Athens arbejdere appellerer til Europa
De græske arbejdere står fast. De afviser fortsat regeringen dekret om, at de skal betale for kapitalens krise. I en appel fra Athen opfordrer de græske arbejdere fagforeninger og arbejdere i hele europa til at kæmpe imod angrebene på sociale og økonomiske rettigheder.
Den 23. juni udsendte den socialdemokratiske regering i Grækenland et dekret, som med en lang række konkrete forringelser vil rive indtægtsgrundlaget væk under titusinder af familier.
Nøjagtig en uge senere gik arbejderne på gaden for med den 11. nationale strejke og aktionsdag på seks måneder at afvise regeringens dekret.
– Den store offentlige gæld blev ikke skabt af arbejderne og befolkningen. Den skyldes statsstøtte til erhvervslivet, skattelettelser og andre privilegier til borgerskabet, fastslår Aleka Papariga fra Grækenlands Kommunistiske Parti.
Partiet og den militante arbejderfront PAME var tirsdag i denne de drivende kræfter i protesterne.
24 timer, hvor fabrikker, havne, tog og fly var sat i stå, og hvor offentlige virksomheder lå stille eller kørte på nødbemanding.
Regeringens dekret er et meget voldsom angreb. Også de socialdemokratisk-ledede faglige organisationer i Grækenland er presset af medlemmerne til at protestere.
Dekretet er ifølge KKE et direkte angreb på de kolletive overenskomster. Det omfatter blandt andet at:
* mindstelønnen nedsættes – især for unge. Mindstelønnen er i dag på 740 euro (5500 kr.). Den nedsættes til 592 og for unge bliver den kun 470 euro. Det 21 euro om dagen eller 158 kroner.
* store virksomheder får mulighed for at fyre fem procent af deres ansatte på en måned mod i dag to procent.
* fyringsvarsel og aftrædelsesløn halveres fra 24 til 12 måneder.
* lærlinges løn nedsættes med over ti procent til, hvad der svarer til 3500 kroner om måneden.
Tusinder af arbejderfamilier vil ikke være i stand til at sætte mad på bordet, påpeger Grækenlands Kommunistiske Parti. Derfor opfordrer partiet til modangreb mod regeringens »krig mod befolkningen«.








