Appel til Europas arbejdere
Tilmeld dig vores RSS feed
Tirsdag i sidste uge demonstrerede tusindvis af arbejdere sammen med PAME foran parlamentet i Athen, her ses nogle af dem, der vedtog appellen her pÃ¥ siden. | Foto: KKE
PAME

PAME, »Alle arbejderes militante front«, blev dannet i1999 pÃ¥ initiativ af Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE. Kommunisterne er den dominerende politiske kraft i PAME, men der er ogsÃ¥ venstresocialdemokrater.

PAME er ikke et alternativ til LO, men er en front, der arbejder indenfor det eksisterende faglige apparat. Forbund, regionale faglige organisationer, klubber og tillidsfolk er tilsluttet PAME.

- Annonce -

Appel til Europas arbejdere

Vi kan ikke vente længere! Vi må koordinere kampen! Sådan lyder det i en appel, som er vedtaget 29. juni af arbejderne som deltog i PAME’s demon¬stration i Athen

Til arbejderklassen, til alle kæmpende fagforeninger og alle fagligt aktive i Europa.

Kære kollegaer.

Vi sender jer hermed en resolution. Det er en appel, som blev vedtaget tirsdag den 29. juni 2010 af alle arbejderne i Athen, som deltog i PAME’s strejke og demonstration foran det græske parlament:

»Vi – de titusinder af mennesker, som demonstrerer i Athen – udtrykker nok engang vores beslutsomme modstand mod de brutale forholdsregler, som den socialdemokratiske regering har iværksat vendt mod arbejderne. Det er forholdsregler, der gavner monopolkapitalen, og som antaster de rettigheder, som vi har vundet gennem Ã¥rtier.

Vi fortsætter kompromisløst kampen og fastholder kravene, som er rejst af en klassebevidst fagbevægelse samlet i og repræsenteret af PAME, som forener tusinder af arbejdere fra fagbevægelsens forskellige organisationer.

Kampe i mange europæiske lande
Kampe vokser frem blandt arbejderne i mange andre europæiske lande. De vender sig mod deres regeringers politik. Vi ønsker at udtrykke vores støtte og solidaritet. Der er en række fælles konklusioner, der udspringer af alle disse kampe – store som smÃ¥:

1: Arbejderklassen i alle lande i Europa står over for en samlet strategi, der er udviklet af monopolkapitalen. Hensigten med denne strategi er ikke kun at lade arbejderklassen bære alle den kapitalistiske økonomiske krises byrder, men snarere at sikre deres profit på langt sigt ved helt at afskaffe arbejderrettighederne og dermed øge udbytningsgraden.

Vi er vidner til det mest brutale, koordinerede pan-europæiske angreb på arbejderne, og samtidig oplever vi en rasende kamp mellem de kapitalistiske lande, som hver især ønsker at tilegne sig de største lunser. Denne konkurrence vil medføre nye lidelser for befolkningerne.

2: Regeringerne – uanset om de er nyliberale eller socialdemokratiske – anvender de samme grove metoder. De handler pÃ¥ vegne af de samme interesser.

3: Landvindinger og grundlæggende rettigheder, som vi har vundet gennem hÃ¥rde kampe, blod og ofre, bliver nu ophævet med den undskyldning at »komme ud af krisen« – en krise, som er skabt af det kapitalistiske anarki og af kapitalisternes superprofitter. Det er en dyb krise, som afslører kapitalismens historiske begrænsninger – et system, der skaber massearbejdsløshed, fattigdom, krig og undertrykkelse.

4: Den Europæiske Union (EU) har vist sig at være en sammenslutning af kapitalister. Det er en union, hvor landenes regeringer sammen med Den Internationale Valutafond og USA stjæler fra befolkningerne til gavn for kapitalen.

5: Europas Faglige Sammenslutning (ETUC) har igen og igen vist sig ikke at være en faglig organisation, men derimod en bureaukratisk gren af EU, som i sin essens støtter EU’s strategier. Disse kræfter bærer et tungt ansvar, fordi de har afvæbnet arbejderbevægelsen med deres politik om forsoning med kapitalen, for klassesamar­bejde og underkastelse.

Koordinere kampen
Kære kollegaer.

I denne situation er det i dag nødvendigt med en tvær­europæisk koordinering blandt de kæmpende fagforeninger og alle arbejdere i Europa.

I dag har vi mere end nogensinde brug for:

* Internationalisme og arbejdersolidaritet.

* Koordinering mellem de kæmpende fagforeninger.

* En fælles, klassebevidst kamp med fælles mål i alle landene i eurozonen og landene i EU og Europa.

Forringelserne i den sociale sikkerhed, i reglerne pÃ¥ arbejdsmarkedet, i det offentlige sundhedsvæsen, uddannelse, privatiseringerne i alle mulige sektorer, massearbejdsløsheden, lønnedgangen og de nedsatte pensioner er ikke midlertidige foran­staltninger, men permanente.

Med disse forringelser forsøger kapitalen at styrke selve det kapitalistiske system og dømmer dermed mange arbejdere til arbejdsløshed og social nedtur. Kvinder, unge og teenagere kommer til at betale en høj pris.

 Kære alle arbejdere i Europa – vi kan ikke vente længere, vi mÃ¥ koordinere kampen!

Vi – græske arbejdere, arbejdsløse, gæstearbejdere, kvinder, unge og pensionister – udtrykker vores solidaritet med folkene i Spanien, Portugal, Danmark, Italien, Rumænien, Frankrig, med arbejdere i alle lande, som gÃ¥r pÃ¥ gaden og demonstrerer.

Vi udtrykker vores internationalisme til alle europæiske arbejdere, som overvinder – forlader – de kuede, bureaukratiske fagforeningsledere og betræder nye veje med militante og ærlige fagforeninger, der organiserer vores modangreb.

Modstand mod arbejderfjendske tiltag

Målet for vores kamp må være modstand imod disse arbejderfjendske tiltag. Disse politikker bør ikke gennemføres.

Vi må kræve tiltag, som imødekommer almindelige, moderne familiers behov.

Vi må hjælpe arbejderklassen i Europa til at indse, at kapitalismen ikke tilhører vores fremtid.

Vi kæmper for at afskaffe menneskets udbytning af mennesket.«

PAME vil fortsat bestræbe sig på at koordinere vores kræfter for de fælles kampe. Vi foreslår et møde i nær fremtid i Athen eller i et andet europæisk land.

Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen,

På torsdag er der på ny generalstrejke og demonstrationer i Grækenland imod regeringens forringelser

Relaterede artikler