Gaza efterladt i mørke
Tilmeld dig vores RSS feed
Kun strøm fĂĄ timer af døgnet. Ingen ind- eller udrejse, ingen fiskeri til søs pĂĄ grund af frygt for beskydning. Ingen reparationer pĂĄ smadrede huse af mangel pĂĄ cement, søm og træ. Det er resultatet efter at Israel »lempede« blokaden og tillod mad og husholdningsgas at komme ind. | Foto: Sameh A. Hebeeb
- Annonce -

Gaza efterladt i mørke

Indbyggerne har været næsten uden strøm i to dage. Men de kan få koriander og juice.

Det viser sig nu, at Israels sĂĄkaldte lempelse af blokaden af Gaza ikke har den store effekt for indbyggerne. Ud over mere mad og gas til madlavning.

Israels premierminister, Benyamin Netanyahu, fremlægger lempelsen sådan.

– Der vil ikke være nogen civil blokade af Gaza, men der vil være en sikkerhedsblokade – og den vil blive strammet op fra nu af. Vi har simpelthen frataget Hamas’ mulighed for at skyde skylden pĂĄ Israel for at skade civilbefolkningen, siger han til det israelske dagblad Haaretz.

Men Maan News Agency kan nu rapportere om, at syv iltmaskiner, doneret af den norske stat – pĂĄ vej til hospitaler i Gaza og pĂĄ Vestbredden – er blevet beslaglagt af Israel. Det bekræfter det palæstinensiske sundhedsministerium.

Lastbiler må stadigvæk heller ikke bringe træ, cement, søm, gødning, elartikler, rengøringsmaskiner og VVS-materialer ind.

Og i weekenden var Gaza stort set uden strøm, rapporterer Maan News. Hospitalerne kørte på nødberedskab.

Gazas eneste kraftværk leverede strøm i seks timer og lukkede ned i 12 timer.

Det skete mens over 36.860 elever prøver at gennemføre de afsluttende eksaminer.

Kraftværket blev kraftigt beskadiget i 2006 og distributionsnettet ødelagt under invasionen i 2009.

Leveringen af dieselolie til kraftværket har været sporadisk siden januar, da EU stoppede med at betale for den.

Det blev overdraget til Det Palæstinensiske Selvstyre at betale. Men her var – og er – der ingen penge til at betale de israelske oliefirmaer med. SĂĄ siden januar er der kommet mindre israelske olie ind. Hvor der i januar kom 7.480.500 liter diesel ind, var mængden i juni 3.189.300 liter.

Den palæstinensiske journalist, Hasan Abu Nimah, opsummerer den angivelige lempelse af blokaden på denne måde.

– USA og EU har presset pĂĄ for at fĂĄ lempelsen igennem. Men de har reelt kun hjulpet Israel til at fĂĄ et bedre internationalt omdømme og foreslĂĄet dem, hvordan de  forvalter blokaden bedre, siger han til Jordan Times.

Relaterede artikler