalistiske system.

Vi står over for en dødelig krise for et civilisationsmønster, der er patriarkalsk og baseret på undertvingelse og ødelæggelse af mennesker og natur, og som er accelereret lige siden den industrielle revolution.

Det kapitalistiske system har påtvunget os en logik med konkurrence fremskridt i form af grænseløs vækst. Dette regime for produktion og forbrug søger profit uden begrænsninger, adskiller menneskene fra naturen og gennemtvinger i stedet en logik med beherskelse af naturen, mens det forandrer alting til varer: Vandet, jorden, de menneskelige gener, de oprindelige kulturer, den biologiske mangfoldighed, retfærdighed, etik, folkeslagenes rettigheder og selve livet.

Under kapitalismen
Under kapitalismen er Moder Jord blevet konverteret til en råstofkilde og menneskene til forbrugere og produktionsmidler. Mennesker betragtes kun som en værdi i forhold til, hvad de ejer – og ikke, hvad de er.

Kapitalismen forudsætter en magtfuld militærindustri for at kunne akkumulere rigdomme – og udøve kontrol over territorier og naturressourcer samt undertrykke folkenes modstand. Med andre ord et imperialistisk system med kolonisering af hele kloden.

Menneskeheden står over for et alvorligt dilemma: Enten at fortsætte ad kapitalismens, plyndringens og dødens vej – eller at vælge vejen med harmoni med naturen og respekt for livet.

Det er bydende nødvendigt, at vi former et nyt system og genopretter harmonien med naturen og blandt menneskene. Og for at der kan skabes balance med naturen, må der først skabes ligeværd og retfærdighed blandt menneskene.

Vi foreslår verdens folkeslag en genopretning, en genværdsættelse og styrkelse af de oprindelige folkeslags kundskab, visdom og nedarvede praksis – som kan sammenfattes i en tænkning og praksis under overskriften: »At Leve Godt«. I anerkendelsen af Moder Jord som et levende væsen, som vi har et udeleligt, gensidigt afhængigt, komplementært og åndeligt forhold til.

Pas på livets kilde
For at kunne modvirke klimaforandringerne må vi anerkende Moder Jord som livets kilde og forme et nyt system baseret på følgende principper:

–Harmoni og balance mellem alle og i forhold til alle ting.

–Gensidighed, solidaritet og lighed.

–Kollektiv velfærd og tilfredsstillelse af grundlæggende behov for alle.

–Menneskene i harmoni med naturen.

–Anerkendelse af menneskene for, hvad de er – ikke for, hvad de ejer.

–Eliminering af alle former for kolonialisme, imperialisme og interventionisme.

–Fred mellem folkene og med Moder Jord.

Den model, vi støtter, er ikke en model med grænseløs og destruktiv udvikling. Alle lande må og skal fremstille de goder og tjenesteydelser, som er nødvendige for at tilfredsstille deres befolkningers grundlæggende behov. Men landene kan på ingen måde fortsætte med at følge den udviklingsvej, der har fået de rigeste lande til at afsætte et miljømæssigt fodspor, som er fem gange større, end planeten evner at bære. For øjeblikket er planetens reproduktive evne allerede overskredet med mere end 30 procent. Hvis dette tempo i overudnyttelsen af vores Moder Jord fortsætter, vil vi behøve to planeter i år 2030.

I et gensidigt afhængigt system – hvor menneskene kun udgør den ene komponent – er det ikke muligt kun at anerkende menneskenes rettigheder uden at fremkalde en ubalance i systemet som en helhed. For at kunne garantere de menneskelige rettigheder og genoprette harmonien med naturen er det nødvendigt for alvor at anerkende og efterleve Moder Jords rettigheder.

Moder jords rettigheder
Med dette formål foreslår vi en »Universel Erklæring om Moder Jords Rettigheder«, hvori følgende fastslås:

–Retten til at leve og til overhovedet at eksistere.

–Retten til at blive respekteret.

–Retten til at genskabe sin bio–kapacitet og til at fortsætte sine vitale kredsløb og processer fri for menneskelige overgreb.

–Alle levende væseners ret til at fastholde deres identitet og integritet som forskellige væsener, selvstyrende og indbyrdes forbundne.

–Retten til vand som livets kilde.

–Retten til ren luft.

–Retten til altomfattende sundhed.

–Retten til at være fri for forurening og smittefare, fri for giftigt og radioaktivt affald.

–Retten til at være fri for overgreb mod og ændringer af sin genetiske struktur på en måde, der truer integriteten eller vital og sund funktion.

–Retten til umiddelbar og fuld genoprettelse og kompensation i tilfælde af krænkelser af de rettigheder, der er anerkendt i denne erklæring – forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Det er aftalt i FN-regi at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser for at virkeliggøre artikel 2 i »Forenede Nationers Rammeaftale vedrørende Klimaforandringer«. Den fastslår, at det er nødvendigt at stabilisere »koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte konsekvenser for klimasystemet«.

Vores vision er baseret på princippet om et fælles, men differentieret historisk ansvar. Vi kræver: At de udviklede lande bidrager med målbare målsætninger for begrænsning af udslip – der vil gøre det muligt at vende tilbage til koncentrationer af drivhusgasser svarende til 300 ppm. Og dermed en forøgelse af den gennemsnitlige temperatur i verden med én grad celsius som et maksimum.

Der er behov for øjeblikkelig handling for at virkeliggøre denne vision:

De udviklede lande må forpligte sig på ambitiøse målsætninger for begrænsningen af udslip – der muliggør opfyldelsen af de kortsigtede mål. Altimens vi fastholder vores langsigtede vision om skabelsen af en grundlæggende balance i Jordens klimasystem – i  overensstemmelse med konventionens langsigtede målsætning.

Ikke kun grader
FN-forhandlingerne vedrørende klimaforandringerne bør ikke reduceres til at definere grænserne for temperaturstigningerne og koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, men må samtidig på en afbalanceret og sammenhængende måde indarbejde forholdsregler vedrørende kapacitetsopbygning, produktions– og forbrugsmønstre. Samt andre essentielle faktorer – såsom anerkendelsen af Moder Jords rettigheder for at kunne etablere et harmonisk samspil med naturen.

De udviklede lande bærer hovedansvaret for klimaforandringerne, og må påtage sig deres historiske ansvar. De må betale deres klimagæld i alle dens dimensioner som grundlag for en retfærdig, effektiv og videnskabeligt baseret løsning på problemet med klimaforandringerne.

I den sammenhæng kræver vi, at de udviklede lande:

–Giver udviklingslandene det atmosfæriske rum tilbage, som nu er indtaget og besat af deres udslip af drivhusgasser. Dette indebærer en afkolonisering af atmosfæren gennem reduktion og absorbering af deres udslip.

–Påtager sig omkostningerne ved og overførslen af den nødvendige teknologi til udviklingslandene på baggrund af det tab af udviklingsmuligheder, som skyldes, at udviklingslandene lever med et indskrænket atmosfærisk råderum.

–Påtager sig ansvaret for de hundredvis af millioner mennesker, der vil blive tvunget til at udvandre som følge af de klimaforandringer, der er forårsaget af disse lande. Og ophæver deres restriktive indvandringspolitikker – samt tilbyder indvandrere et anstændigt liv med fulde menneskeretsgarantier i deres egne lande.

–Påtager sig udgifterne forbundet med tilpasningen til følgevirkningerne af klima-forandringer i udviklingslandene. Og stiller de nødvendige midler til rådighed med henblik på at forebygge, minimere og håndtere skader som følge af deres udslip.

–Forpligter sig til at betale disse gældsposter – som led i betalingen af den endnu større gæld til Moder Jord – ved at vedtage og gennemføre »Forenede Nationers Universelle Erklæring om Moder Jords Rettigheder«.

Fokus må ikke udelukkende rettes mod finansiel kompensation, men samtidig rettes mod retfærdighed forstået som genoprettelsen af vores Moder Jords og alle dens levende væseners ukrænkelighed.

Forlæng Kyoto
Vi beklager dybt visse landes forsøg på at annullere »Kyoto-protokollen«, som er det hidtil eneste juridisk bindende instrument konkret rettet mod begrænsningen af de udviklede landes udslip af drivhusgasser.

Vi informerer hermed verden om, at på trods af deres indgåede forpligtelser til at reducere deres udslip, så har de udviklede lande tværtimod øget deres udslip med 11,2 procent i perioden fra 1990 til 2007.

I samme periode har Amerikas Forenede Stater som følge af sit tøjlesløse forbrug øget sine udslip af drivhusgasser med 16,8 procent og nået et gennemsnit på 20 til 23 tons CO2 per person.

Dette er ni gange mere end gennemsnittet for en indbygger i »den tredje verden« – og 20 gange mere end gennemsnittet for en indbygger i Afrika syd for Sahara.

Vi afviser kategorisk den illegitime »Københavns-aftale«, der tillader de udviklede lande at nøjes med at tilbyde utilstrækkelige begrænsninger af drivhusgasserne – baseret på frivillige og individuelt indgåede forpligtelser. Hvilket er et overgreb mod Moder Jords miljømæssige ukrænkelighed – og fører os henimod en forøgelse af de globale temperaturer med omkring fire grader celsius.

Den næste konference om klimaforandringer, der skal afholdes ved udgangen af 2010 i Mexico, bør vedtage et tillæg til »Kyoto-protokollen« med en gyldighedsperiode fra 2013 til 2017. I den forbindelse må de udviklede lande indvilge i betragtelige begrænsninger af drivhusgasserne i deres hjemlande – på mindst 50 procent i forhold til niveauerne i 1990. Samtidig med at de afskaffer CO2 markederne og andre undvigemanøvrer – der har tjent til at maskere fiaskoen i forbindelse med nuværende begrænsninger i udslippene af drivhusgasser.

Vi kræver først af alt fastsættelsen af en fælles målsætning for gruppen af udviklede lande. Derefter individuelle forpligtelser for hvert enkelt udviklet land, og således fastholde »Kyoto-protokollen« som vejen til begrænsning af udslippene.

De Forenede Stater, som er det eneste udviklede industriland, der ikke har ratificeret »Kyoto-protokollen«, har et stort ansvar over for alle verdens folkeslag med hensyn til omsider at ratificere dette dokument. Og dermed forpligte sig til at respektere og opfylde målene om en begrænsning af udslippene i en størrelsesorden svarende til det samlede omfang af dets økonomi.

Brug for ny livsstil
Vi, alle folkene, har en lige ret til at blive beskyttet mod de skadelige virkninger af klimaforandringerne. Vi afviser idéen om tilpasning til klimaforandringerne – forstået som resignation over for de følgevirkninger, der er fremkaldt af de historiske udslip foretaget af de udviklede lande, som må og skal tilpasse deres livsstil og forbrug i lyset af den globale nødsituation.

Vi betragter det som bydende nødvendigt at imødegå de skadelige virkninger af klimaforandringerne. Og vi betragter tilpasningen som en proces og et værktøj, der kan tjene til at afbøde disse virkninger samt påvise, at det er muligt at opnå harmoni med naturen i forbindelse med gennemførelsen af et andet livsmønster.

Det er nødvendigt at indstifte en »tilpasningsfond« udelukkende med henblik på at imødegå klimaforandringerne. Fonden skal administreres på en gennemsigtig og ligeværdig måde i forhold til alle stater. Den må analysere og vurdere klimaforandringernes følgevirkninger og omkostninger for udviklingslandene og overvåge og kontrollere støtten fra de udviklede lande. Den må også inkludere en mekanisme for kompensation for både nuværende og fremtidige skadevirkninger samt tabet af muligheder som følge af ekstreme og gradvise, klimabestemte begivenheder. Samt de yderligere omkostninger, der kunne melde sig, hvis vores planet overskrider dens økologiske grænser. Som for eksempel de følgevirkninger, der udgør forhindringer for princippet om at alle skal kunne »Leve Godt«.

Københavns-aftalen
Den »Københavns-aftale«, der blev påtvunget udviklingslandene af nogle få stater, forsøger – ud over ganske enkelt ikke at ville yde tilstrækkelige ressourcer – samtidig at splitte og skabe konfrontation mellem forskellige folkeslag. Desuden søger den at afpresse udviklingslandene – ved at sætte betingelser for adgangen til ressourcer, beregnet på tilpasning og afbødning.

Vi vil også betegne forsøget på under forløbet af de internationale forhandlinger at gradinddele udviklingslandene i forhold til deres sårbarhed over for klimaforandringerne – og således skabe tvister, uligheder og forskelsbehandling dem imellem – som uacceptabelt.

Landbrug og fødevaresikkerhed
Den umådelige udfordring, som menneskeheden står overfor med hensyn til at standse den globale opvarmning og nedkøle kloden, kan kun løses på tilfredsstillende vis gennem en dybtgående forandring inden for landbruget. Der er brug for en bæredygtig produktionsmåde, som blandt andet bliver anvendt af de oprindelige bondebefolkninger. Tilsvarende kan andre nedarvede modeller og former for praksis bidrage til at løse problemerne forbundet med landbrug og suverænitet på fødevareområdet.

Med dette menes folkeslagenes ret til at kontrollere deres egen såsæd, jorder, vandressourcer og fødevareproduktion, og dermed garantere adgangen til tilstrækkelige, varierede og næringsrige fødevarer. Samt udvide den autonome (aktivt deltagende, fælles og delte) produktion i enhver nation og i ethvert folk.

Klimaforandringerne har allerede nu dybtgående indvirkninger på de oprindelige folkeslags og bønders landbrug og levevis i hele verden – og det vil forværres i fremtiden.

Det kommercielle storlandbrug eller »agribusiness« er i kraft af dets sociale, økonomiske og kulturelle model med en global kapitalistisk produktion kendetegnet ved at producere fødevarer for markedet og ikke for at opfylde retten til en ordentlig ernæring en af de vigtigste årsager til klima-forandringerne. Denne teknologiske, kommercielle og politiske tilgang uddyber krisen og klimaforandringerne samt øger sulten i verden.

Af disse grunde afviser vi: Frihandelsaftaler og associationsaftaler samt alle former for patenter på liv. De nuværende teknologiske pakkeløsninger (agro-kemi og gen-modificering). Samt dem, der stiller falske løsninger i udsigt (bio-brændsler, jordbundsændringer, nano-teknologi etc.). Det vil kun uddybe den nuværende krise.

Vi fordømmer ligeledes den måde, hvorpå kapitalismen gennemtvinger mega-projekter med hensyn til infrastruktur, og invaderer forskellige territorier med udvindingsprojekter, privatisering af vandressourcer samt militær. Således drives de oprindelige folkeslag bort fra deres jord og landområder, der lægges hindringer i vejen for fødevare-suveræniteten og den socio-miljømæssige krise uddybes.

Vi forlanger en anerkendelse af alle folkeslags, alle levende væseners og Moder Jords ret til at have adgang til vand. Og vi støtter forslaget fra Bolivias regering om at anerkende vand som en grundlæggende menneskeret.

Plantager er ikke skove
Den definition af skove, som anvendes under forhandlingerne i forbindelse med »FN’s Rammeaftale vedrørende Klimaforandringer« – og som inkluderer plantager – er uacceptabel. Monokulturelle plantager er ikke skove. Derfor kræver vi en definition i forbindelse med forhandlingerne, der anerkender de selvgroede skove, jungler og mangfoldige øko-systemer på jorden.

»Forenede Nationers Erklæring vedrørende Oprindelige Folkeslags Rettigheder« må fuldtud anerkendes, gennemføres og integreres i forhandlingerne vedrørende klimaforandringerne. Den bedste strategi og handling med henblik på at undgå afskovning og miljøødelæggelse – og beskytte de selvgroede skove og jungler – er at anerkende og garantere de kollektive rettigheder til land og territorier. Især i betragtning af, at de fleste af skovene er beliggende på de oprindelige folkeslags og nationers territorier.

Vi fordømmer markedsmekanismer såsom »REDD« (»Reduktion af Udslip hidrørende fra Afskovning og Skovnedbrydning«) samt de senere udgaver: »+« og »++«. Disse mekanismer krænker folkeslagenes suverænitet og deres ret til forudgående, frivilligt og informeret samtykke. Ligesom de krænker nationalstaternes suverænitet, fokeslagenes skikke og sædvaner samt naturens rettigheder.

De forurenende lande har en forpligtelse til at gennemføre direkte overførsler af de økonomiske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige – for at betale for genplantning og vedligeholdelse af skovene til gavn for folkeslagene og alle de oprindelige og nedarvede organiske strukturer.

Kompensationen må være direkte og ydes i tilgift til de finansieringskilder, som de udviklede lande har afgivet løfter om. Det skal ske uden om CO2 markedet – og således aldrig tjene som modregning i CO2 regnskabet.

Vi opfordrer regeringerne til at udarbejde et globalt program for genskabelse af de oprindelige skove og jungler – styret og administreret af folkeslagene. Hvorunder der skal udplantes forskellige former for skovvegetation, frugttræer og oprindelig flora. Regeringerne bør ophæve forskellige koncessioner til udnyttelse af skovene samt støtte bevarelsen af eventuelle olielagre i undergrunden og øjeblikkeligt stoppe udnyttelsen af kulbrinter i skovområder.

Oprindelige folk
Vi opfordrer staterne til at anerkende, respektere og garantere den effektive gennemførelse af internationale standarder for menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder i forbindelse med forhandlinger, politikker og forholdsregler, som iværksættes for at imødegå de udfordringer, som klima-forandringerne har stillet os overfor. Herunder blandt andet »FN’s Erklæring om Oprindelige Folkeslags Rettigheder« indeholdt i ILO’s Konvention 169.

Ikke mindst opfordrer vi staterne til juridisk at anerkende folkenes legitime krav på territorier og naturressourcer – for at muliggøre og styrke vores traditionelle levemåder og bidrage effektivt til at løse spørgsmålet om klima-forandringer.

Vi kræver den fulde og effektive gennemførelse af retten til konsultation, direkte deltagelse og forudgående, frivilligt og informeret samtykke i alle forhandlings-forløb. Samt i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forholdsregler i forhold til klimaforandringerne.

Klimaflygtninge
Den miljømæssige nedbrydning og klimaforandringerne er for øjeblikket ved at nå kritiske niveauer – og en af hovedkonsekvenserne af dette er intern og international ud/indvandring. Ifølge skønsmæssige beregninger fandtes der allerede omkring 25 millioner klimaflygtninge i 1995. De aktuelle skøn svinger omkring 50 millioner. Og forudsigelser anslår, at mellem 200 millioner og en milliard mennesker vil være drevet bort fra, hvor de har boet og levet, som følge af klimaforandringerne i år 2050.

De udviklede lande må påtage sig ansvaret for klimaflygtningene og byde dem velkommen på deres egne territorier – samt anerkende deres fundamentale rettigheder. Ved at underskrive internationaler konventioner, der indeholder en definition af det at være klimaflygtning og fordrer, at alle stater opfylder dens bestemmelser.

Der må indstiftes et »Internationalt Samvittigheds-Tribunal« med henblik på: at synliggøre, dokumentere og afsige domme samt udmåle straffe for krænkelser af ud/indvandreres, flygtninges og bortdrevne menneskers rettigheder. Både i deres oprindelseslande, transitlande og lande, hvor de måtte søge hen – idet staternes, selskabernes og andre aktørers ansvarsområder klart defineres.

Den nuværende finansiering rettet mod udviklingslandene i forbindelse med klimaforandringerne og forslagene indeholdt i »Københavns-aftalen« er ubetydelige.

Ud over den officielle udviklingshjælp og andre offentlige kilder må de udviklede lande forpligte sig til at yde et nyt årligt bidrag på i det mindste seks procent af deres bruttonationalprodukt med henblik på at tackle klima-forandringerne i udviklingslandene.

Dette er fuldtud gennemførligt i betragtning af, at et lignende beløb anvendes på de nationale forsvar. Samt den kendsgerning, at fem gange større beløb er blevet afsat til at redde fallerede banker og spekulanter – hvilket rejser alvorlige spørgsmål angående de globale prioriteringer og den politiske vilje. Denne finansiering bør være direkte og uden betingelser – og bør ikke indskrænke de hårdest ramte samfunds og gruppers suverænitet eller selvbestemmelse.

I betragtning af den nuværende mekanismes utilstrækkelighed bør en ny mekanisme vedrørende finansiering indstiftes ved konferencen vedrørende klima-forandringer i Mexico i 2010. Den bør være undergivet COP’s – altså alle deltagende landes fælles myndighed og have en betydelig repræsentation fra udviklingslandenes side – for at sikre en opfyldelse af finansieringsforpligtelserne fra de rige industrilande.

Markedsmekanismernes fallit
Det er fastslået, at de udviklede lande øgede deres udslip i betragtelig grad i perioden fra 1990 til 2007. På trods af, at de havde erklæret, at begrænsningerne ville blive markant understøttet af markedsmekanismerne.

CO2 markedet er blevet en lukrativ forretning, der har gjort vores Moder Jord til en vare. Det er derfor ikke et brugbart alternativ i tacklingen af klimaforandringer – da det selv medvirker til at udplyndre og hærge jorden, vandet og selve livet.

Den nylige finansielle krise har demonstreret, at markedet ikke er i stand til at regulere det finansielle system, som er både skrøbeligt og usikkert – som følge af spekulation og mellemmænd på finansmarkedet.

Derfor ville det være totalt uansvarligt at lægge omsorgen for samt beskyttelsen af den menneskelige eksistens og vores Moder Jord i deres hænder.

Vi betragter det som utilladeligt, at de aktuelle forhandlinger handler om skabelsen af nye mekanismer, der skal udvide og fremme CO2 markedet. For de allerede eksisterende mekanismer har ikke løst problemet med klima-forandringer eller ført til reel og konkret handling for at begrænse drivhus-gasserne.

Det er nødvendigt at kræve opfyldelse af de forpligtelser, som de udviklede lande har påtaget sig med hensyn til udvikling og overførsel af teknologi. Samt afvise det »teknologiske udstillingsvindue« – som er foreslået af de udviklede lande, der kun markedsfører teknologi.

Det er essentielt at fastlægge retningslinier, som sikrer folkenes direkte deltagende kontrol, styring og evaluering af overførslen af teknologi. Disse teknologier må og skal være nyttige, rene og socialt forsvarlige.

Teknologi og patenter
Det er ligeledes fundamentalt at indstifte en fond til finansiering samt et katalog over teknologier, der er relevante og fri for intellektuelle ejendomsrettigheder. Patenterne bør flyttes fra de private monopolers hænder og placeres i offentligt régie – med henblik på at fremme almen tilgængelighed og lave omkostninger.

Viden og kundskab er universel, og bør under ingen omstændigheder gøres til genstand for privat ejendomsret eller privat foretagsomhed. De udviklede lande har ansvaret for at dele deres teknologi med udviklingslandene, for at opbygge forskningscentre i udviklingslandene til skabelse af teknologier og innovationer, samt for at forsvare og arbejde for udvikling og efterlevelse af princippet om menneskers ret til »At Leve Godt«.

Verden må både genoprette og genlære sig de indfødte folkeslags nedarvede principper og tilgange til tingene for at stoppe ødelæggelsen af kloden. Samt fremme anvendelsen af nedarvede former for praksis, viden, kundskab og åndelig rigdom. Med henblik på at genvinde evnen til »At Leve Godt« – i harmoni med Moder Jord.

I betragtning af manglen på politisk vilje fra de udviklede landes side til at opfylde de løfter og forpligtelser, som de har påtaget sig blandt andet i henhold til Kyoto-protokollen. Og i betragtning af manglen på et internationalt juridisk organ, der kan yde beskyttelse imod og strafforfølge klima- og miljøforbrydelser – der krænker Moder Jords og menneskehedens rettigheder kræver vi, at der skabes et »Internationalt Retstribunal vedrørende Klima og Miljø«.

Med ret skal...
Det skal have juridisk kapacitet til at forebygge, afsige domme og strafforfølge stater, industrier og enkeltpersoner – der ved forsætlig handling eller undladelse forurener eller fremkalder klimaforandringer.

Det skal støtte stater, der fremfører klager for »Det Internationale Retstribunal vedrørende Klima og Miljø« imod udviklede lande, som undlader at opfylde deres forpligtelser i henhold til »Forenede Nationers Rammeaftale vedrørende Klima-forandringer« samt Kyoto-protokollen, herunder forpligtelserne til at begrænse drivhusgasserne. Vi opfordrer folkene til at foreslå og virke for en dybtgående reform af Forenede Nationer – så alle medlemstaterne lever op til afgørelserne truffet af et sådant Internationalt Retstribunal vedrørende Klima og Miljø.

Menneskehedens fremtid er i fare. Og vi kan ikke tillade en gruppe ledere fra de udviklede lande at tage beslutninger på alle landes vegne. Sådan som de uden held forsøgte det ved COP15 i København. Disse beslutninger vedrører os alle.

Folkeafstemning
Derfor er det essentielt at gennemføre en global folkeafstemning eller en folkelig konsultation vedrørende klimaforandringerne – hvori alle konsulteres med hensyn til følgende spørgsmål:

* Niveauet for begrænsning af udslippene fra de udviklede landes og de transnationale selskabers side.

* Den finansiering, der skal stilles til rådighed fra de udviklede landes side.

* Skabelsen af et »Internationalt Retstribunal vedrørende Klima og Miljø«.

* Behovet for en »Universel Erklæring om Moder Jords Rettigheder«.

* Samt nødvendigheden af at forandre det nuværende kapitalistiske system.

Gennemførelsen af en global folkeafstemning eller en folkelig konsultation vil afhænge af gennemførelsen af en forberedende proces.

Med henblik på at koordinere vores internationale virke og sætte resultaterne af denne »Folkenes Aftale« i værk opfordrer vi til, at der opbygges en »Global Folkebevægelse for Moder Jord« – som bør baseres på principperne om komplementaritet og respekt for mangfoldigheden i traditioner og holdninger blandt de deltagende, og således udgøre et bredt og demokratisk rum for koordinering og for fælles, verdensomspændende aktioner.

Med dette formål beslutter vi globale handlinger for at få de udviklede industrilande, der er opregnet i »Tillæg 1« til Kyoto-protokollen, til i Mexico at ville respektere den eksisterende juridiske ramme – og begrænse deres udslip af drivhusgasser med 50 procent. Og at de forskellige forslag indeholdt i denne overenskomst bliver vedtaget.

Endelig er vi enige om at afholde en ny: »Verdens Folks Konference om Klimaforandringer og om Moder Jords Rettigheder II«  i 2011.

Det skal være et led i processen med opbygning af en »Global Folkebevægelse for Moder Jord«, samt for at kunne reagere på resultaterne af konferencen vedrørende klimaforandringer (COP16), der afholdes ved udgangen af dette år i Cancun i Mexico.

Oversat fra engelsk af Ken Bruun. Overskrifter er indsat af redaktionen.