PAME. Alle arbejderes militante front blev dannet i1999 på initiativ af Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE. Kommunisterne er den dominerende politiske kraft i PAME, men der er også venstresocialdemokrater.
PAME er ikke et alternativ til LO, men er en front, der arbejder indenfor det eksisterende faglige apparat. Forbund, regionale faglige organisationer, klubber og tillidsfolk er tilsluttet PAME.
PAME’s klassekampslinje har ført til konfrontation med de socialdemokratisk allierede ledelser i de offentlig ansattes landsforbund ADEDY og de privatansattes landsforbund GSEE. Sidstnævnte har i øvrigt ageret som strejkebrydere og saboteret PAME’s strejke.
PAME vil ikke demonstrere sammen med ADEDY og GSEE, men afholder altid sine egne demonstrationer med egne krav og talere.
PAME og LO
PAME repræsenterer over 350.000 medlemmer og siger, at det har flertal i de privatansattes fagforbund. De offentligt ansattes forbund domineres af socialdemokrater.
PAME understreger, at dets målsætning ikke er at overtage og radikalisere den faglige organisation. Målet er i stedet at opbygge arbejderbevægelsen nedefra på arbejdspladserne for at ændre magtforholdene i samfundet.
PAME samarbejder med en bred alliance af bevægelser, som eksempelvis PASEVE, som samler små selvstændige, PASY, som samler små og mellemstore landmænd og studenterorganisationen MAS.
PAME mener, at Grækenland skal ud af EU, IMF og NATO, som de påpeger, tjener imperialismen.
Ved de seneste landsdækkende protester vendte PAME sig også imod Israels blodige angreb på nødhjælpskonvojen til Gaza.
PAME fokuserer pĂĄ systemskifte
af Patrik Paulov, den svenske ugeavis Proletären
– Et er sikkert: Hvis PAME ikke fandtes, havde situationen for den græske arbejderklasse været meget værre.
Ordene kommer fra Giannis Tasioulas, formand for Byggearbejdernes Forbunds afdeling i Athen med 40.000 medlemmer. Vi mødte ham og to andre græske faglige aktivister, Giorgos Mastraggelis og Polyvis Tsirkas i SEKO klub 119’s lokale pĂĄ Liljeholmens T-banestation i Stockholm. De er inviteret til Sverige, som repræsentanter for Alle arbejderes militante front, PAME, for at informere om udviklingen i Grækenland.
Udtalelsen ovenfor om PAME’s betydning er ingen overdrivelse. Organisationen er den drivende kraft i protesterne mod den socialdemokratiske PASOK-regerings, EU’s og Den Internationale Valutafond, IMF’s økonomiske hestekur.
– PAME har siden december sidste ĂĄr organiseret 12 generalstrejker. Den 5. maj samlede vores strejkedemonstration i Athen 100.000 mennesker. Samtidig blev der gennemført demonstrationer i yderligere 67 græske byer, beretter Giannis Tasioulas.
Hestekur
– Vi har set mange kvalitative forandringer i løbet af denne periode. Flere deltager i PAME’s aktiviteter og demonstrationer. Fagforeninger, som ikke er med i PAME, tilslutter sig vores linje. Flere kommer pĂĄ vores møder, hvor der skal besluttes strejker.
At den økonomiske hestekur vækker bred utilfredshed er en underdrivelse. Nedskæringerne i den offentlige sektor rammer hårdt.
– PASOK gennemfører de hĂĄrdeste, de mest barbariske foranstaltninger, som vi nogensinde har set i Grækenland, siger Giannis Tasioulas og giver nogle eksempler:
Mindstelønnen sænkes fra 740 euro til 650 euro. Den 13. og 14. månedsløn, som delvis kompenserer grækerne for deres lave lønninger, bliver afskaffet. Momsen bliver forhøjet, og samtidig bliver selskabsskatten sænket.
Et spørgsmĂĄl, der har været centralt i den svenske debat, er grækernes »privilegier«. For eksempel er pĂĄstanden om, at grækerne gĂĄr pĂĄ pension, nĂĄr de er 53 ĂĄr eller tilmed i 40-ĂĄrsalderen, blevet gentaget gang pĂĄ gang.
Pensions-privilegier?
Stemmer det, at grækerne ikke arbejder én dag efter, de er fyldt 53 år?
– Nej, den officielle pensionsalder er 65 ĂĄr, svarer Giannis Tasioulas og tilføjer:
– Det er sandt, at visse har haft mulighed for at gĂĄ pĂĄ pension tidligere, men det er fĂĄ. Derimod har de, som arbejder indenfor erhverv med tungt og sundhedsskadeligt arbejde, kunnet gĂĄ pĂĄ pension som 60-ĂĄrig.
Til denne gruppe hører arbejdere i byggesektoren. Giannis Tasioulas konstaterer, at arbejdsforholdene på græske byggepladser er anderledes end på svenske. Der er ingen sikkerhed for arbejderne. Der er flere tunge løft og klatren i byggestiladser. Arbejdere i byggebranchen topper statistikerne over arbejdsulykker med dødelig udgang.
– Nu bliver den tidligere pensionering afskaffet. Men hvilken 65-ĂĄrig har kræfter til at arbejde pĂĄ en byggeplads?
Giorgos Mastraggelis er aktiv i det græske Transport- og buschaufførforbunds afdeling for lokaltrafik i Athen. Han kommer med yderligere eksempler fra den græske virkelighed.
– En buschaffør kan gĂĄ pĂĄ pension efter 35 ĂĄrs arbejde. De, som arbejder uafbrudt fra 18-ĂĄrsalderen, kan altsĂĄ gĂĄ pĂĄ pension ved 53-ĂĄrsalderen, men pensionen bliver da meget lav. Af 20.000 buschauffører i Athen er der mĂĄske 30 til 40, som har benyttet den mulighed. Jeg er selv 52 ĂĄr og har otte ĂĄr tilbage, inden jeg har arbejdet i 35 ĂĄr.
Unge ender med ingen pension
Allerede før de aktuelle forringelser er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder i Grækenland 61,4 ĂĄr. Det er højere end i mange andre EU-lande. PAME’s repræsentanter advarer om, at mange grupper, som unge med fleksible ansættelsesvilkĂĄr, knapt nok kommer til at fĂĄ nogen pension overhovedet. Og de som fĂĄr det, kan ende med at fĂĄ sĂĄ lidt som 360 euro om mĂĄneden. (Det svarer til omkring 2680 kroner)
For PAME handler den igangværende kamp om to forhold. Den ene er at gå til modstand mod de forringelser, som gennemføres af dem, som PAME kalder den sorte blok, altså regeringen, kapitalisterne, EU og IMF. Arbejderne skal ikke betale krisen. Pengene må i stedet tages fra de rige.
Den anden og større opgave er at øge bevidstheden blandt folk om behovet for et systemskifte.
– Dette er en overproduktionskrise som følge af anarki i det kapitalistiske produktionssystem, hvor mĂĄlet er profit – ikke produktion ud fra folkets behov, siger Giannis Tasioulas.
– Vi er sikre pĂĄ, at der kommer en meget dybere krise efter denne, og sĂĄ vil endnu flere forringelser ramme os.
PAME har i løbet af det sidste halve år mere og mere tydeligt understreget, at samfundet og økonomien må underlægges folkets behov og kontrol. Krisen kan ikke løses indenfor det kapitalistiske system.
Giannis Tasioulas taler om socialisering af de store industrier, transportsektoren og bankerne, om en central planlagt økonomi. Han er ligesom flertallet af de ledende aktivister i PAME medlem af Grækenlands Kommunistiske Parti KKE.
Ingen strejkekasser
– Der findes grupper i PAME, som ikke er kommunister. Men vi forenes omkring, at vi ser kapitalismen som en ĂĄrsag til problemerne, og vi forenes omkring en fælles kamplinje mod monopolkapitalen og imperialismen. Der er kun Ă©n vej at gĂĄ, og det er total konfrontation mod dette system.
PAME og de arbejdere, der går til modstand, kæmper dog under vanskelige betingelser. Der findes ingen strejkekasser i Grækenland, så hver strejkedag betyder færre penge i tegnebogen. Det er også almindeligt, at arbejdsgiverne truer de ansatte med fyringer, når der er strejke.
– Det er en svær tid for græske arbejdere. Derfor anser vi ikke dem, der tvinges til at arbejde, eller dem, som ikke er overbeviste om, at de skal tilslutte sig PAME som fjender, siger Giannis Tasioulas
Der forkommer også direkte provokationer. Under strejken den 5. maj forsøgte højre-ekstremister at opfordre PAME-demonstranter til at angribe parlamentet med vold. Brandbomben mod banken, hvor tre bankansatte døde, er et andet eksempel.
– Staten og kapitalen forsøger at benytte sĂĄdanne metoder imod det massive antal deltagere i demonstrationerne. De bankansattes død var et slag mod arbejderbevægelsen. Vi er nødt til at fĂĄ mennesker til at indse, hvem der har gavn af sĂĄdanne begiveheder, siger Giannis Tasiuolas.
En øget bevidsthed er ikke nok til at få et systemskifte i stand. Omfanget af den faglige organisering er et stort problem, den er kun på 30 procent i Grækenland.
PAME arbejder for at blive stærkere på arbejdspladserne, og det bidrager strejkerne til. PAME forsøger samtidig at nå nye grupper som eksempelvis unge uden fast ståsted og indvandrere, som ikke har faglige traditioner med sig fra deres hjemland .
Efter 12 generalstrejker, landsomfattende demonstrationer, besættelse af offentlige bygninger og andre aktioner venter der nye protester. De bliver ikke kun rettet imod de konkrete forringelser, som nu er i fokus. Et vigtigt spørgsmål er forsvaret af den nugældende kollektive overenskomst, som myndighederne forsøger at sætte ud af kraft. Et andet spørgsmål er at stoppe de fortsatte privatiseringer af offentlige virksomheder.
Er der ikke en fare for, at folk bliver skuffede, nĂĄr regeringen trods alle protester tonser forringelse efter forringelse igennem?
– Jo, der er en fare for at mennesker føler, at det ikke spiller nogen rolle. Der er ingen sikkerhedsventil, som kan beskytte os mod det, siger Giannis Tasioulas.
Han vender tilbage til nødvendigheden af at skabe bevidsthed om, at det ikke er tilstrækkeligt med at vinde den ene eller anden kamp, men at det handler om at erobre magten.
Vi er nødt til føre meget mere ideologisk kamp for at imødegå propagandaen fra kapitalisterne. Hvis det ikke lykkes for os at højne bevidstheden, vil PAME gå tilbage, og mennesker vil blive endnu mere skuffende.
Til slut, har I en opfordring til læserne?
– Vi vil igen komme med den opfordring, som vi har skrevet op vores bannere: Europas folk rejs jer!
Artiklen har tidigere været bragt i den svenske ugeavis Proletären
