Arbejderen afslørede i sidste uge hvordan EU parlamentet har godkendt en mærkningsordning, der får usunde fødevarer til at se mere sunde ud.
Ordningen er designet af EU’s magtfulde fødevarelobby CIAA, som blandt andet arbejder med at påvirke parlamentarikerne på vegne af Mars, Unilever, Coca-Cola, Nestlé, Kellogs og Pepsi.
CIAA har betalt 7,5 milliarder kroner for en massiv lobby-kampagne. Pengene er blandt andet gået til dyre frokoster for parlamentarikerne, præmier og sponsoreret forskning.
Mette Wier, tidligere formand for regeringens egen Forebyggelseskommission advarer sammen med Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og flere andre sundheds- og forbrugerorganisationer om, at mærkningen vil føre til en stigning i fedme og livsstilssygdomme og gøre det svært for især fattige og indvandrere at gennemskue, hvad der er i varerne.
AFSLØRING: Messerschmidt støttede EU’s mærke
Forbruger- og sundhedsorganisationernes anbefaling om at skilte usunde fødevarer med rød og sunde med grønt røg ud og halal-slagtet kød skal fremover mærkes.
Derfor stemte Dansk Folkepartis to medlemmer af EU-parlamentet ja til en rapport, der blåstempler fødevareindustriens såkaldte GDA-mærkning.
Arbejderen ringede i går til Morten Messerschmidt, medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, for at få en forklaring.
Hvorfor stemte du ja til EU og industriens mærkningordning af fødevarer?
Jeg har stemt for den samlede rapport om fremtidens mærkningsordning i EU. Men det var ikke let. Jeg er enig i, at GDA-mærkningen ikke er den rigtige, men mængden af positive ting i forslaget var større: Vi fik stemt trafiklys-mærkningen ud, og så fik vi indført en mærkning af halal-slagtet kød.
Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og regeringens egen Forebyggelseskommission advarer mod, at GDA-mærket får usunde fødevarer til at se mere sunde ud og vildleder danske forbrugere. Gør deres advarsler slet ikke indtryk på dig?
En holdning bliver ikke rigtig, bare den kommer fra et par ngo’er. Det er fint nok, at de kommer med deres kritik – og jeg lytter til dem. Jeg er bare ikke enig. Hvad havde du forestillet dig? Skulle vi sætte Arne Rolighed (direktør i Kræftens Bekæmpelse, red.) i parlamentet?
EU’s magtfulde fødevareindustri har selv designet GDA-mærket og deres lobbyorganisation har postet 7,5 milliarder kroner i en massiv kampagne for det. Er du tryg ved, at det nu er deres mærning, der kommer pÃ¥ fødevarer i hele EU?
Det er naturligt, at industrien fungerer som en aktiv medspiller. Problemet opstår kun, hvis virksomhederne vildleder forbrugerne i stedet for at retlede dem. Men det har jeg ingen grund til at tro i den her sag.




