Peberspray i lukkede celler
Tilmeld dig vores RSS feed
Det her handler ikke om mig. Det handler om ytringsfrihed og vores alle sammens frihedsrettigheder. Derfor er retssagen vigtig, Fredrik Rubin, skolelærer. | Foto: Martin Mounzer
- Annonce -

Peberspray i lukkede celler

Svensk skolelærer oplevede peberspray og knippelsuppe mod demonstranter i lukkede bure i Danmarks »Guantanamo«.

»Du skal en tur til Danmarks Guantanamo«…

Sådan lød beskeden fra en dansk betjent til den 27-årige svenske skolelærer, Fredrik Rubin, der blev tilbageholdt under den store klimademonstration i København den 12. december.

I går tog han turen fra Malmø til Københavns Byret for at følge med i retssagen om de i alt 250 borgere, som kræver erstatning for at være uretmæssigt tilbageholdt under klimatopmødet.

Betjentens velkomst til Guantanamo er ikke helt skudt forbi: Efter at have siddet på den kolde jord i timevis, blev den svenske skolelærer kørt til klimafængslet i Valby.

– Politiet sprøjtede peberspray direkte ind i vores lukkede celler.. Vi sprang alle sammen hen i et hjørne og forsøgte at klatre op i tremmerne for at undgĂĄ pebersprayen. Det var helt unødvendigt, fortæller Fredrik Rubin i en pause til Arbejderen.

– Folk havde ikke fĂĄet noget at spise og drikke. Vi mĂĄtte ikke komme pĂĄ toilettet. Vi havde ikke engang fĂĄ at vide, hvorfor vi var anholdt. SĂĄ der var selvfølgelig en del uro i klimafængslet. Folk rĂĄbte og ruskede i tremmerne. Politiet havde taget sĂĄ mange med, at der var overfyldt, fortæller Fredrik Rubin.

Da de stramme strips endelig kom af i klimafænglset, havde han sår på hænderne. Han havde mistet følelsen i arme og håndled.

Advokat Knud Foldschack læste i byretten op af den svenske skolelærers vidneerklæring. I alt har Knud Foldschack og de fire andre advokater i sagen indsamlet 59 vidneerklæringer fra den 12. december.

Skolelæreren var sammen med en kollega taget til København den 12. december for at demonstrere for en ordentlig klimaaftale. Nu er han tilbage igen for at overvære retssagen.

Han føler sig krænket og håber på retfærdighed.

– Det her handler ikke om mig. Det handler om ytringsfrihed og vores alle sammens frihedsrettigheder. Derfor er retssagen vigtig. Det mĂĄ ikke være sĂĄ let at krænke vores demokratiske rettigheder. Jeg hĂĄber meget at retssystemet sætter en stopper for, at politiet kan gøre det her igen, uddyber Fredrik Rubin.

Selvom han kommer fra Sverige og ikke fra Danmark er han alligevel bekymret over de danske tilstande:Svenske betjente var nemlig i Danmark under klimatopmødet for at lade sig inspirere af dansk politis håndtering af de mange demonstranter.

Relaterede artikler